Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birgitte Boye

Oprindelig forfatter GeChr

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Birgitte Boye, Birgitte Cathrine Boye, 7.3.1742-17.10.1824, forfatter. Birgitte Boye voksede op som den ældste af syv søskende i et kærligt og gudfrygtigt hjem. Tretten år gammel blev hun forlovet med en ung kongelig jæger og i sit 21. år gift med ham. Hun var en omhyggelig husmoder og moder til fire børn, hvoraf den yngste, Jens Michael, endte som biskop i Ribe. Men der var også andre anlæg og interesser i hende. De fik foreløbig afløb i en grundig og udstrakt læsning som efterhånden gjorde hende fortrolig med hovedforfatterne i engelsk, fransk og tysk litteratur. Da kaldte 1773 en indbydelse fra De skønne videnskabers selskab til "enhver, der følte Kald og Lyst til at dyrke den hellige Poesi" hende selv frem på forfatterbanen. Man havde ønsket at få lavet en ny salmebog "hvori baade den Enfoldige efter sin Kundskabs Maade intet skulde savne, og navnlig den Oplyste finde den Aands Opløftelse, han attraaede". Madam Hertz indsendte 20 salmer (de fleste over David 104) til selskabet. 18 af disse optoges i Harboes og Guldbergs salmebog 1778 foruden en mængde senere forfattede, i alt omtrent 125 originale og 24 oversatte. De har svaret til tidens smag. De har mindre for den enfoldige end for den oplyste, megen Klopstocksk retorik, men liden prægnans, og påfaldende ofte er de naturbetragtninger som udgangspunkt for en hyldest af Guds visdom og vælde. Samtiden lovede hende "udødelig Agtelse i den danske Kirke", men kun én af hendes salmer findes i den nuværende salmebog.

Da hendes mands stilling var truet og senere efter hans død, var Guldberg hende en god støtte. Han skaffede hende arveprinsens hjælp til at få hendes to sønner optaget i Helsingør skole, og han opfordrede hende til fortsat produktion. Efter sit andet ægteskab forsøgte hun sig i den dramatiske digtning og vandt også her yndest. 1780 kom hyrdestykket Melicerte, opført på Fredensborg til enkedronningens fødselsdag. I denne gennemprøvede genre bevæger hun sig navnlig i arierne ikke uden gratie. Men det heroiske sørgespil Gorm den Gamle (1781, optrykt af Selskabet for de skønne videnskaber 1784) er med sin urimelige handling, sin affekterte replik, sin etiske patos og sin nationale smiger ganske stilløst. Bedst er nogle af romancerne i en Stormsk folkevisestil. Et heroisk skuespil fra 1795 Sigrid eller Regnalds Død med stof fra Saxo er noget simplere og sikrere i stilen.

Eftertiden har ikke godkendt samtidens dom over Birgitte Boye. Hun synes også selv at have følt sin begrænsning. Efter Oehlenschlägers fremtræden udgav hun intet mere. Trods ringe originalitet var hun utvivlsomt et ægte poetisk gemyt, en fin og ædel kvinde hvis karakter af alle i samtiden får den højeste lov.

Annonce

Familie

Birgitte Boye blev født i Gentofte, død i København (Trinitatis), begravet samme sted. Forældre: ladefoged, senere kgl. jagtbetjent på Jægersborg Jens Johannissen (1711 –tidligst 1772) og Dorthea Henriksdatter (1712–tidligst 1772). Gift 1. gang 23.9.1763 i Gentofte med kgl. skovrider i Vordingborg amt Herman Michelsen Hertz, døbt 11.7.1734 i Gem, begravet 10.3.1775 i Ørslev, Bårse herred. Gift 2. gang 2.1.1778 i København (Frue) med kontrollør ved maltmøllen, senere toldskriver og justitsråd Hans Boye, født 10.12.1745 i Århus, død 8.6.1815 i København (Trinitatis), søn af hører og kantor, senere sognepræst i Løsning Hans Frandsen Boye (1713–60, gift 2. gang 1750 med Birgitte Kirstine Looft, 1711–92) og Bodil Hansdatter Terman (død 1749).

Ikonografi

Tvivlsom min. af J.C.F. Viertel (Fr.borg). Stik af T. Kleve. Mal. sign. M.

Bibliografi

H.J. Birch: Billedgallerie for fruentimmer I, 1793 202–24. C.J. Brandt og L.N. Helveg: Den da. salmedigtning II, 1847. [L. E. Fich] Domprovsten i Roskilde, 1909 3–12 = Memoirer og breve X (fot.optr. 1969). Blom Svendsen: Streiftog gjennom salmeboken, 1959 57–60. Dehlin: Kvinneskjebner og salmevers, Oslo 1960 63–67. – Sjæll. stifts bispeark. VII i landsark. for Sjælland. L. L. Albertsen i Hymnologiske medd. VII, 1978 11-29. Jens Lyster i Roskilde stiftsblad, 1978 132-37 148-52.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Christensen: Birgitte Boye i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287461