Bering Liisberg

Bering Liisberg, Henrik Carl Bering Liisberg, 11.4.1854-25.4.1929, historisk forfatter, museumsinspektør. Født i Århus, død i Kbh., urne på Bispebjerg. Fjorten år gammel kom L. ud at sejle, blev 1873 styrmand, men forlod 1879 søen uden dog nogen sinde senere hverken i væsen eller interesse at fornægte sin sømandstid. Han viede sig bøgerne, blev student 1881 og studerede teologi og historie. 1883 knyttedes han til Rosenborg som omviserassistent; 1901 blev han 2. inspektør, 1906 1. inspektør og slotsforvalter. L. foretog flere større ændringer i samlingerne på Rosenborg, bl.a. i anledning af indrettelsen af et værelse for Christian IX, og han ledede gennemførelsen af de nye inventarieoptegnelser der iværksattes som følge af F. Brockenhuus-Schacks tiltrædelse som direktør. L. som var en meget interesseret og flittig arkivforsker har i tilslutning til museumsarbejdet givet mange betydningsfulde arkivalske oplysninger i bøger som Kunstkammeret, 1897, Urmagere og Ure i Danmark, 1908, Murmesterlauget i København, 1924, Christian den Fjerde og Guldsmedene, 1929. Han har skrevet Stubbekøbing gennem Tiderne, 1912 og Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have, 1914; ligeledes har han behandlet Fredensborg slots historie samt i mange små artikler en række klenodier på Rosenborg. Hans styrke er omfattende arkivalsk viden og en ejendommelig kombinationsevne; derimod er hans sans for tingenes stil og æstetiske tyngde mindre, og hans helhedsopfattelse af fænomener kan derfor være skæv. L. var en meget flittig skribent, han dyrkede særlig den populære, malende historieskrivning for folket, såsom Christian IV., s.m. Axel Liljefalk, 1890-91, Napoleon, 1894, Den store Revolution 1789-1799, 1899 og Kvinder i dansk Historie, 1916, og han redigerede og skrev væsentlige bidrag i Danmarks Søfart og Søhandel, 1919. Endelig forfattede han historiske romaner og fortællinger, især fra sølivet, General-Kaptajnen, 1896, Trange Tider, 1901 og Mads Ravn. 1902 samt oversatte Mark Twain og Charles Dickens. 1905 opførtes på Århus teater den utrykte "historiske folkekomedie" Domklokkerne. L. var et frisk gemyt, en lunerig fortæller og havde en vidtspændende fantasi: en temperamentsfuld, men flittig og arbejdsom museumsmand; en stundom klarøjet og autoritetsfri, stundom helt usikkert arbejdende forsker.