Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

B.G. Sporon

Oprindelige forfattere cbech og PEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

B.G. Sporon, Benjamin Georg Sporon, 3.6.1741-23.3.1796, forfatter. Født i Køge, død på Koldinghus, begravet i Seest k. S. blev student 1756 fra Køge og tog teologisk eksamen 1763, boede 1760–65 på Valkendorfs kollegium. 1765 blev han decanus på Kommunitetet, levede i øvrigt af at undervise og drev omfattende sproglige og æstetiske studier. Han optrådte også som litterær kritiker og udgav (anonymt) 1767–68 Breve. I Anledning af nye udkomne Skrifter, et angreb på Jacob Baden der i øvrigt senere blev hans ven. Også på andre måder deltog S. i den litterære debat, bl.a. under pseudonymet Philokaius. Han skrev salmer; en enkelt, Paa sit Kors i Dødens Smerte er stadig i brug. – På (Ove Høegh-)Guldbergs anbefaling blev S. 1771 ansat som hovmester for dronning Juliane Maries og arveprins Frederiks pager, og 1773 rykkede han op i den ulige mere ansvarsfulde post som informator for kronprins Frederik. S. gik til opgaven med flid og alvor, udarbejdede en Danmarkshistorie, en verdenshistorie og en lærebog i den kristelige religions hovedlærdomme der 1779 blev trykt alene til kronprinsens brug og 1780 indførtes i skolerne. Han forstod imidlertid ikke med sit pedantiske væsen at vinde sin elevs fortrolighed og kom yderligere på afstand af denne jo mere han knyttede sig til Guldbergs og enkedronningens parti. Som led i dettes konsolideringspolitik udnævntes S. 4.4.1784 til kabinetssekretær hos prinsen og gehejmekabinetssekretær og chatolkasserer hos kongen. Ved kronprinsens overraskende kup ti dage senere hvor den gamle regering blev fjernet fik også S. sin afsked. Han afslog et amtmands-embede hvorefter han med en pension af 2000 rdl. trak sig tilbage til Koldinghus som efter hans ønske var blevet ham anvist til bolig. Her levede han en årrække som privatmand, beskæftiget med studier, især sproglige og juridiske. Han fortsatte udgivelse af sin synonymik: Eenstydige danske Ords Bemærkelse, oplyst ved Betragtninger og Exempter I-II, 1775–92 (genudg. L. Heiberg 1807), et førstehåndsarbejde der fik en ikke ringe indflydelse. Efter at Hans de Hofman som S. havde løfte på at succedere i Koldinghus amt var død, udnævntes han i dec. 1793 til amtmand. Med betydelig dygtighed og retfærdighed styrede han sit amt i lidt over to år til sin død. S. var medlem af det norske Videnskabernes selskab og en tid præsident i landhusholdningsselskabet. -Tit. professor 1771. Etatsråd 1778. Konferensråd 1784.

Familie

Forældre: rektor, mag., senere professor Nicolai S. (1699–1777) og Elisabeth Kirstine Holmar (1713–82). -3.6.1778 i Kbh. (Helligg.) med Beate Albertine Koefoed, født 12.5.1755 i Kbh. (Trin.), død 22.9.1843 i Korsør, d. af krigsråd, kasserer, senere postdirektør, konferensråd Hans K. (1720–96, gift 1. gang 1746 med Beate Albertine Wodroff, 1728–47) og Christence Bentzen (1729–1807).

Ikonografi

Tegn. af Thomas Bruun, 1775. Min. af C. Høyer ca. 1778 formentlig forestillende S. Mal. af Jens Juel, 1783 (Fr.borg), efter dette tegn. af J. Turretin og stik af G. L. Lahde, 1807. – Kisteplade og mindetavle (Seest k.).

Annonce

Bibliografi

Regeringsskiftet 1784, udg. A. D. Jørgensen, 1888. - Dorothea Biehl i Hist. t. 3.r.V, 1866–67 315–23; 5.r.II, 1880–81 360f (Engelstoftiana). P. Eliassen: Hist. strejftog i Kolding og omegn, 1923 270–74. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bech, Povl Engelstoft: B.G. Sporon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297706