Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Garde

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Garde, 18.3.1876-22.1.1958, forfatter, redaktør. Født i Kerteminde, død i Kbh., begravet på Frbg. ældre kgd. G. blev student 1894 fra Linnésgades latin- og realskole, cand.phil. 1895 og begyndte straks de studier af historie og litteratur han bestandig fortsatte. Den tyske kulturs storhedstid o. 1800 optog ham meget. Goethetidens individualisme og verdensborgerlige humanisme og dens stræben efter dybere erkendelse var et væsentligt grundlag for hans virke, befæstet under et studieophold i Leipzig hvor han foruden artikler i Literarisches Zentralblatt udarbejdede Der Grundgedanke in Henrik Ibsens Dichtung, 1898, og en kritisk undersøgelse Grundtvigs Mytologi. Dens Metode og videnskabelige Værd, trykt 1897 i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 33. Efter sin hjemkomst sluttede G. sig til det unge litterære venstre, var medredaktør af dets tidsskrift Vagten 1899-1900 og ledede Studentersamfundet 1911-14. Han var en beundrer af Viggo Hørup og Harald Høffding og stod brødrene Brandes og Rode nær, navnlig i sit senere virke ved Gyldendals forlag. 1901-05 var G. teater- og litteraturanmelder ved Berlingske Tidende, 1905-06 redaktør af Adresseavisen, 1906-08 medarbejder ved Politiken. Han udgav Dansk Aand. Et Omrids til de sidste Aars Literaturhistorie, 1908 hvori han søgte at give et billede af hovedtræk i dansk åndsliv ved indgangen til 1900-tallet. Det efterfulgtes 1912 af hans ugeblad Dansk Aand der var tænkt som et alsidigt og samlende forum for litterær, politisk og social diskussion, men kun gik få måneder. Under første verdenskrig kom hans angreb mod den autoritære stat, først i en forelæsningsrække Stat og Kultur i Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning nr. 243, 1915, og derefter uddybet i Preussens Tyskland. Stat, Kultur, Tradition, 1916 der skildrede udviklingen fra Goethes Tyskland med dets humane og liberale universalisme til Bismarcks Preussen med dets doktrinære og konservative nationalisme og var et personligt bekendelsesskrift med forsvar for individualismens kulturværdier.

G.s stærke optagethed af politiske problemer i denne periode lod ham modtage opstilling som radikal folketingskandidat i Kbh. 1913, men hans holdning i forsvarssagen førte ham senere over mod partiet venstre. Fra 1928 var han gennem' en længere årrække kronikør til venstres provinspresse. 1916-40 var G. medlem af Gyldendals direktion og redigerede Tilskueren 1930-39. Som dramatiker skrev han et interiør Ansigtet, trykt i Ord och Bild 1913, og fik 1931 skuespillet Sønnen opført på Det kgl. teater. I øvrigt var hans forfatterskab begrænset i hans tid ved Gyldendal. I 150-året for stavnsbåndets løsning skrev han for landboforeningerne Fra Fællesskab til Fællesskab, 1938, og derefter kom en række essays fra ham, udgivet i bogform: Stille Øjeblikke, 1944, Bag Forhænget, 1945, Hamlet i Generationernes Spejl, 1946 på hans 70 års dag, Livets Ironi, 1948, og Illusioner, 1949. De handlede mere end hans tidligere bøger om filosofiske emner og problemer om liv og død. I disse år svækkedes hans syn, indtil han til sidst var helt blind. Hans hustru måtte hjælpe ham ved skrivearbejdet og efter hendes død satte han hende det smukke minde Hendes Drømmeliv, 1947. Han bar sin skæbne "uden bitterhed, uden klage og bevarede muntert og venligt den medmenneskelige følelse som altid havde udgjort en del af hans personlighed" (Th. A. Muller).

Familie

Forældre: læge, sidst på Frbg. Jacob Nicolai Benedictus G. (1843-92) og Louise Marie Westergaard (1836-87, gift 1. gang 1855 med grosserer Christian Emil Kornerup, 1828-60). Gift 1. gang 17.5.1902 i Kbh. (Holmens) med Agnes Thora Valborg Thyregod, født 23.12.1877 i Ans, Grønbæk sg., Viborg amt, død 7.9.1946 på Frbg., d. af forfatter C. A. Thyregod (1822-98) og Ane Marie Sørensen (1734-1907). Gift 2. gang 27.10.1951 med Ingeborg Loose, f. Rørdam, født 29.1.1903 i Fakse Ladeplads (gift 1. gang med premierløjtnant, kammerjunker Emanuel Gustav Georg Ogilvie Lowsen, 1900-32; gift 2. gang med ingeniør George Loose), d. af forfatter Valdemar Rørdam (1872-1946) og Margrethe J. Hansen (1873-1937); ægteskabet opløst 1955. Bror til Aage Garde.

Annonce

Udnævnelser

R. 1936.

Ikonografi

Mal. af P. Friis Nybo udst. 1929. Tegn. af Gerda Ploug Sarp. Foto.

Bibliografi

Riget 16.6.1911. Politiken 10.12.s.å. Radikal valgavis 20.5.1913. Chr. Rimestad i III.tid. 8.6. og 22.6.1916. Ugens tilskuer 1.3. og 15.4.1917. Fremtiden 15.12.1918. Dansk forfatterforen. 1894-1919, 1919 112f. Studenterne fra 1894, 1922 207f. Politiken 17.3.1926. Th. A. Müller sst. 18.3.1946. Berl. aften 23.1.1958.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Axel Garde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289930