Anton Frants Just

Anton Frants Just, Anton Frants (døbt Antonius Franciscus) Just, 26.2.1766-6.5.1829, forfatter. Født i Viborg, død sst., begravet sst. J. blev student 1785 fra sin fødebys skole, tog n.å. anden eksamen og 1789 landmålereksamen, efter at han i nogen tid havde været huslærer på gården Strandet i Fjends hrd. som han ved sit giftermål blev ejer af. Dens gods afhændede han, og efter 1797 at have solgt gården selv nedsatte han sig i Viborg som boghandler og bestyrer af byens trykkeri, indtil han 1812 selv overtog dette efter Peter Fønss. Som bogtrykker redigerede han fra 1797 i 30 år Den Viborger Samler som under hans ledelse omdannedes til en større og mere moderne avis. Desuden var han sandflugtskommissær, fra 1803 forligskommissær og fra 1811 landvæsenskommissær, senere tillige stempelpapirsforhandler og fra 1817 i en halv snes år konst. hospitalsforstander i Viborg, arbejdede ivrigt for træplantning og virkede også som dyrlæge. Med denne brogede virksomhed forenede han en lige så mangeartet forfatter-gerning, ved hvilken han både søgte at være til gavn i oplysningstidens smag og at afhjælpe sine dårlige økonomiske forhold. J. debuterede som forfatter 1792 med en samling Digte, af hvilke de komiske vandt meget bifald. Han udgav 1798–99 to bind Fortællinger, navnlig indeholdende den store humoristiske roman Holger Laxmands Historie bygget over kontrasten mellem storbyens (Kbh.s) fordærvelighed og landets (Jyllands) fortræffelighed. På trods af ubehjælpsom persontegning og fortælleteknik samt en række nærgående lån fra Tobias Smolletts romaner må værket vel nok betragtes som den bedste danske borgerlige roman fra 1700-tallet. I øvrigt udgav J. en lang række zoologiske, politiske, geografiske og landøkonomiske afhandlinger, foruden læsebøger og andre småskrifter for almuen der ikke røber grundige kundskaber, kritisk behandling eller god smag, men ofte en ganske livlig fremstilling. Flere af dem blev meget udbredte. Hans Nyeste Bondepraktika, 1798, Naturhistorie om Dyrene, 1802 og Haandbog for den læsende Ungdom. 1800 udkom i mange oplag, den sidstnævnte endog mange år efter hans død. – Kammerråd 1811.