Anton Andersen

Anton Andersen, 27.1.1856-9.6.1911, forfatter, botaniker. Født i Havrehed, Vigerslev sg., Odense amt, død sst., begravet i Vigerslev. A. viste tidlig lyst til læsning og efter at have været på højskole bestemte han sig for lærergerningen. 1876 dimitteredes han fra Skårup seminarium og blev s.å. hjælpelærer, senere enelærer i sit hjemsogn hvor han virkede til sin død. Han var en alsidig interesseret mand der tog flittig del i det liv der rørte sig om ham. Sine kundskaber øgede han ved selvstudium; han lærte sig tysk, fransk og latin og dyrkede musik og botanik. Hans stærke interesse for botanikken førte ham ind i litteraturen. 1885 udsendte han Fra Planternes Verden og 1910 publicerede han i "Bot. tidsskr." XXX sin Nordfyns Flora der er en af vore bedste lokalfloraer ikke alene på grund af de talrige lokalitetsangivelser der væsentligst skyldes A.s egne fund, men også fordi han deri giver en økologisk farvet skildring af de nordfynske plantesamfund efter Warmings mønster. – Imidlertid havde A. kastet sig over litterærhistoriske emner, skrev 1887 en afhandling om historikeren Vedel Simonsen og udgav 1896 Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar der rummer karakteristikker af 50 kvindelige forfattere fra 1900-årene. A. ydede her en pionerindsats idet ingen før ham havde haft øje for kvindelitteraturens særlige forudsætninger, endsige forsøgt at skildre den på dens egne vilkår. I bogen der delvis bygger på forfatternes egne opgivelser harceleres der over datidens metafysiske begreber om "kvindens væsen" etc. og i stedet gøres der rede for de sociale og kulturelle forudsætninger der betingede kvindelitteraturens særpræg. A. betjener sig ikke af et litteraturhistorisk begrebsapparat som vi i dag vil stille os tilfreds med, men hans karakteristikker er nøgterne og i sit kvindesyn var han forud for sin tid. – Som skønlitterær forfatter debuterede han 1890 med en lille digtsamling Fra stille Skove. Så følger et lille sangspil Paa Frieri, 1891, fortællingsamlingen Skuffede Haab, 1894, digtsamlingen Fyen, 1901, en række jævne vers til fødeøens pris, Linda, 1901, en større fortælling om en kvindeskæbne, Juledæmring, 1904, en samling småfortællinger og skitser som opnåede at blive oversat til tysk og endelig Kaj Rosenfeldt, 1905, en handlingsbevæget, men noget føljetonagtig roman. A.s forfatterskab er af folkelig art, og han var en tid formand for Folkelig forfatterforening.