Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Marie Mangor

Oprindelige forfattere kkn og IDahl

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anne Marie Mangor, 12.7.1781-16.5.1865, kogebogsforfatter. Allerede som 31-årig blev Mangor enke og måtte slide hårdt for at forsørge sine tre små døtre og sig selv. Hun strikkede, syede kludetæpper og lignende håndarbejder som hun solgte, og hun forsøgte sig også som forfatter af fortællinger for børn. Men det blev madopskrifter som skabte hendes ry. Hun var en dygtig husmor og havde gennem år samlet på opskrifter. De gik i begyndelsen på omgang blandt venner og bekendte, og da alt blev gennemprøvet af Mangor så mængde, vægt og koge- eller stegetid var nøjagtigt og pålideligt angivet vakte de stor interesse.

Tilskyndet af sine venner gik hun nølende med til at lade sine opskrifter trykke, så kunne folk købe dem hos hende. 1837 udsendte hun anonymt Kogebog for smaa Huusholdninger som fik stor udbredelse og var i høj grad påskønnet. 1840 fulgte Syltebog for smaa Huusholdninger og året efter Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger. Disse tre bøger blev umådelig populære og genoptrykt i op mod et halvt hundrede oplag så de tilsammen når ca. 1/2 mio. eksemplarer. Selv i 1920'erne blev de anvendt på nogle husholdningsskoler og "Madam Mangor" opnåede såvel berømmelse som indtægter, og så sent som 1966 kom et kommenteret udvalg af opskrifterne fra Kogebog for smaa Huusholdninger (ved Mogens Brandt), bogens 47. oplag.

Det er i øvrigt Mangor som tillægges vendingen "Man tager et Sølvfad, en Sølvske...". Børnene tænkte hun også på og skrev en Kogebog for smaa Piger, 1847. Men også ganske andre spørgsmål end mad, potter, gryder eller pander optog hende og hun blev dybt grebet af krigen 1864. Som det praktiske menneske hun var tænkte hun på hvordan netop hun kunne gøre en indsats, og hun fandt da på at skrive en kort og let forståelig Kogebog for Soldaten i Felten. 1864 som hun forærede til hæren i mange tusinde eksemplarer. - Foruden husholdnings-bøgerne beskæftigede Mangor sig også med skriftligt arbejde af anden karakter. 1843 udkom En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn og 1852 Tante Cousine som er en familieskildring fra tiden før og efter 1800 der bygger på hendes egne erindringer og oplevelser.

Annonce

Familie

Mangor blev født i København (Nic), døde sst. (Frue) og er begravet sst. (Ass.). Forældre: assessor i hof- og stadsretten Andreas Bang (1740-1801) og Anna Sybille Terkelsen (1746-1822). Gift 16.10.1800 i København (Frue) med cand. jur., fuldmægtig i hof- og stadsretten, senere grosserer Valentin Nicolai Mangor, født 14.4.1770 i Viborg, død 4.4.1812 i København (Frue), søn af stadsfysicus C.E. Mangor (1739-1801) og Marie E. Klagenberg (1743-1823).

Ikonografi

Mal. af C. A. Jensen, 1835 og Em. Bærentzen, 1846. Foto.

Bibliografi

F. E. Hundrup: Stamtvl. over Oluf Bangs efterkommere, 1875 50. N. Chr. Lunding: Mine forfædre IV, 1944. Nordstjernen 11.8.1895. Kvinden og samf. 6.11.1900. Johs. Steenstrup: Den danske kvindes hist. II, 1917 66f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
kenth Kjeldgård Nielsen, Inga Dahlsgård: Anne Marie Mangor i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294076