Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Thuborg

Oprindelige forfattere EM-P og PHes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anders Thuborg, 17.1.1887-22.2.1979, forfatter. Født i Odby, Thyholm, Thisted amt, død i Glostrup, urne på Grøndalslund kgd., Rødovre. Da T. var tre år gammel flyttede forældrene til Lemvig, og bortset fra en kortere periode da faderen drev en landejendom i Møborg levede han i denne by til sit 18. år. Efter 1904 at have taget præliminæreksamen kom han til pressen, var 1907–08 journalist ved Horsens Social-Demokrat, 1912–13 ved Vestjyllands Social-Demokrat, 1914–15 redaktør af Struer Social-Demokrat og 1916–17 ved Pressens Illustrations-Bureau. Da journalistikken ikke i det lange løb tilfredsstillede ham begyndte han i en fremrykket alder at studere, tog 1919 studentereksamen fra Bendixens kursus, n.å. filosofikum og 1925 magisterkonferens i filosofi. Han debuterede i litteraturen 1910 med et lille bind Digteder var temmelig umodne og ubehjælpsomme i formen; med lange mellemrum fulgte digtsamlingerne Vi Mennesker, 1917, Vejfarende, 1929 og Den virkelige Verden, 1941 der bl.a. indeholder flere værdifulde dialektdigte. Denne lyriske del af forfatterskabet rummer en ikke ringe tankedybde, men digterens kamp for at nå det særprægede udtryk giver ofte versene en noget knudret og genstridig ydre form. Det er som prosaist at T. har gjort sin indsats. 1918 kom En Afkrog af Verden, en skildring af ravnekrogens hverdag, iblandet poetisk-filosofiske meditationer over livet og døden som vistnok stadig må siges at være højdepunktet i forfatterskabet. Holger Brask og hans gamle forældre, som er de centrale skikkelser i denne bog, spiller også hovedrollen i de tre romaner Kæltringer, 1921, Brødre, 1923 og Havhøj Kro, 1930 som 1942 udsendtes i stærk sammentrængt form under fællestitlen Lykkelige Mennesker I–11. I modsætning til disse romaner, som er inspireret af barndommens miljø og mennesker, er Foreløbig, 1920 henlagt til Kbh. og giver et indtryk af livet på et stort blad med hovedvægten lagt på en levendegørelse af korrekturlæsernes tilværelse. I En ny Verden, 1922 er betragtninger over hverdagens tilsyneladende ubetydelige, men afgørende oplevelser og over kærligheden og døden ikke langt fra at opløse romanformen der til gengæld på ny er erobret i Fidusmagere, 1927, som vakte opsigt på grund af den nærgående karakteristik af universitetets frokoststue, i den store ægteskabsroman Dem, vi elsker, 1934 og i Her eller ingensteds, 1936, en beretning om det ejendommelige venskab mellem arbejdsmandens og konsulens søn.

Et typisk udslag af det vestjyske lune der aldrig fornægter sig i T.s forfatterskab er Jacob Bauns Skarnsstykker, 1939 og Mads Sivkjær, 1940 med dens fortsættelse Mads Sivkjær rejser til Marokko, 1941. I pauserne mellem disse større arbejder har T. udsendt nogle digte og betragtninger Korsvejene, 1922 samt de tre fortællingssamlinger Dem vester fra, 1929, Det passer-, 1932 og Mig og Johannes, 1937. Et skrift om Immanuel Kant. Hvordan han levede og hvad han lærte om Tilværelsen, 1930 er fremgået af en serie foredrag oprindelig holdt på Borups højskole, og Den Kantiske Periode i dansk Filosofi 1790–1800, 1951 er et fornemt bidrag til den danske filosofis historie. 1971 afrundede den da 85-årige med et lille bind erindringer, En broget fortid, der med lune og selverkendelse giver et interessant tidsbillede. T. viser her sit afslappede forhold til at han aldrig fik det afgørende publikumsgennembrud og at hans forfatterskab allerede er ret glemt. Karakteristisk for hele forfatterskabet er sansen for pudsighederne i den frodige lilleverden, både i provinsbyen og storstaden, parret med grublen over livets og dødens gåder. T.s styrke er menneske- og miljøskildringen der altid er set i humoristisk belysning, hans svaghed handlingen og kompositionen der undertiden får et tilfældigt præg, fordi filosofiske refleksioner breder sig for meget.

Familie

Forældre: stenhugger Bertel Nielsen (1843–1924) og Karen Andersen (1849–1932). Navneforandring fra Nielsen, Anders Tudborg til Thuborg, Anders 15.6.1914. Gift 1. gang 15.8.1914 i Holstebro (b.v.) med Victoria (Viggy) Kjestine Sørensen, født 30.10.1886 i Brede, død 2.7.1929 i Nykøbing Mors (gift 2. gang med lærer, senere amtsskolekonsulent Christen Mejlgaard, 1892–1968; gift 2. gang 1931 med Agnete Larsen; gift 3. gang med Mine Jacobsen), s. af arbejdsmand, senere næstformand ved DSB Jens Hansen Sørensen og Marie Lorenzen. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 11.5.1917 i Kbh. (b.v.) med Anna Elisa Frederikke Frederiksen, født 12.3.1891 i Fuglebjerg, Sorø amt, død 2.8.1961 i Kbh., d. af smed, senere lokomotivfører Jens Johannes F. (1867–1926) og Caroline Marie Petersen (1863–1930). Ægteskabet opløst. Gift 3. gang 14.7.1928 i Kbh. (b.v.) med dr.phil. Ellen Breede, født 24.8.1896 i Randers, død 23.12.1948 i Kbh., d. af entreprenør Peter Christian Herman B. (1861–1922) og Marie Wendelboe (1871–1935). Gift 4. gang 28.7.1951 i Kbh. med Inger Mariane Steen-Felgert, født 21.3.1917 i Kbh., død 26.9.1980, d. af ingeniør Aage S. (-F.) (1885–1969) og Magdalene Jensen (1880–1947).

Annonce

Ikonografi

Selvportr. ca. 1920, 1932 (Kgl. bibl.) og 1937. Silhouet af Kirsten Wiwel, 1922 (Kgl. bibl.). Marmorbuste af K. Gleerup udst. 1926. Mal. af K. Bjerre, 1928. Tegn. af Ivan Opffer. Foto.

Bibliografi

A. T.: Barndomsminder fra Lemvig, 1941, I Lemvig for et halvt årh. siden, 1942, Billeder fra rejsen, 1944 og En broget fortid, 1971 (erindr.). -Chr. Engelstoft i Tilskueren XXXVII, 1920 II 157–60. Cai M. Woel: Troubadourer II, 1934 53–99. Berl. tid. 27.2.1979.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erland Munch-Petersen, Peder Hesselaa: Anders Thuborg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298402