Albert Gnudtzmann

Albert Gnudtzmann, Albert Theodor Gnudtzmann, 3.6.1865-23.10.1912, forfatter. Født i Humble, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). G. blev student 1883 fra Viborg, cand.jur. 1888 og straks efter assistent i finansministeriet. 1896 opgav han embedsmandskarrieren for at blive litteratur- og teaterredaktør ved Nationaltidende, derefter ved Vort Land og Riget. 1894 havde han debuteret med lystspillet Peter Siens Arvinger på Folketeatret og fik efter nogle folkelige stykker succes på Det kgl. teater med enakteren I Blinde, 1903. Sin største indsats ydede G. som romanforfatter. Med sympati og humor og med forkærlighed for de stille eksistenser og miljøer har han skildret borgerskabet og embedsstanden i provins og i hovedstad. Han begyndte med Idealister, 1896 og slog igennem med den provinssatiriske Gadespejlet, 1898. Betydeligere er de to københavnerromaner En Særlings Roman, 1902 og Departementchefens Brodersøn, 1905. Sammen med Helmer Lind udgav han tobindsværket Stor-København, 1907-08. 1906 var han medstifter af og til sin død formand for Danske dramatikeres forbund.