Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alba Schwartz

Oprindelig forfatter SFab

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Alba Schwartz, Sofie Albertine Schwartz, 9.12.1857-10.1.1942, forfatter. Alba Schwartz som stammer fra det københavnske embedsbourgeoisi påbegyndte en skuespilleruddannelse på Det kgl. teater. Den blev afbrudt, tilsyneladende af ægteskabet med en jurist som senere blev borgmester i Skagen. Alba Schwartz levede her i den periode hvor stedet var samlingspunkt for kunstnere. Det har hun beskrevet i andet bind af Skagen, Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk, 1913, mens hun i det første har skildret Den svundne Tid i Sagn og Billeder, 1912. Alba Schwartz havde 1907 offentliggjort en novelle, Den døde Mand, i Det ny Aarhundrede, men først 1932 fik hun udgivet fiktion i bogform. Hun var på det tidspunkt 75 og havde været enke i adskillige år.

Hendes debutroman Overlægen, som beskriver et kærlighedsforhold mellem en sygeplejerske og hendes overordnede, har lighedspunkter med senere tiders lægeromaner, men udmærker sig ved en større åbenhed over for seksuelle foreteelser. Det trivielle præger også Barnet, 1935 hvor vi stadig befinder os i det lægemiljø som Alba Schwartz kendte fra sin barndom. Men den er som de to følgende bøger problemdebatterende idet Alba Schwartz i pagt med sin tid var optaget af spørgsmålet om illegitime børn, abort og skilsmisse. Skilsmissens Børn, 1936, foregår stadig i det bedre borgerskab, selv om den har bevæget sig bort fra de hvidkitlede. Romanen beskriver meget realistisk en ægtemands besvær med at holde sig på den lige vej, men noget melodramatisk de fatale konsekvenser som moderens bortrejse har for børnene. Tre år senere omsatte Benjamin Christensen bogen til film. Også hendes sidste roman Edith søger en Far, 1938, indeholder realistiske momenter, men radikaliteten i bogens kamp for enlige mødre og deres børn dementeres i nogen grad af en positiv udviklingslinje i handlingen. Svagheden ved forfatterskabet er trivialiteten, de psykologiske usandsynligheder og postuleret lykkelige slutninger. I betragtning af at bøgerne er skrevet af en dame i slutningen af 70'erne imponerer de dog ved deres fordomsfrihed og ligefremme skrivemåde.

Familie

Alba Scwartz blev født i København (Alm.hosp.), døde på Skagen, urne på Frederiksberg (Solbjerg).
Forældre: overkirurg S. E. Larsen (1802–90) og Sophia A. Matzen (1815–95). Gift 23.12.1882 i Kbh. (Trin.) med cand.jur., senere borgmester på Skagen Otto Georg Schwartz, født 5.7.1852 i Kbh. (Ty.ref.), død 13.5.1915 i Vestervig, s. af forlagsboghandler Otto Frederik Schwartz (1822–1902) og Marianna Cathrine Louise Wilhelmine Rosing (1824–96). – Søster til Sofus Larsen.

Ikonografi

Mal. af Vald. Irminger, 1900. Tegn. af Michael Ancher s.å. og mal. af samme, 1901. Mal. af Walter Schwartz. Foto.

Annonce

Bibliografi

Walter Schwartz: Man havde tid til at blive voksen, 1955. Poul Carit Andersen i Alba Schwartz: Skagen, ny udg. I, 1981. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Susanne Fabricius: Alba Schwartz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297251