• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.P. Liunge

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.P. Liunge, Andreas Peter Liunge (Ljunge), 6.4.1798-31.3.1879, forfatter, redaktør. Født i Kbh. (Nie), død på Frbg. (Holmens), begravet i Kbh. (Holmens). L. gik i Efterslægtselskabets skoles realafdeling, ansattes 1813 i hovedkontoret for Frederiksværk kanonstøberi og krudtværk i Kbh., blev 1816 kopist, tog 1818 dansk juridisk eksamen, udnævntes 1828 til kommercesekretær og fik 1835 afsked med ventepenge på grund af svagelighed. Allerede som attenårig bidrog han til bladene med teaterkritik og poesi. Han formede sproget let og flydende med en vis sans for pointe, og var både foretagsom, flittig og hjælpsom og derfor velegnet til at stifte og lede tidsskrifter. Blandt de vigtigste var Harpen, 1820-24, Literatur-, Kunst- og Theaterblad. 1821-24, Kjøbenhavns Morgenblad, 1825-26, og månedsskriftet Hertha, 1827-28. De var alle typiske for ti-årets æstetiske interesse og bragte ham i forbindelse med de fleste af datidens skønlitterære forfattere der at dømme ud fra omtalen af han i breve værdsatte ham. Chr. Winther regnede ham for ven, og han var St. St. Blichers påskønnede kbh.ske tillidsmand. Som medlem af selskabet Clio kom han i forbindelse med kredse der videreførte 1700-tallets litterærpolitiske opposition efter 1814 og blev ven med J. J. Dampe. 1827 grundlagde L. Danmarks første oppositionelle dagblad Kjøbenhavnsposten, og som dets udgiver til 1845 øvede han sin betydeligste indsats. Han var selv bladets redaktør til 1837 og igen 1842-43. De første år blev bladets æstetiske periode, navnkundig ved de fejder som J. L. Heibergs modstandere i dets spalter førte mod den Heibergske kreds, men med de europæiske revolutioner 1830 svandt æstetikken for opposition mod enevælde og reaktion. Bladet offentliggjode Fr. Paludan-Müllers digt Raab til Polen hvad den russiske gesandt klagede over, og danske kancelli pålagde L. at standse en artikelserie om den polske opstand. 1833 bragte bladet A. F. Tschernings kritiske artikler om enevældens militærvæsen der foranledigede hans forvisning til udlandet. 1834 knyttedes Orla Lehmann og J. Giødwad til bladet og indledte deres kamp for liberalismen hvad der medførte Søren Kierkegaards angreb og Lehmanns fejde mod ham. 1837 overtog Giødwad redaktionen da L. idømtes bøde og censur i to år fordi han havde kritiseret afskedigelsen af C. N. David og samtidig skrevet at kammerherre J. v. Koss var "faldet opad" til gesandt i Paris. 1839 blev L. og Kjøbenhavnsposten i Henrik Hertz' roman Stemninger og Tilstande betragtet som roden til alt hvad der fandtes forkert i den politiske udvikling under stænderforfatningen og æstetikeren Hertz karakteriserede den liberale bevægelse som "en udenlandsk Smitte" uden bund i danske forhold. S.å. førte bladet en heftig diskussion med B. S. Ingemann der havde angrebet "det unge Tyskland", især digteren Ludwig Börne og Heinrich Heine som bladet solidariserede sig med og forsvarede over for Ingemanns kongetro konservatisme samtidig med at det, trods regeringsforbud, bragte uddrag af de to forfatteres værker. 1839 gik Lehmann og Giødwad til Fædrelandet og J. P. Grüne der var europæisk og kosmopolitisk sindet efterfulgte Giødwad som redaktør. I de følgende år kom Kjøbenhavnsposten mere og mere i modsætning til de liberale ved afstandtagen fra deres voksende nationalisme som bladet anså for skadelig både for gennemførelse af kravet om en fri forfatning og for forbindelsen med radikal-demokratiske strømninger i udlandet, især i Frankrig og Tyskland. Men konjunkturerne var med nationalliberalismen. Kjøbenhavnsposten tabte terræn i forhold til Fædrelandet, og 1845 afhændede L. bladet. Det var hans fortjeneste at have opretholdt det gennem 18 år trods bøder, censur og chikane fra enevælden hvis fald Kjøbenhavnsposten bidrog sit til. - 1844 var L. blevet kasserer og bogholder ved Vandkur- og Søbadeanstalten i Klampenborg som til dels var blevet til på hans initiativ, og som bragte ham mange bryderier. Han blev endog afskediget kontraktstridigt 1847, men blev genindsat og fik skadeserstatning ved højesteretsdom 1853 og beholdt stillingen indtil to år før sin død.

Familie

Forældre: vinhandler Frederik L. (1767-1821) og tidligere korsanger ved Det kgl. teater Marie Kirstine Winther (1775-1832). Gift 10.9.1829 i Kbh. (Trin.) med Albertine Charlotte Ackermann, født 26.1.1801 i Kbh. (Trin.), død 5.4.1874 på Frbg. (Holmens), d. af gravør Christian Friederich Vilhelm A. (1768-1819) og Louise Schönwald (1768-1804).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

A. P. L.s optegn, i Pers. hist. t. 4.r.I, 1898 229-67. Udv. af breve til P. Hjort, ny saml. 1869 408-13. - Alfr. Hellemann: Genealogiske og pers.hist. medd., 2.udg. 1925. P. Hjort: Kritiske bidrag til nyere da. tænkemådes og dannelses hist., 1852 191f. J. L. Heiberg: Prosaiske skr. X, 1861 397-498. O. Borchsenius: Fra fyrrerne I, 1878 259-63. Fædrelandet 1.4.1879. Berl. tid. 2.4. s.å. Nationaltid. s.d. Morgenbladet 3.4. s.å. Nic. Bøgh: Chr. Winther I-III, 1893-1901. I. S. Berthelsen: Blade af Klampenborg badeanstalts hist., 1895. J. Aakjær: St. St. Blichers livstragedie I-III, 1903-04 (fot. optr. 1964). S. Kierkegaard: Saml. værker XIII, 1906 (2. udg. 1931) 9-39. Frithiof Brandt: Den unge Søren Kierkegaard, 1929 51-70. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. I-II, 1931-34. Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmålet i Danm., 1944 (reproudg. 1978). Samme: Tidsskriftspressen i Danm. indtil 1848, 1961. Ole Stender-Petersen: Kjøbenhavnsposten 1827-48, 1978. - Breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: A.P. Liunge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293653