Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.L. Arnesen

Oprindelig forfatter HTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

A.L. Arnesen, Anton Ludvig Arnesen, 28.6.1808-29.6.1860, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død på Skt. Hans hospital ved Roskilde, begravet i Kbh. (Ass.). A. voksede op i små kår, blev student fra Metropolitanskolen 1828. Den kvikke unge verdensmand tog livligt del i byens kafé- og klubliv (se hans dramatiske skitse En Aften paa Billardet), færdedes hjemmevant i skuespillerkredse og var et fremtrædende medlem af Studenterforeningen. 1834 blev han cand.jur. og kom som volontør ind i rentekammeret, 1841 blev han fuldmægtig i ekspeditionskontoret for skattesager, 1849 chef for kontoret for stempel- og lottosager under finansministeriet (fra 1855 under indenrigsministeriet). De sidste år var hans helbred vaklende; han døde sindssyg. Fra sin barndom nærede A. "en næsten lidenskabelig Teaterinteresse" (selvbiografien). Allerede som dreng skrev og spillede han komedier, og medens han endnu gik i skolen fik han med stort bifald vaudevillen Intriguen ved Moerskabstheatret opført på Det kgl. teater (10.5.1828); han regnedes derfor mellem "de 4 store Poeter" i digterårgangen 1828. De forventninger stykket vakte ved sine sikre københavnske typer og sin kvikke dialog blev dog ikke indfriet ved hans følgende arbejder af hvilke vaudevillen Poeten i Aabenraa, 1829 og lystspillene Mødet paa Langelinie, 1832 og Tak for Ballet, 1831 (opf. 1836) kun opnåede én opførelse hver. Sin største sejr vandt A. med vaudevillen Et Reise-Eventyr, 1837 hvis idé er lånt fra Carl Bernhards novelle "Kommissionæren". Den behagede vel ikke ved første opførelse, men blev en stor succes da F. Hultmann, A.s elev og protegé, 1843 debuterede som galfransen Julius Smith; hans indtagende elskværdighed fik publikum til at acceptere den lidt grovkornede studenterspøg, og vaudevillen oplevede over 100 opførelser. Længst har dog A.s medarbejderskab ved Overskous folkekomedie Capriciosa, 1836 bevaret hans navn som skuespilforfatter. I 1840'erne blev han en af teatrets vigtigste leverandører af oversættelser (Bayard, Dumas, Scribe) men hans bearbejdelser og oversættelser er alle glemt. A.s forbillede var Heiberg, hans smag var fransk. Han savnede originalitet, men besad scenisk håndelag og en rap replik.

Sin teaterinteresse tro anvendte A. sin stipendie-rejse 1839–40 (Fonden ad usus publicos) til at studere teateradministration i udlandet, især i Paris. Ved hjemkomsten gjorde han sig under mærket C. F. i to artikler Theatret ("Fædrelandet", nr. 263–64, 1840) til talsmand for et nyt forfatterregulativ og for indførelse af feu-systemet (ekstra honorar pr. optræden udover gagen) og fremkaldte derved J. L. Heibergs store afhandling "Om Theatret" (Prosaiske Skrifter VI, 1861). Da Det kgl. teater 1849 henlagdes under kultusministeriet udnævntes A. 5.8. til kommitteret hos direktøren (Heiberg), men opgav allerede 25.10. denne stilling, efter eget sigende af helbredshensyn, ifølge Overskou også formedelst kompetencestridigheder med Heiberg. 1855 blev han ministerielt medlem af Halls kommission ang. Det kgl. teater, hvor han udarbejdede reglementet for teatertjenesten samt forfatter- og feuregulativerne; han blev derefter præsident i den ifølge kommissionsbeslutningen oprettede teaterjury der i øvrigt ingen praktisk betydning fik. A. tillagde ikke selv sine skuespil blivende værdi; i hans levetid udkom foruden Capriciosa (1842) kun de to småstykker "En Aften paa Billardet" og "Tak for Ballet" (1831). Jonas Collin udgav 1889 "Et Reise-Eventyr", 1891 "Intriguen ved Moerskabstheatret". – Kammerassessor 1847. Virkelig kammerråd 1852. Justitsråd 1857.

Familie

Forældre: inspektør ved Stokhuset Hans A. (1757–1811) og Agnete Dorscheus (1775–1840). Ugift.

Annonce

Udnævnelser

R. 1856.

Ikonografi

Litografi, 1861, efter daguerreotypi.

Bibliografi

T. Overskou: Den danske skueplads VI, 1876 52–54. H. Christensen: Det kgl. teater 1852–1859, 1890. G. Brandes: Saml. skr. II, 2. udg. 1919 152–54. – Selvbiogr. i Abrahams' autografsaml., Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Topsøe-Jensen: A.L. Arnesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286208