Anne Gøye, 18.12.1609-9.1.1681, bogsamler. Født på Turebygård, død på Hvedholm, begravet i Sorø k. Efter sine forældres tidlige død fik G. et nyt hjem på Rosenholm hos sin moster Sophia Brahe og Holger Rosenkrantz (1574-1642). Med den største taknemmelighed mindedes hun siden den opdragelse, hun her nød i otte år til hun 1627, da Holger Rosenkrantz var draget af landet, tog ophold hos sin bror Eskil G. til Brandholm, men allerede n.å. flyttede hun til sin ste bror Falk G., der 1628 ved sit ægteskab med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde. Her boede hun hos dem, til Falk 1649 blev udnævnt til hofmester i Sorø hvortil hun fulgte med. Efter hans død 1653 boede G. og Karen Bille sammen igen på Hvidkilde hvorfra svenskernes indfald siden fordrev dem. Under krigen opholdt de sig i Sorø hos G.s brordatter, Susanne G. og hendes mand Preben Brahe, men efter fredsslutningen slog G. sig ned i Næstved hvor hun førte en rolig og fornøjelig tilværelse bortset fra de besværligheder, hendes svigerinde Karen Billes fortvivlede økonomiske forhold voldte hende, idet de medførte at hun blev parthaver i Hvidkilde til godsets salg fra slægten 1679. Efter tretten et halvt års ophold i Næstved drog hun efter opfordring af brordatteren og hendes mand tilbage til Fyn hvor hun til sin død boede i deres gård i Odense, det nuværende adelige jomfrukloster; hun døde under et besøg på Hvedholm. For G. var opholdet på Rosenholm blevet bestemmende. Hendes livsførelse var stedse præget af gudsfrygt, praktisk hjælpsomhed og dertil stræben efter at samle bøger, svarende til hendes litterære interesse. Det endnu bestående vidnesbyrd derom er den bogsamling på ca. 900 bind, hun efterlod sig og testamenterede sin brordatter, Susanne G.s datter Karen Brahe, "thi jeg haver taget Omsorg for dem efter min Død, at de, som jeg med saa stor Flid og Glæde haver samlet, maatte ikke blive spredt". Det var hovedsagelig et slægtsbibliotek, arvet eller samlet fra familie og venner; de danske bøger dannede grundstammen i Karen Brahes bibliotek, og selv om opbyggelsesskrifterne var i flertal, fandtes dog også det berømte folkevisehåndskrift "Karen Brahes Folio" i hendes bogsamling der allerede under hendes ophold i Næstved var blevet benyttet af Peder'Syv.

Familie

Forældre: Henrik G. til Tureby (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619). Ugift. – Søster til Falk G. og Mette G.

Ikonografi

Mal. 1641 (Fr.borg). Mal. 1647 (Odense kloster), min. i samme type 1647 (Gavnø), alle tre billeder tilskr. Johan Thim.

Bibliografi

Pers. hist. t. 9.r.I, 1928 130; sst. B.r.VI, 1958 58. A. G.s selvbiogr. optegn, sst. 75-80. – Laur. Lind: Karen Brahes bibl., 1725 fortalen. J. K. Høst i Chronos II, 1822 73. Uddrag af biskop Jens Bircherods dagbøger, ved Chr. Molbech, 1846.. H. C. Vogelsang: Fortegn, over håndskr. i Karen Brahes bibl., = Skoleprogr. for Odense katedralskole 1857. S. Jørgensen i Museum, 1895 I 333-65. Viet. Madsen i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen, Upps. 1919 171-85. Laur. Nielsen: Danske privatbibl. gennem tiderne I, 1946 97-103. Kat. over Karen Brahes bibl., ved Anne Riising, 1956 21. – Manus, i Karen Brahes bibl. i Landsark. for Fyn og i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig