Ernestine Nyrop, 9.3.1888-30.7.1975, kunsthåndværker. Født i Kbh, død i Gentofte, begravet sst. N. var uddannet på Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder, og hun tog 1915 afgang fra akademiets dekorationsskole hvor hun havde været elev af Joakim Skovgaard. På akademiet lærte hun Margrete Drejer at kende, og de indledte et livslangt samarbejde, hvorved de ikke alene skabte mange kirkelige tekstiler, men også tegnede og tilrettelagde broderier til brug i undervisningsøjemed. N.s historiske forståelse skyldtes ikke mindst forældrenes påvirkning og faderens engagement i tidens bestræbelser på at modvirke klunketid og skønvirke og skabe enklere linjer inden for arkitektur, kirkeudsmykning og privat boligindretning. 1905 blev Martin Nyrop bestyrelsesmedlem i Dansk husflidsselskab, og 1907 var han medstifter af Selskabet til hedebosyningens fremme, hvis første formand han blev. Begge steder var også N. aktiv, idet hun bl.a. tegnede broderimønstre og arrangerede udstillinger for dem. Hun udførte ikke selv broderierne, men arbejdede ofte sammen med Margrete Drejer der tilrettelagde og syede modellerne. Også til institutionen Højskolernes håndarbejde (stiftet 1932) tegnede N. mange mønstre (se også Gudrun Andresen, Helga Foght, Laura Halkjær og Charlotte Rud).

Allerede 1909 tegnede N. et salmebogsbind i sølvbroderi til Selskabet til hedebosyningens fremme, og 1937-59 prægede hun som kunstnerisk rådgiver for Dansk Paramenthandel formgivningen af dansk kirkeinventar. Det var ikke alene tekstiler, men også fx mosaikruder og lysestager, bl.a. til Frederiksholms kirke i Kbh. På akademiet havde N. lært freskomaleri, og 1912-13 malede hun sammen med Margrete Drejer og to fynske malere 44 fresker i sygestuerne på Bispebjerg hospital som faderen havde været arkitekt på. I Lyngby kirke, Vendsyssel, og i Skt. Andreaskirken i Kbh. er der også freskomalerier udført af N. Andre kirker fik altertæpper og -duge samt antependier og korkåber tegnet af N., fx domkirken i Maribo (tegning heraf og syprøve i Dansk folkemuseum, mus.nr. 5047-5048/1973). – 1930 udgav N. Danske Mønstre til Syning og Vævning I–11 der bl.a. viser N.s nære forhold til højskolekredse. Som 18-årig var hun en sommer på Askov højskole, og siden arbejdede hun sammen med højskolefolk på at bringe museernes skatte af forbilleder, fx til broderier, ud til en større almenhed. I sine bøger gengav N. danske mønstre fra den traditionelle bondekultur. Mange af mønstrene i Johanne Arnbech-Jensen og Margrete Drejers bog Sting og Mønstre, 1936, er også tegnet af N. – Hun udstillede på Charlottenborg seks gange 1920-33 og på Kunstnernes efterårsudstilling 1916 og 1919.

Familie

Forældre: arkitekt Martin N. (1849-1921) og Louise F. Laub (1851-1933). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Minna Holm Kragelund i Nationalmuseets arbejdsmark, 1971 33-46.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig