Ebbe Sadolin

Ebbe Sadolin, Ebbe Benedikt Sadolin, 19.2.1900-4.11.1982, tegner kunsthåndværker. Ebbe Sadolin gik på teknisk skole og kom 1918 ind på kunstakademiet hvor han fulgte undervisningen i tre semestre. Sommeren 1919 rejste han til Island – et land han jævnligt besøgte – og s.å. udstillede han senere malerier og tegninger fra denne rejse på Den frie udstilling.

Men mangesidige interesser førte ham snart ind på andre baner hvor han fik rig lejlighed til at udfolde sit særprægede artistiske talent. Han kastede sig med iver over marionetteater – en interesse der holdt ham fangen i nogle år og som kulminerede med en balletforestilling 1926 i akademiets foredragssal med musik af samtidens unge komponister.

Året inden havde han til verdensudstillingen i Paris leveret en fantasifuld vægbeklædning af batik til en stue med møbler af Aage Rafn. Han havde udført den sammen med hustruen og den vakte megen opmærksomhed og indbragte dem Grand prix; omtrent samtidig begyndte han at tegne modeller til tinarbejder for Flemming Wolfhagen, dekorerede med skrodede linjer eller med påloddede figurer i kobber- og messingplader. Disse arbejder blev udstillet på udstillingen Europäisches Kunstgewerbe i Grassimuseum i Leipzig 1927.

Hans jævnlige rejser både til Frankrig og Tyskland førte ham gradvis ind på kunstindustrien. 1927 besøgte han bl.a. Bauhaus Dessau og hans indtryk fra udstillinger og museumsbesøg i Europas hovedstæder skildrede han i dagbladskronikker, oftest med egne tegninger, og efterhånden dukkede hans navn jævnligt op i fagblade som Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, Skønvirke og det svenske Boet, og endelig 1927 udsendte han selv en bog om emnet Vor Bolig. Indretning og Bohave.

Det syntes nu helt klart at Ebbe Sadolins fremtidige virke måtte komme til at ligge inden for tegnekunsten og keramikken, og allerede 1927 blev han knyttet til Bing & Grøndahl. Her har han navnlig givet sig af med mat porcelæn, underglasurporcelæn og stentøj og tillige tegnet modeller til vaser, skåle og spisestel. Ved fabrikkens deltagelse i skiftende verdensudstillinger har Ebbe Sadolin modtaget et personligt Diplome d'honneur i Bruxelles 1929 og i Barcelona 1933 og en guldmedalje for keramiske arbejder i Paris 1937.

Det er dog som bogillustrator og kunstnerisk medarbejder først ved Nationaltidende og fra 1943 ved Berlingske Tidende at Ebbe Sadolin skulle blive kendt af en større offentlighed. Som få har han sans for de små detaljer der giver stedet sit særpræg. Med følsomhed gengiver han i enkelte streger det sete. En af hans første opgaver var illustrationerne til bogen om Frederiksberg Have, 1935 og til Ib Langes digte Fortrolige Ord hvor den tynde streg slyngede sig hen over papiret – som et ornament og hvor satsbillede og illustration næsten smelter sammen til en enhed. Hans kærlighed til ballet og til pantomimeteater viser han i tegninger af Harlekin og Columbine og han skildrer kvinden med ynde og lethed i illustrationerne til Emil Aarestrups Ritorneller og hans kærlighedsdigte.

Men det er navnlig i den lange række af rejsebøger, ofte skrevet af ham selv, at han i enestående grad formår at fastholde en stemning fra fremmede egne. Han har i sine Vandringer fra ... besøgt London 1950, Paris 1951, København 1952 og fra Florens til Rom 1954 samt Venedig 1956 og Italien 1958, Rom igen 1959. I enkelte streger har han fastholdt en detalje som er typisk men som mange ville have overset. I sine tegninger viser han sig desuden som en fin kender af arkitektur. Der er noget ubesværet, næsten slentrende ved hans kunst. 1980 udsendte han bogen Tegneri, gråd og andre glæder som han selv havde skrevet og illustreret.

Ebbe Sadolin har deltaget i Charlottenborgs forårsudstillinger adskillige gange og i kunstmuseets efterårsudstillinger 1923 og 1928 og en separatudstilling hos Winkel og Magnussen 1927. 1948 har han haft separatudstilling på Nasjonalgalleriet i Oslo og Nationalmuseet i Stockholm. 1935–49 var han medlem af bestyrelsen for Danske bladtegnere og fra 1935–45 redaktør af Bogvennen som han ændrede og moderniserede. Han er repræsenteret i kobberstiksamlingen, Kunstindustrimuseet og på en række udenlandske kunstmuseer.