Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karen Vibeke Klint

Oprindelige forfattere MeHa og CPal

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Karen Vibeke Klint, f. 13.12.1927, væver, designer. Karen Vibeke Klint begyndte sin kunstneriske løbebane på Bizzie Høyers tegneskole. Hun gennemgik derefter Kunsthåndværkerskolens væveklasse under Gerda Hennings ledelse og fortsatte på hendes værksted 1949–50 hvor hun lærte væverhåndværket til bunds. Allerede 1949 udstillede hun sit første tæppe på snedkerlavets årsudstilling. På værkstedet arbejdedes der i disse år også med provevævninger til gobeliner til folketingssalen på Christiansborg, og for at dygtiggøre sig inden for dette område rejste Karen Vibeke Klint 1951 med legatstøtte til Frankrig hvor hun studerede ved skolen i Aubusson, hos Jean Lurçat i St. Céré og hos Pierre Wemaere i Bretagne. Samme år døde Gerda Henning og Karen Vibeke Klint fik af Gerhard Henning overdraget at videreføre hendes værksted. Med stort talent og dygtighed løftede Karen Vibeke Klint arven fra dette betydningsfulde værksted, hvis bedste traditioner hun siden har holdt i hævd. Gobelinprojektet var imidlertid blevet opgivet; men 1953 fik Karen Vibeke Klint lejlighed til at udfore gobeliner efter William Scharffs kartoner til Egmont H. Petersens kollegium og i årene 1965–69 udførte hun en stor gobelin efter karton af Palle Nielsen til Fredericia rådhus.

Fra begyndelsen helligede Karen Vibeke Klint sig dog brugsvævningen, og gennem årene har hun markeret sig stærkt inden for alle genrer gennem sin trofaste videreførelse af traditionen som hun tog i arv fra Gerda Henning, en arv som ikke alene skyldes påvirkning fra lærer til elev, men også at Karen Vibeke Klint tidligt begyndte at samarbejde med de samme arkitekter som hun. Sammen med Mogens Koch udførte hun i 50erne tæpper til den danske kirke i London, til Skt. Jørgensbjerg kirke i Roskilde og til Holbæk kirke. Selv om hun ikke kom til at samarbejde med Kaare Klint har hun dog ikke kunnet undgå påvirkningen fra Klintskolen, dels igennem samarbejdet med Mogens Koch og Lis Ahlmann og dels gennem sin mand; den spores både i udviklingen af hendes sikre og undertiden dristige farvebevidsthed og i den logiske, næsten matematiske tankegang der præger løsningen af hver enkelt opgave.

I hendes egne tæpper bygges kompositionen op over enkle figurer som rhomber, kvadrater, striber og lynildsmonstre, hvormed hun opnår rige variationer. Det er alle mønstre der ligger naturligt for håndvæven og netop derigennem manifesterer Karen Vibeke Klint sig som en væver der er dybt forankret i den håndværksmæssige tradition. Den danner grundlaget for den artistiske udformning, dvs. den afbalancerede disposition af farver og mønstre, og giver sig udtryk ikke mindst i de fint gennemarbejdede sidekanter der kendetegner hendes arbejder. Navnlig inden for tæppevævningen har hendes produktion været righoldig. Ved siden af de farvemæssigt klart afgrænsede mønstre har hun især i 50erne benyttet den frie ryateknik der tillader farverne at tone ind i hinanden. Hendes tæpper findes i dag i en lang række offentlige bygninger hvor opgaverne er løst i harmoni med de arkitektoniske omgivelser, fx i Tårnby rådhus (1960), i Københavns domkirke, i Københavns domhus og rådhus, i adskillige danske ambassader, Marienborg og Jægerspris slot, Carlsberg, Industriforeningen, Den danske Bank, Østifternes Kreditforening m.fl. Af større tekstile udsmykningsopgaver kan desuden nævnes vægdekorationer til De danske hjems højskole i Åbenrå, i Nationalbanken samt scenetæppe til Gladsaksecentret og til Skælskør højskole samt til TV-Byens rådssal. I 1995 skabte hun silkepaneler til Statsministeriet.

Annonce

Karen Vibeke Klint har endvidere skabt tekstiler til en lang række kirker, bl.a. Hornslet kirke, Holbæk kirke og Gentofte kirke. Siden 1956 har hun desuden som medlem af Cotil (se Lis Ahlmann) designet tæpper til industriel fremstilling for A/S C. Olesen. En kollektion af tofarvede kokostæpper blevet udført for Dasama. Som designer for C. Olesen har Karen Vibeke Klint tillige udformet en række stribede gardinstoffer af bomuld. Hun har leveret modeller til Kolding Hørfabrik, og stribede kjolestoffer er blevet sat i produktion for Paustian Interieur. Især har dog hendes håndvævede sjaler og kjolestoffer af silke i raffinerede og forfinede farvesammensætninger, omsat til kjoler og anden beklædning af Alice Mogensen, skabt en kunstnerisk reformerende retning inden for moden. Striber er et tema som Karen Vibeke Klint her har gennemdyrket til et mål af fuldkommenhed, ofte inspireret af oversøiske, såvel syd- og mellemamerikanske som indiske og indonesiske tekstiler; men K. udmønter inspirationen til en klassisk rendyrkethed og tillader aldrig den folkloristiske effekt.
Karen Vibeke Klints værksted har i mange år været et uddannelsessted for den yngre generation af vævere der her skoles til at videreføre den fine tradition som er blevet en umistelig del af dansk kunsthåndværk.

Hun modtog Zeuthens mindelegat 1950, Hofjuvelér Poul Michelsens jubilæumslegat 1958, Lunningprisen 1960, Cotilprisen 1967, Eckersbergmedaljen 1972, Tagea Brandts rejselegat 1974, Statens kunstfonds arbejdslegat 1976 og Knud V. Engelhardts mindelegat 1979, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1980, C.F. Hansen medaillen 1989, Prins Eugens medalje 1996. Siden 1965 har hun været medlem af Kunstindustrimuseets bestyrelse.

Karen Vibeke Klint har udstillet på Landsforeningen dansk kunsthåndværks udstillinger gennem årene, på triennalen i Milano 1954 samt en lang række andre inden- og udenlandske udstillinger. Separatudstilling bl.a. i Den Permanente i Århus 1965, Haandarbejdets Fremme 1967, Kunstindustrimuseet 1972, Selsø slot 1976, Paustian 1987 og Ghana 1997. Karen Vibeke Klint er repræsenteret med arbejder i Det danske kunstindustrimuseum og Det nordenfjeldske kunstindustrimuseum i Trondheim og har solgt til Statens kunstfond. Ny Carlsbergfondet, Kunstforeningen af 14. august og Louisiana.

Familie

Karen Vibeke Klint blev født på Frederiksberg.
Forældre: journalist, senere redaktør Gunnar Nielsen (1901–52) og Karen Gudrun Skou (1905–66). Gift 20.5.1954 i Kbh. (b.v.) med landskabsarkitekt Morten Le Klint, født 29.10.1918 i Ordrup, død 2.6.1978 i Vincelotte, Frankrig, s. af arkitekt Kaare Klint (1888–1954) og Marie Magdalene Bredsdorff (1889–1918).

Udnævnelser

R. 2000.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Vibeke Klint i Håndarbejdets fremme 1960–61 nr. 4 74–76. Karen Lund i Dansk kunsthåndværk, 1956 94f 97. Lis Ahlmann sst. 1961 22f. Axel Thygesen sst. 1966–67 67–69. Arne Karlsen og A. Tiedemann: Dansk brugskunst, 1960 25–31. Arne Karlsen i Håndarbejdets fremme 1966–67 33–40. Sv. Erik Møller i Mobilia, 1967 nr. 146. Mogens Koch i Dansk brugskunst, 1972 167f. Inge Anifrangis: Væveren Vibeke Klint, 1997.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Charlotte Paludan: Karen Vibeke Klint i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292664