Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo Rivad

Oprindelige forfattere MeHa og BjOch

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Viggo Rivad, Viggo Reinholt Rivad, 3.7.1922-8.2.2016, fotograf. Født i Kbh. (Johs.). Som den yngste af fem børn i en økonomisk dårligt stillet familie der blev holdt sammen af en ukuelig og opofrende mor havde R. en omtumlet og i materiel henseende hård barndom. Tidligt måtte han ud som bybud, blev derpå arbejdsmand, specialarbejder og endelig selvstændig taxavognmand, en levevej han har holdt fast ved. Den arbejdsomme ungdom levnede dog tid til sportslig udfoldelse. R. gjorde sig gældende ved adskillige cykelløb på Ordrupbanen i 1940erne, dyrkede desuden boksning og motorløb og fik senere brug for sine kræfter i hjemmeværnet. Som ganske ung malede R. en del portrætter, men først da han var i tyverne blev han klar over, at fotografiet var hans rette udtryksmiddel, og under ret primitive forhold skaffede han sig den tekniske viden og kunnen der er en forudsætning for fotografisk kunst. Fotografien gav R. mulighed for at udfolde de skabende kræfter der længe havde været blokeret i ham, og fra at være temmelig sky og indesluttet blev han udadvendt, kontakt- og oplevelsessøgende. Han rejste meget, ikke som turist, men for at lære andre folks levevis og miljø at kende, og fæstnede sine indtryk i fotografiske reportager fra Skandinavien, Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Polen og Jugoslavien samt Algeriet, Marokko, Israel og Mexico. Her hjemme har hans indlevelsesevne og medmenneskelige engagement bl.a. givet sig udtryk i hans berømte serie Døden der skildrer en gammel kvindes sidste besøg hos sin mand på hospitalet, og i reportager om en husmand fra Ringstedegnen, om Fredensgården i 22 billeder og om Kofoeds skole. Sidstnævnte billedserie kunne R. først virkeliggøre då Statens kunstfonds treårige arbejdsstipendium på i alt 100 000 kr., det første der blev tildelt en fotograf, 1974 gjorde det muligt for ham gennem måneder at leve sig ind i dette særlige miljø. Et andet udbytte af denne fortjente støtte var en række prægtige optagelser 1976 fra Venezia i farve og sort/hvid.

R. vandt 1948 sin første præmie for fotografi, i 1950- og 60erne mange præmier i Politikens fotokonkurrencer og 1976 to i miljøtjenestens fotokonkurrence. Han udstillede på Charlottenborg 1954–57, 1959, 1965, 1968 og 1970, Den frie udstilling 1972–76, verdensudstillingen i New York 1965, Krakow 1974, Bibliothéque Nationale i Paris 1976 og rundt om i Danmark, bl.a. Esbjerg kunstmuseum 1973, Århus kunstmuseum 1974 og separat i Tranegården i Gentofte s.å. Han var 1970-88 medlem af kunstnergruppen M 59 samt af Galleri A-gruppen, Det danske kunstnersamfund og æresmedlem af Selskabet for dansk fotografi. 1973 medstifter af Fotografisk selskab. – Hovedparten af R.s produktion er sort/hvid. Sine fremragende farvebilleder fremstiller han selv fra diapositiver, der bedre end farvenegativer tillader ham at kontrollere aftrykkets valører som hos ham aldrig bliver kulørte. – Det er den menneskeligt engagerede dokumentarisme der er R.s mål. For at budskabet kan nå frem må fotografen samtidig følge æstetisk-psykologiske love som R. er fortrolig med. Kunsten er således for ham ikke hovedformålet, men en velkommen side ved hans arbejde der kun i enkelte tilfælde, som fx Veneziaoptagelserne, får lov at dominere og da også her viser hans mesterskab. R. har bl.a. udgivet 8 Skildringer, 1975 og, sammen med Chr. Heilskov Rasmussen Mexicansk hverdag, 1978, sammen med Mark Hebsgaard Fra Venezia, 1980, sammen med Torben Weirup Indtryk fra Auschwitz 1975-91, 1992 Set. Fotografier 1948-1994, 1994, Amra, 1997, Rivad i Sundby, 1999 og 101 danske billedkunstnere, 2004. Hans fotografier er fyldigt repræsenteret i Det kgl. bibliotek. R. er blevet tildelt en række legater og hædersbevisninger: Han tildeltes Thorvald Bindesbøll medaljen 1984, LO's kulturpris 1985, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1999 og Fogtdals fotografiske hæderspris 2004.

Familie

F: pianosnedker Axel Emil Rasmussen (1892–1969) og Betty Elise Alfrede Sørensen (1895–1978, gift 2. gang med kirkegårdsbetjent Johannes Rodian). Navneforandring 7.2.1938. Gift 19.10.1957 i Kbh. med sekretær Grete Hansen, født 31.3.1938 i Kbh., d. af skibstømrer Harry Carl H. (født 1906) og Anna Christine Rasmussen (født 1905). Ægteskabet opløst 1966.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Ekstrabladet 12.6.1974, Berl. tid. 23.1.1979 og sst. 15.8.1981. Carlo Pedersen, Fotografen Viggo Rivad, 2008.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Bjørn Ochsner: Viggo Rivad i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296437