Axel Graatkjær

Axel Graatkjær, Axel Sørensen Graatkjær, 19.1.1885-11.11.1969, filmfotograf. Axel Sørensen der 1911 tog navneforandring til Graatkjær begyndte sin karriere 1905 som programsælger ved Ole Olsens (1863-1943) biograf: Biograf-theatret i Vimmelskaftet i København. Inden årets udgang var han forfremmet til filmoperatør, og da Ole Olsen 1906 grundlagde produktionsselskabet Nordisk Films Kompagni stod Axel Graatkjær bag kameraet og optog flere af selskabets tidlige reportagefilm. Maj 1906 blev han forfremmet til fotograf, og indtil 1911 optog han så godt som alle selskabets spillefilm. I foråret 1911 blev det på grund af den stadig voksende filmproduktion nødvendigt at ansætte endnu en fotograf ved selskabet, Johan Ankerstjerne (1886-1959).

Juli 1913 forlod Axel Graatkjær Nordisk Films Kompagni, idet han havde taget imod et tilbud fra et tysk filmselskab om at fotografere otte Asta Nielsen-film årligt under Urban Gads instruktion. I Tyskland kom Axel Graatkjær snart til også at arbejde for andre instruktører som Ernst Lubitsch, Robert Wiene og Friedrich Wilhelm Murnau. Axel Graatkjær blev i Tyskland til tonefilmens gennembrud omkring 1930, vendte derefter tilbage til Danmark hvor han fra 1932–48 levede som proprietær på gården Haraldslund i Hinnerup, derefter som rentier.

Som filmfotograf var Axel Graatkjær autodidakt, men han udviklede sig hurtigt til at blive en efter tidens målestok fremragende filmfotograf, og når danske spillefilm allerede fra 1908 ude omkring i verden blev fremhævet for det gode kameraarbejde, må æren herfor tilskrives Axel Graatkjær. Da han omkring 1910 kom til at arbejde for den talentfulde instruktør August Blom opstod et makkerskab der resulterede i en række ypperlige film, hvor både instruktør og fotograf med vellykket resultat eksperimenterede med filmmediets udtryksmuligheder. I denne forbindelse kan fremhæves Ved Fængslets Port og Balletdanserinden, begge fra 1911.