Peter Schaufuss, 26.4.1949, solodanser og balletchef. Med sine to balletforældre var Peter Schaufuss næsten født ind i balletten. Han kom på Det kgl. teaters balletskole som seksårig, optrådte i en række børneroller og formedes i skoletiden især af Stanley Williams og Vera Volkova. Allerede i aspiranttiden sprang han ned på scenen og brillerede i Don Quixote-pas de deux'en (debut 20.5.1967), og hurtigt sprang han videre i verden.

Han havde ikke tid til rolig vækst, men søgte udfordringerne, og dem fandt han ikke på Kongens Nytorv. 1967 og 1968 var han i to perioder en purung solodanser ved The National Ballet of Canada i Toronto hvor han fik sine første internationale opgaver. I det næste par hjemmeår forsøgte han sig som koreograf på Frank Schaufuss' og Mona Vangsaaes Det danske Balletakademi og med beatballetten Homo på Det kgl. teater. Han polerede sin danserteknik og optrådte ellers som ballettens enfant terrible, indtil det 1970 blev ham klart, at hans kunstneriske ambitioner ikke ville blive forløst i det danske balletmiljø. Peter Schaufuss blev derpå førstesolodanser ved London Festival Ballet 1970–74, rykkede derfra til en tilsvarende stilling ved New York City Ballet fra 1974–77 og 1977-79 var han knyttet til The National Ballet of Canada. Han vandt sølvmedalje ved den internationale balletkonkurrence på Bolsjój 1973 og placerede sig afgørende da han 1977 som gæst dansede Albrecht i Giselle med Natálÿa Makárova hos American Ballet Theatre. Som aktiv danser betragtedes Peter Schaufuss som en ballettens superstar i den internationale topklasse. Han har danset som gæst overalt i verden, men er med særlig glæde vendt hjem til Kbh. når der – om end sjældnere og sjældnere – har været bud efter ham.

Peter Schaufuss er en klassisk danser med en fabelagtig teknik. Det smukke og udsøgte og det blændende virtuose ligger lige godt for ham, og dertil kommer at han har udviklet sig til også at være en spændende karakterdanser med en dirrende nerve i spillet og et stærkt temperament. Han har gennemdanset hele den traditionelle række af danseur noble-roller i Svanesøen, Giselle, Nøddeknækkeren, Romeo og Julie, Etudes etc. men han mestrer også de muntre demi caractère-roller som Frants i Coppelia og både Colas og Alain i La Fille Mal Gardée, ja endog den tragiske Petrúsjka. Tidens største koreografer har skabt roller til Peter Schaufuss. George Balanchine i Rhapsody Espagnol og The Steadfast Tin Soldier (Den standhaftige Tinsoldat), New York City Ballet 1975, Roland Petit med Le Fantôme de l'Opéra (Spøgelset i Operaen), Pariseroperaen 1980 og Kenneth MacMillan med Orpheus hos The Royal Ballet, Covent Garden 1982.

Foruden som danser har Peter Schaufuss imidlertid også markeret sig meget stærkt som Bournonville-iscenesætter. Hans opsætning af Sylfiden 1979 for London Festival Ballet er en af de betydeligste Bournonville-produktioner i nyere tid, og en produktion der viste Peter Schaufuss' personlige forhold til en dansk tradition, og som bragte ham de to fornemste engelske teaterpriser: Westend Theatre Award og Evening Standard Award. Han har siden med stor succes sat Sylfiden op i Marseille, Stuttgart og Berlin mens han 1981 skabte en Napoli for Toronto som også vidnede om den kærlighed han har til August Bournonville og om hans fremragende evne til at få disse balletter til at leve nyt, frisk og med en forunderlig nerve. Han arbejder med kildestoffet, og han renser og fornyer, både koreografisk og – i samarbejde med musikhistorikeren Ole Nørlyng – på det musikalske område. Idéindholdet bliver klart og vedkommende i disse opsætninger der også viser Peter Schaufuss' evne til at skære Bournonville til med international præsentation for øje uden at forråde den kunstneriske kerne. Selv danser han James og Gennaro med både følsomhed og stærkt temperament så de to skikkelser ikke bliver banale ballethelte, men livsnære portrætter af to vidtforskellige unge mænd.

Peter Schaufuss er en balletkunstner med et stort vingefang. En blændende danser og en moden, intelligent balletskuespiller der ikke bare kan gå bag om sin egen rolle, men også som instruktør få en hel forestilling til at leve og gøre de gamle klassikere nye ved at afdække deres følelsesindhold og dramatiske spændinger.

1984-90 var Peter Schaufuss chef for London Festival Ballet, senere English National Ballet. Herefter var han 1990-94 balletchef ved Deutsche Oper Berlin og vendte 1994-95 tilbage til Danmark som balletchef ved Den kgl. ballet. I 1995 startede han en afdeling af Den kgl. balletskole i Hostebro, og to år efter blev Peter Schaufuss Balletten etableret, der efterfølgende har turneret i ind- og udland. Balletten flyttede i 2009 til Vejle.

Peter Schaufuss har modtaget adskillige såvel nationale som internationale hædersbevisninger, bl.a. Berliner Zeitungs kritikerpris 1991, Best off Stage Artist 1999.

Familie

Peter Schaufuss blev født i Kbh. Forældre: balletchef, solodanser Frank Schaufuss (1921-97) og solodanser Mona Vangsaae (1920-83). Gift danser Maria Guerrero, født 25.4.1951 i Madrid. Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1988.

Ikonografi

Foto (bl.a. Det kgl. teaters bibl. og arkiv; Dance Coll., N.Y. Public Library).

Bibliografi

New York public library, dance coll.: Dictionary catalog, N.Y. 1974. – Interviews i Politiken 29.9.1974 og 14.8.1977. – Erik Aschengreen i Berl. tid. 23.8.1977 og 15.11.1981. Samme i Weekendavisen 31.8.1979. Ebbe Mørk i Politiken 27.8.1979 og 15.11.1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig