Margrethe Schall, Anna Margrethe Schall, 6.10.1775-24.11.1852, solodanser. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg. (Helligg.), begravet i Kbh. (Ass.). Tolv år gammel kom S. ind på balletskolen på Det kgl. teater som hun tjente i 40 år, fra 1798 som solodanser. Hendes udvikling var højst ualmindelig, idet hun begyndte som komisk groteskdanser og endte i den seriøse karakteristik. På begge områder blev hun beundret af sin samtid, mens ballettens kommende mand, August Bournonville dømte at hun "af Dansekunstens Teknik næppe havde tilegnet sig saa meget, som der nuomstunder udkræves til at figurere i en Ballabile af Elever". Han mindedes hende med skepsis idet han indirekte polemiserede mod sin forgænger Vincenzo Galeottis stil, men han måtte indrømme at hendes mangler blev afbødet af talentets trolddom. For ham var hendes figur "Wiedewelsk", og han tænkte vel dermed på skikkelserne omkring frihedsstøtten og på Moltkes sarkofag; hun var buttet, snart med højtidelig alvor, snart med humør i sine store øjne der beherskede det meget uklassisk formede ansigt; benene var korte, næsten plumpe i deres kraft, men der var livsglæde og lune i hendes fremtræden, noget specifikt københavnsk, dannelse erstattet af muttervits, hvormed publikum let blev fortrolig, og som opvejede andre danseres skønhed og større tekniske kunnen. Lystige bondepiger, skalkagtige hyrdinder eller fiffige sigøjnersker dannede hendes repertoire i Galeottis balletter. Med ham stod hun i intim forbindelse, et forhold som siden, fortæller E. C. Werlauff, blev overtaget af statsminister F. J. Kaas der var hendes velsete gæst om aftenen i påklædnings-værelset på teatret – ligesom Frederik VI besøgte en anden sømandsdatter, Frederikke Dannemand på Toldbodvejen. Men S. fik tid til mere end at give bidrag til tidens chronique scandaleuse. Efter Marie Christine Bjørns og jomfru Laurwalds afgang og jomfru Biroustes død overtog hun deres alvorlige, heroiske partier og gennemførte dem med lidenskabelig hengivelse i stemningen. Hun kunne mimisk udtrykke Herthas harmfulde sorg i Lagertha og Isauras rædsel i Rolf Blaaskæg, men mest populær blev hun ved at vække rørende deltagelse for Ninas lidelser i Galeottis og Claus Schalls ballet Nina eller den vanvittige af Kærlighed hvis sujet senere blev optaget af J. L. Heiberg og Bournonville. Ved sine beneficer optrådte hun et par gange i skuespilroller fx som kammerpigen i Aabenbar Krig. Efter Galeottis død 1816 var hendes glanstid forbi, og det skyldes uden tvivl forholdet til statsminster Kaas at hun, skønt sjældent anvendt, bevarede sin stilling langt ud over danserens "farlige" alder. Først ved hans død 1827 pensioneredes hun uden afskedsforestilling. I sit lange otium stræbte hun, fortæller Bournonville, "ved udbredt Velgørenhed at afsone sine elskværdige Smaasynder". Julie Sødring skildrer hende da som en komisk fremtoning, fed og snakkende, med megen pynt i håret.

Familie

Forældre: matros Rasmus Schleuther og Anna Kirstine Mortensdatter. Gift 16.12.1795 i Kbh. (Nic.) med violinist i Det kgl. kapel Andreas S., døbt 13.4.1772 i Kbh. (Trin.), død 29.11.1810 sst. (Trin.), s. af skomagersvend, senere dansemester Niels Pedersen S. (Skal, Schald, Schaltz) (ca. 1732–1818) og Christiane Pedersdatter (Salling) (ca. 1736–1803); bror til Claus S. Ægteskabet opløst 1796.

Ikonografi

Mal. af C. A. Lorentzen udst. 1815, formentlig forestillende S. i rolle. Pastel af N. J. Bredal, 1827 (Teatermus.). Min. (sst.). Pastel af C. Hornemann, stukket af A. Flint, efter dette træsnit 1875. Stik i rolle, efter dette litografi. Stik af A. Flint. Farvelagt kobberstik af G. L. Lahde.

Bibliografi

Th. Overskou: Den danske skueplads III-IV, 1860–62. E. C. Werlauff i Hist. t. 4.r.IV, 1873–74 281f. Aug. Bournonville: Mit theaterliv III, 1878 (ny udg. I–II, 1979) 243–45. Julie Sødring: Erindr., 1894 (ny udg. 1951) 38. Karl Wilh. Tesdorph: Johs. Wiedewelt, 1933. H. C. Andersens brevveksl, med Edv. og Henriette Collin, udg. C. Behrend og H. Topsøe-Jensen III, 1936 251 256; V, s.å. 341. Den kgl. da. ballet, red. Sv. Kragh-Jacobsen og T. Krogh, 1952. Rob. Neiiendam: To kvinder i H. C. Andersens liv, 1954.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig