Anna Tychsen

Anna Tychsen, Anna Regina Tychsen, 1.9.1853-21.11.1896, solodanser. Født i Bremen, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). Kun fem år gammel optrådte T. på Odense teater hvor moderen da var ansat. Rosa Price opdagede hendes anlæg for dans, og 1861 kom hun på balletskolen ved Det kgl. teater og fik Georg Brodersen til lærer. Om sommeren underviste August Bournonville hende sammen med Betty Schnell (Hennings) i Fredensborg, og da hun var fjorten år dansede de side om side i Pas de trois cousines, og på sin femtenårs fødselsdag havde T. sin egentlige debut i en Seguedilla. De to unge piger med de tyskklingende navne supplerede hinanden, navnlig da de var søkadetterne i Fjærnt fra Danmark, 1868; Betty Schnell havde charme og ynde, T. kraft og udholdenhed. Tidligt lagde Bournonville hende på sinde at hendes fremtid betingedes af om hun var "dobbelt saa godt som de andre, da hun aldeles ikke var køn". Disse ord blev mottoet for hendes teaterliv. Ved flid, vilje og energi blev hun en af mesterens "fuldblodsdanserinder", en fuldendt kunstner hvis uddannelse sluttede på operaens balletskole i Paris. Hun var uden tvivl den største virtuos, ikke mindst som tåspidsdanser, vor ballet har ejet siden Lucile Grahns dage, men energien forlenede hendes kunst med en vis stålsat kølighed der kun førte tilskuerne til det punkt hvor man beundrede den tekniske overlegenhed. Hendes sjælelige udtryk indskrænkedes til et klogt, fast blik. Dette indså Bournonville da han skrev at hun vel "var istand til at optræde med Bravour paa hvilkensomhelst af Udlandets største Scener", men at "der hører Mere til end en fuldendt Virtuositet". Det var hendes svaghed som mimiker og manglen på lyrisk charme han her indirekte pegede på. Fra 1872 til sin afgang var T. teatrets første solodanserinde og udførte store opgaver som Sylfiden og Ragnhild i Brudefærden, men hun udmærkede sig mest i sådanne partier som de to danserinder Eliza og Victorine i Konservatoriet og Celeste i Toreadoren fordi de hovedsagelig stiller dansetekniske krav. 1887 optrådte hun som gæst på operaen i Stockholm. Under stormende hyldest tog hun 3.6.1889 afsked i det sidstnævnte parti og som søkadetten Edvard; til minde om "Schnell og Scholl"-perioden udførte Betty Hennings den aften atter kadetten Poul.