Andrea Krætzmer, Andrea Marie Krætzmer (Kretzmer, Kretschmer), 15.3.1811-25.1.1889, solodanser. Født i Slagelse, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Vestre). Da August Bournonville 1829 gæstedansede på Det kgl. teater i Kbh., fandt han i K. en danserinde af betydeligt format og den eneste i balletpersonalet der kunne måle sig med ham. Allerede som tolvårig udførte hun et af hovedpartierne i Vincenzo Galeottis Bjergbøndernes Børn og Spejlet (23.1.1824), og nu blev hun sytten år gammel en sensation som Therese i Søvngængersken, en frisk balletnyhed, Bournonville bragte med hjem fra Paris. Fru Heiberg (Johanne Luise), der havde gået på danseskolen med K., hvor solodanserne Peter Larcher og Poul Funck havde været deres lærere, beskriver hende som dygtig, smuk og koket og fortæller, at hun "udførte søvngængersken med en ynde, uskyld og inderlighed, som var aldeles bedårende". Bournonville beundrede hendes "gratieuse Dands og interessante Personlighed" både som Virginie i Paul og Virginie og Margaretha i Faust. Det var især som mimisk-dramatisk danser K. gjorde sig gældende. Hun havde udstråling og en temperamentsfuld personlighed, hvilket blev medvirkende til hendes skæbne, eftersom temperamentet slog ud mod dansedirektøren. Bournonville fik først balletmestertitlen 1835.

Fru Heiberg antyder i sine erindringer, at det spændte forhold som hurtigt opstod mellem Bournonville og teatrets førende ballerina bundede i sidstnævntes skuffede erotiske forventninger. Men sagen var ulykkeligere end som så. K. var 1828 blevet gravid. Hendes biograf Knud Bokkenheuser hævder, at det var prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, som havde indledt et forhold til K., men andre navne er også blevet nævnt. Skandalen blev imidlertid dysset ned, og hun blev fire dage før fødslen gift med J. F. C. Krætzmer. Ægteskabet blev mere end ulykkeligt. K. led fysisk overlast, flyttede fra ægtemanden og indgav separationsbegæring. Hun befandt sig således nervemæssigt i en ustabil situation da Bournonville vendte tilbage som leder af balletten 1830. Der stod dengang ikke megen respekt om en fraskilt danserinde, og Bournonville synes ikke at have haft megen forståelse for hendes ulykkelige forhold.

Han kæmpede sin egen kamp mod teatret for udvidede beføjelser der skulle gøre ham enerådende både i forhold til sit personale og til det repertoire der skulle udføres på scenen. Da K. på Bournonvilles foranledning blev udnævnt til solodanserinde 1830, opfattede hun sig imidlertid med nogen ret som ligestillet med dansedirektøren, og hun var ikke til sinds at bøje sig for ham. Hun anfægtede hans myndighed, og ved prøverne slog de ofte sammen i voldsomme skænderier, ligesom hun modarbejdede hans arbejde med sygemeldinger der af teaterlægen blev opfattet som tvivlsomme. Forholdet til Bournonville blev mere og mere utåleligt. Situationen tilspidsede sig flere gange, og klager røg frem og tilbage mellem Bournonville, solodanseren og direktionen. Forhør og idelige uroligheder i dansesalen hørte til dagens orden. K.s fremgangsmåde bragte imidlertid direktionens myndighed i fare, og stridighederne kulminerede derfor med at teaterchefen, Frederik v. Holstein, lod hende straffe efter forskriften for den samfundsgruppe, hun faktisk tilhørte: de kongelige lakajer og betjente. Den 5.10.1831 blev hun indsat i Blåtårn. C. Molbech var blandt direktørerne den eneste der havde en forståelse af hendes stridbare sind og så mest menneskeligt på affæren. Han hjalp til at få sagen bragt til afslutning, og i øvrigt var K. den sidste af teatrets personale der blev sat i Blåtårn. Bladene havde taget K.s parti, men opholdet havde ikke mildnet hendes sind. Tværtimod. Da hun efter en måned kom ud, fortsatte hun magtkampen med Bournonville og rejste tvivl om dansedirektørens beføjelser i forhold til de solodansende. Hun fik dog hverken direktionens eller kongens medhold i sine mange klager, og 1835 blev hun af kongen idømt en bøde for sin "gjentagne upassende og opsætsige Opførsel". Hun fik besked om straks at opfylde sine forpligtelser som danserinde hvis hun ville undgå afsked i unåde og uden pension. Hun betalte den hende pålagte bøde, men hævdede at hendes helbred ikke tillod hende at optræde. Herefter blev hun afskediget. Striden var ikke flatterende for Bournonville som imidlertid kæmpede for sin egen stilling ved teatret, der nu mistede sin betydeligste danserinde. Hun drog til udlandet og dansede i Stockholm, St. Petersborg og Moskva, men nåede ikke stor berømmelse. 1845 gæstedansede hun på Det kgl. teater med sine glansroller i Søvngængersken og Faust. Men karrieren var uigenkaldeligt forbi. Resten af sit liv levede hun af renterne af en sum der muligvis stammede fra barnets far. I dansk teaterhistorie har hun trods ungdommens kunstneriske sejre først og fremmest indskrevet sig som Det kgl. teaters sidste Blåtårnsfange. Hendes skæbne viser meget om de sociale vilkår, en danserinde havde at leve med og kæmpe mod i datidens København.

Familie

Forældre: værtshusholder, skovfoged, senere bademester Hans Andersen Møller (ca. i 769–1836) og Inger Andersdatter. Gift 27.2.1829 i Kbh. (Holmens) med oboist, kgl. kapelmusikus, senere organist Jens Frederik Christian K., født 7.10.1808 i Kbh. (Garn.), død 22.7.1853 sst. (Trin.) (gift 2. gang 1833 med operasanger Caroline Marie Keck, 1812–95), s. af værtshusholder Johan Gottfried K. (ca.1761–1839) og Marie Jensdatter (Lyngbye) (ca. 1765-senest 1834). Ægteskabet opløst 1833.

Ikonografi

Mal. af Edvard Lehmann af K. i Paul og Virginie, 1835 (Teatermus.). Tegn. af samme af K. i Faust (sst.). Daguerreotypi. Foto.

Bibliografi

Aug. Bournonville: Mit theaterliv II, 1865 (ny udg. 1979) 64. Johanne Luise Heiberg: Et liv I, 1891 (5. udg. 1973). O. C. Molbech i Tilskueren XVIII, 1901 832–40. Kn. Bokkenheuser: Det kgl. teaters sidste blåtårnsfange, 1911. Samme i Ugebladet V, 1925 nr. 20. Allan Fridericia: Aug. Bournonville, 1979. Birthe Johansen i Perspektiv på Bournonville, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig