Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge Ralov

Oprindelig forfatter EAsc

/pre, function 'web.xml' failed with response:

async operation has not finished

Børge Ralov, Børge Leo Sylvester Ralov, 26.7.1908-17.12.1981, koreograf. Gennem mere end 25 år var Børge Ralov den førende mandlige danser ved Den kgl. danske ballet. Han dannede oftest par med Margot Lander, og de var ikke blot som kunstnere af internationalt format. De var de første moderne dansere i dansk ballet, ligesom Børge Ralov som koreograf blev pioner og fik afgørende betydning ved tilblivelsen af den moderne ballet i Danmark.

Børge Ralov var uddannet på Det kgl. teaters balletskole og debuterede 1927 (12.9.) i eskimodansen i August Bournonvilles Fjernt fra Danmark. Det var imidlertid ikke som Bournonville-danser Børge Ralov først og fremmest skulle placere sig. Han modtog inspirerende påvirkning fra Mikhail Fokin, der var gæstekoreograf på Det kgl. teater 1925, og han fik sit afgørende gennembrud da George Balanchine 1930 lod ham danse mølleren i Leonid Massines Den trekantede Hat og 1931 Josef i Fókins Joseflegenden og officeren i sin egen Barabau. Med sin elegante og spændstige dans og sin spændende personlighed forløste Børge Ralov som ingen anden herhjemme rollerne i det ny balletrepertoire som efter Djágilev-perioden endelig nåede til Danmark.

1933 blev Børge Ralov solodanser og fik 1942 som den første i dansk ballet titlen førstesolodanser. Af gavn havde han været det længe som den centrale mandsdanser i det balletkorps Harald Lander byggede op i disse år. Børge Ralov viste virtuosdans på verdensplan i Nisjínskij-rollen som rosenånden i Rosendrømmen og var gribende i karakterrollen som Petrúsjka, en præstation der vakte opmærksomhed ved den kgl. ballets gæstespil i New York 1956. Børge Ralov rollegalleri var stort. I hans aktive danserår skærpedes de tekniske krav til danske dansere betydeligt, men Børge Ralov kunne honorere dem. Han dansede brillant i Svanesøen (enaktsversionen) og i Auroras Bryllup, og han både dansede og spillede stolt som den første danske Albrecht i dette århundrede, da Alexander Volinine i 1946 satte Giselle op med Margot Lander i titelpartiet. Børge Ralov var faun i En Fauns Eftermiddag, Harlekin i Drømmebilleder, og selv om Bournonville ikke var hans speciale, blev han en ypperlig Gennaro i Napoli, en af de bedste i vort århundrede med en luftig dansekunst og et glødende temperament. Svend Borberg skrev 1939 at Børge Ralov som danser besad "legemlig Geni", og givet er det at han med en moderne plastik og en maskulin sensualitet gjorde overordentligt indtryk. Som type var han ny.

Annonce

Men Børge Ralov var ikke blot den geniale danser. 1934 skabte han sammen med Kjeld Abell og Bernhard Christensen Enken i Spejlet. Det var hans debutarbejde som koreograf, og i dansk ballethistorie blev det den første moderne ballet. På bevægelsessiden søgte Børge Ralov væk fra det pantomimiske, og handlingsmæssigt og idémæssigt var balletten ny ved at beskæftige sig med nutidige mennesker og samfundsengagement. Frederik Schyberg skrev efter premieren, at "her var dog virkelig en kunstnerisk Bestræbelse til Stede, udover det sædvanlige og et Forsøg paa at gøre dansk Ballet til en levende Kunstart igen, en aktuel Kunstart, som kommer Mennesker ved, og ikke blot et Museum for Fortidens Trinskoler og Skønhedsidealer." (Berlingske Tidende 21.11. 1934).

Som koreograf fulgte Børge Ralov tidens strømninger. Nini Theilade havde 1938 med Cirklen til Tjajkóvskijs symfoni nr. 6 introduceret den symfoniske ballet herhjemme, og Børge Ralov fulgte 1939 efter med De Fire Temperamenter til Carl Nielsens symfoni nr. 2. Balletten vakte opsigt og indsigelse blandt andet fra danske komponister der fandt at det var en uting at benytte en symfoni som balletmusik, men Børge Ralov var i pagt med de nyeste retninger i internationalt balletliv og havde i øvrigt fået tilladelse af Carl Nielsens enke. I sine næste balletter viste han forskellige sider af sit koreografiske talent. Den evige Trio, 1944, var en dramatisk trekantshistorie og Passiones, 1944, en ekspressionistisk stemningsballet, mens Kolingen, 1947, over Albert Engströms geniale vagabond-filosof viste Børge Ralovs sans for det burlesk-barokke. I Tolv med Posten, 1942, gjorde han reverens for H.C. Andersen og biedermeier-tonen i dansk ballet, mens hans sidste store ballet Kurtisanen, 1953, til Niels Viggo Bentzons partitur var et forsøg på en poetisk-tragisk skildring af en kurtisanes liv og skæbne.

Afskeden med Det kgl. teater blev bitter. Børge Ralov blev pensioneret 1957 og følte det var uretfærdigt. Sagen herom blev indklaget for ombudsmanden, men et forlig mellem ham og teatret kom i stand. Han havde senere en enkelt instruktøropgave på det gamle teater, men hans virke kom ellers til at ligge andetsteds. Allerede i 1930'erne havde han vist interesse for revydans og show. 1950 havde han skabt den første TV-ballet i Danmark, Video, og efter afgangen fra Det kgl. teater blev han knyttet som producer til TV hvor han spændte fra balletudsendelser til plade-paraden. For teatre i Kbh. og ud over hele landet fik Børge Ralov i den næste snes år en uvurderlig betydning som danseinstruktør og koreograf. Ikke mindst var hans indsats afgørende i de moderne musicals som kom til Danmark i 60'erne og 70'erne, fx Åh, sikken en dejlig Krig på Folketeatret 1965 og først og fremmest Spillemand på en Tagryg (Det ny scala 1966 og senere en række steder i provinsen). Ved sin død var Børge Ralov i forhandlinger med Malmö stadsteater om en nyopsætning af Enken i Spejlet. Børge Ralov satte sit præg på dansk ballet både som en af de store dansere i århundredet og som en af de få personlige koreografer overhovedet i dansk ballethistorie.

Familie

Børge Ralov blev født i Kbh. (Frels.), døde sst., begravet sst. (Garn.). Forældre: galvanisør Frederik Edvard Ralov (1884-1957) og Theodora Caroline Frederikke Jensen (1886-1974). Gift 1. gang med Grete Lis Paaske, født 3.9.1914 i Kbh. (Matth.), død 30.9.1980 sst. (Pauls), datter af skuespiller Kai Paaske (1888-1940) og Elisa Helene Emilie Jehring Petersen (født ca. 1887). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 15.3.1944 med Kirsten Laura Gnatt (Kirsten Ralov), født 26.3.1922 i Baden ved Wien, død 30.5.1999 i København, datter af grosserer Kai Gnatt (1892-1966) og Kaja Olsen (1883-1969). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1946. R1. 1955.

Ikonografi

Foto (Kgl. bibl.; Teatermus.; Det kgl. teaters bibl. og arkiv).

Bibliografi

Sv. Kragh-Jacobsen: Ballettens blomstring ude og hjemme, 1945. Samme i Berl. tid. 21.9.1952. Samme: Balletten 1945-52, 1953. Allan Fridericia i Land og folk 24.12.1981.

/pre, function 'web.xml' failed with response:

async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished