Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birger Bartholin

Oprindelig forfatter EAsc
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Birger Bartholin, 1.5.1900-10.1.1991, balletmester, koreograf. Født i Odense (Skt. Knuds). B. begyndte sin danserkarriere sent. Efter at have gået på Teknisk skole i Ålborg og været i malerlære begyndte han midt i 1920'erne at tage undervisning i dans. 1926 drog han til Paris hvor han studerede hos betydelige russiske pædagoger som Nikolaj Legat, Lubov Egorova og Alexandre Volinine. B. var en forfinet poetisk danser, og trods den sene start fik han en række spændende danserår først og fremmest i udlandet. Sidst i 1920'erne var han med Ida Rubinsteins kompagni, og senere dansede han i Ballets Russes de Monte Carlo som videreførte Diaghilev-repertoiret. B. turnerede vidt omkring med "russerne" og kom helt til Australien inden han i 1937–38 blev en af hovedmændene bag Ballets de la Jeunesse i Paris hvor han var danser og fungerede som koreograf, blandt andet med sin Romeo og Julie til Tjajkovskij-musik (1938). 1939 gæstedansede kompagniet i København hvortil B. vendte tilbage da krigen brød ud. Han åbnede en skole og skabte i 1940 kompagniet Den ny danske Ballet der samlede balletkræfter udenfor Det kgl. teater og havde en kort, men bemærkelsesværdig levetid. B. er en flittig, energisk og initiativrig balletmand der har gjort kunststykket at skabe sig position og karriere i dansk balletliv udenfor Det kgl. teater. Han har dog arbejdet indenfor murene. Han var scenograf, idémand og tekstforfatter for Harald Lander og Niels Bjørn Larsen i 30'erne og 40'erne, men først 1950 stod han selv som koreograf på Det kgl. teaters plakat med Symphonie Classique, en vittig, raffineret lille ballet til Prokofiefs barokpastiche. Det blev til flere balletter på Det kgl. teater: Romeo og Julie, 1950, den muntre pariser-ballet Parisiana, 1953, La Jeunesse, 1958 og Skyggen, 1960. Hans balletter er præget af smag, ligesom det lette, elegante og dansante i højere grad er hans force end den psykologiske ballet. Efter krigen drog B. ud igen. Han var i begyndelsen af 50'erne koreograf og balletmester hos marquis de Cuevas, 1954 balletmester ved Den finske Opera og 1955 i Oslo. Sidst i 50'erne vendte han definitivt hjem selv om han ofte hentedes som gæstelærer til udlandet. Han åbnede 1958 sin skole på Åboulevarden hvor bedriften først og fremmest har været det Internationale ballet seminar som han første gang holdt 1963 og siden hver sommer. Fra hele verden er dansere kommet til Bartholin der altid byder på de bedste lærere indenfor både moderne og klassisk ballet, hvor han foruden at videregive den russiske stil han selv er opdraget i, har set det som en dansk opgave at sørge for undervisning i Bournonville – også udenfor murene.

Familie

Forældre: postekspedient, senere postmester Just Georg Valdemar B. (1863–1930) og Marie Dorothea (Mimi) Philipsen (1872–1960). Ugift.

Udnævnelser

R. 1970.

Annonce

Ikonografi

Foto (Kgl. bibl., Teatermuseet).

Bibliografi

Sv. Kragh-Jacobsen: Ballettens blomstring ude og hjemme, 1945. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen: Birger Bartholin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286546