Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Ralov

Oprindelige forfattere EAsc og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kirsten Ralov, Kirsten Laura Ralov, 26.3.1922-30.5.1999, viceballetmester. Født i Baden ved Wien, død i Kbh., begravet sst. (Garnisons kgd.). R. blev antaget på Det kgl. teaters balletskole 1929 og debuterede 1933 i barnerollen som Fanny i August Bournonvilles Konservatoriet. Voksendebuten var pas de trois'en i La Ventana, 1941, som Hans Beck overværede. Han spåede den unge danser en karriere som Bournonville-fortolker, og R.s virke har netop i høj grad og på mange forskellige måder været knyttet til August Bournonvilles balletter. Foruden på Det kgl. teater uddannede R. sig i Paris og London blandt andet hos de russiske pædagoger Ljubóv Egorova og Véra Nemchinova. Hun blev balletdanser ved Det kgl. teater 1940 og var solodanser 1942-62. Derefter blev hun knyttet til teatret som instruktør og 1978-88 som viceballetmester. Gennembrudsrollen for R. var prinsesse sukkergodt i Harald Landers og Knudåge Riisagers Slaraffenland, 1942, og i en række år blev denne rolle næsten synonym med hendes kunst. Hendes kønne ydre blev udnyttet i en række ungpigeroller, blandt andre husarens elskede i Leonid Massines Den skønne Donau og ledte endog frem til et forsøg som filmskuespiller i De tre Skolekammerater (1944), men det var dog balletten der var hendes felt. Hun viste sig i stand til at kombinere sin blanke, perfekt slebne dans med et spidst ironisk lune som ballerinadukken i Petrúsjka, en af kostene i Troldmandens Lærling og modedamen i Roland Petits La Chaloupé eller med en kølig-erotisk udstråling som wiljedronningen Myrtha i Giselle eller Aurora i Auroras Bryllup som hun 1949 dansede med sikker beherskelse og elegance. Som noget meget karakteristisk for R. i hendes aktive danserår bør også nævnes en usvigelig musikalsk sikkerhed demonstreret i en række partier, heriblandt Nini Theilades Concerto fra 1950, hvor R. synliggjorde klaverstemmen i Schumanns klaverkoncert. Hos Bournonville dansede R. Teresina i Napoli, Eleonore i Kermessen i Brügge, Birthe i Et Folkesagn og Rosita i Fjernt fra Danmark foruden en række soli. Internationalt berømt blev hun og Fredbjørn Bjørnsson for deres tolkning af pas de deux'en fra Blomsterfesten i Genzano. Til hendes repertoire hørte også La Lithaunienne som Harald Lander kreerede til hende 1949.

Efter en række aktive danserår forsøgte R. sig nogle enkelte gange som koreograf med Kameliadamen, 1960 og den filosofisk-moralske Døren, 1963, som 1966 blev overført til TV hvor R. i øvrigt havde danset hovedpartiet i den første fjernsynsballet herhjemme, Video, 1950. Det var imidlertid som Bournonville-instruktør og -pædagog R. placerede sig stærkt den sidste snes år. Hun underviste i Bournonville-stil ved en række universiteter og internationale balletseminarer i USA, Canada og Europa, og hun satte Bournonvilles Napoli op fra New Zealand (1962), hvor hendes bror Poul Gnatt var balletmester, til London (tredje akt med The Royal Ballet 1981). Ved Bournonville-festivalen i Kbh. 1979 stod R. for iscenesættelsen af Et Folkesagn og Napoli. På Bolsjoj-teatret i Moskva indstuderede hun 1989 en Bournonvilleaften. Hendes styrke som Bournonville-iscenesætter var hendes trinhukommelse og tætte forhold til traditionen. R. blev uddannet i 1930erne af blandt andre Valborg Borchsenius og Harald Lander. Et afgørende bidrag til bevarelsen af den nationale Bournonville-tradition ydede R. da hun 1979 i New York udgav Bournonville-skolerne nedskrevet i internationale notationssystemer (laban og benesh). Sammen med Dinna Bjørn o Bjørn Larsen rekonstruerede hun i 1995 den komplette originalversion af Bournonvilles ballet Konservatoriet.

Familie

F: grosserer Kai Gnatt (1892-1966, gift 1. gang med Hilda Pedersen, død 1941) og Kaja Olsen (1883-1969, gift 1. gang med optiker Jens Cornelius-Knudsen, 1885-1917). Gift 1. gang 15.3.1944 med solodanser Børge R., født 26.7.1908 i Kbh., (Frels.), død 17.12.1981, s. af galvanisør Frederik Edvard R. (1884-1957) og Theodora Caroline Frederikke Jensen (1886-1974). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang (u.v.) med solodanser Fredbjørn Bjørnsson, født 10.9.1926 i Kbh., død 29.12.1993, s. af inspektør Sigurd B. (1898-1972) og Edith Johansen (1906-2003).

Annonce

Udnævnelser

R. 1953. R1. 1979.

Ikonografi

Foto (Kgl. bibl.; Teatermus.; Det kgl. teaters bibl. og arkiv).

Bibliografi

New York public library: Dictionary catalog of the dance collection, N.Y. 1974 (bibliografi). – Sv. Kragh-Jacobsen: Balletten 1945-52, 1953. Samme: Balletaftener, 1969. Erik Aschengreen: Ballettens digter, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen, Merete Harding: Kirsten Ralov i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296053