Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Aagaard

Oprindelig forfatter HSHend
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Aagaard, Johan Peter Aagaard, 3.5.1818-22.5.1879, xylograf. Født i Odense, død på Frbg., begravet sst. Aa. kom 1839 som skomagersvend til Kbh. og søgte her uddannelse som xylograf hos A. Flinch. 1842-48 udstillede han forskellige træsnit på Charlottenborg. 1849 grundlagde han sammen med xylograf Axel Th. Kittendorff firmaet Kittendorff & Aagaard, og til dette værksted sluttede sig flere dygtige træskærere. Firmaets største fortjeneste er udsendelsen af en hel række populære, efter datidens forhold rigt illustrerede værker, således V. Holst: Felttogene 1848, 49, 50, 1852 med Adolf Kittendorffs smukke tegninger, A. Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie for Folket I–11 (1854-55), navnlig kendt ved Lor. Frølichs og Constantin Hansens tegninger, Edv. Erslev: Den danske Stat (1855-57), Niels Bache: Danmarks, Norges og Sverigs Historie I-V (1867-76) "med 1000 Illustrationer". Desuden udgav de ugebladet For tre Skilling 1855-56, der fortsattes af I Hjemmet 1857-64, samt en Illustreret Almanak 1854-61. Aa.s betydning som xylograf var ikke stor. Derimod lærte han sig den af C. A. T. Piil opfundne reproduktionsmetode, kemitypien, og den tekniske udførelse af de hermed udførte billeder til flere af de ovennævnte værker skyldes næsten alle Aa. Til J. J. A. Worsaae: Afbildninger fra Det Kgl. Museum for Nord. Oldsager i Kbh. (1854) blev billederne ligeledes udført i kemitypi ved samarbejde mellem Magnus Petersen og Aa. Værkstedet var i tidens løb blevet forbundet med et udsalg af male- og tegnerekvisitter der i firmaets senere år – efter Kittendorffs død 1868 ledede Aa. det alene – vistnok var hovedvirksomheden idet træskæreriet lagdes mere og mere på hylden og dyrkedes videre af de fra firmaet udgåede medarbejdere.

– Broderen Carl Frederik Aagaard, født 29. el. 31.1.1833, død 2.11.1895 blev malersvend 1852, gik en tid på akademiet men uddannedes snart som landskabsmaler hos P. C. Skovgaard, der var betaget af hans håndværksmæssige dygtighed. Som akademimedlem fra 1874 ledede han s.m. Vilh. Kyhn modstanden mod F. Meldahls forslag om at give udstillerne større indflydelse. Som dekorationsmaler arbejdede han under G. Hilker på landbohøjskolen og universitetet. Tit. professor 1892.

Familie

Forældre: skomagermester og bedemand Ole Pedersen Aa. (1792-1865) og Anna Ursula Thrane, kaldet Winchler (efter morfaderen) (1794-1872). Gift 14.8.1852 i KM. (Slotsk.) med medlem af Det kgl. teaters kor Ulrikka Gustafva Rydberg, født 14.11.1818 el. 19 i Kbh., død 5.3.1898 i Århus, d. af kobbersmedemester fra Vaxsjo Carl Asmund R. (1780-1835) og Brita Helena Eggertz (1786-1843).

Annonce

Udnævnelser

R. 1879. F.M.l. 1876.

Ikonografi

Portræt af C. F. Aagaard. Tegn. af ubekendt. Foto.

Bibliografi

Bernhard Olsen i Bogvennen, 1900 43-52.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. S. Hendriksen: Johan Aagaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299703