Paul Ipsen (tegner)

Paul Ipsen, Paul (Poul) Ipsen (Ibsen), 27.8.1746-tidligst.1800, tegner, maler. Født på Hallig Oland. I. lærte at male hos N. G. Geve i Slesvig 1766–69 og drog derpå til Kbh. hvor han begyndte ved akademiet og 1775 med ære blev omtalt i anden frihåndsklasse; senere vides intet om hans akademiske virksomhed. Af I.s oliemalerier kendes kun et fåtal – foruden en række bibelske billeder i Erfde kirke (1794), portrætter af pastor Joachim Adam Petersen, 1776 (Bünsdorf kirke), hertug Frederik Henrik Vilhelm af Glücksborg og hustru, før 1779 (Fr.borg), kaptajn J. P. Clementz, 1780, kammerherre Mellerup og hustru, 1789, af ukendt dame (Statens museum) samt enkelte miniaturer (agent Duntzfelt, bymuseet). Såvel i kvalitet som i kvantitet er de dog af underordnet betydning i forhold til I.s tegninger. I sine københavnerdage oparbejdede I. en specialitet der både skaffede ham en god indtægt og som har sikret hans navn: han tegnede små portrætter, i rødkridt, med akvarelfarve, tusch og en sjælden gang formentlig med sølvstift. Portrætterne er udformet som profilbilleder, præcist karakteriserende og præget af en tidsbestemt ynde og elegance. På Fr.borg findes bl.a. tegninger af grev Jørgen Scheel, 1781, birkedommer Peder Fischer, 1783, overhofmarskal Chr. v. Numsen, 1784, hofpræst Christiania, 1785, Ebbe Borch som ung, 1786, lægen Henrich Callisen, 1788 og af Roskildekøbmanden Anders Borch, 1789. Man kender et utal af hans arbejder, nævnes skal akvareller af udenrigsminster A. S. v. d. Osten, 1791, af dr. Buchhave, 1796 (stukket af Angelo), af professor C. G. Kratzenstein (stukket af P. Haas), af pastor Paisen ved St. Petri, 1799 (stukket af Seehusen) og af biskop Adler, 1800 (stukket af samme). Han findes nævnt i Kbh.s vejviser indtil 1807, men er formentlig allerede tidligere draget fra byen (ved faderens død 1796 siges han at bo i Flensborg; hans dødssted kendes ikke). Større kunstnere end han havde overtaget leveringen af disse små portrætter, mænd som C. F. Stanley, Bertel Thorvaldsen, Andr. Flindt og Asmus Carstens. Den sidste (som åbenbart har kendt I. fra hans Slesvigophold) flyttede ved sin ankomst til Kbh. 1776 ind hos ham og formentlig har I.s rødkridttegninger været inspirationskilde for Carstens, da han efter sin bortvisning fra akademiet genoptog virksomheden som portrættegner.