Herluf Jensenius

Herluf Jensenius, Herluf Ludvig Andreas Jensenius, 5.10.1888-17.7.1966, tegner. Herluf Jensenius mistede som lille dreng sin far og blev af moderen sat i skole på Det kongelige vajsenhus. Allerede fra drengeårene havde han lyst til at tegne, men af fornuftmæssige grunde valgte han skolevejen, tog 1909 lærereksamen fra Blågårds seminarium, fik s.å. ansættelse ved de københavnske kommuneskoler og virkede ved disse indtil 1920.

Samtidig søgte han dog undervisning i tegning på aftenkursus hos H. Grønvold og blev medarbejder ved Klods Hans hvor navnlig samarbejdet med Alfred Schmidt fik stor betydning for ham. Efterhånden knyttedes han fastere til bladet, først som redaktionssekretær fra 1917 og senere som redaktør 1922–25. Dette forhindrede dog ikke at Herluf Jensenius der nu havde fratrådt sin lærergerning blev medarbejder ved BT allerede fra 1919, en tilknytning han bevarede til 1927 hvorefter han blev fast medarbejder ved Dagens Nyheder 1927–33 og endelig ved Berlingske Tidende fra 1934 til sin død. 1926 blev han knyttet til Blæksprutten, fra 1935 som hovedredaktør.

Da han opgav sit arbejde ved skolerne følte han sig friere og foretog længere studierejser først til Paris og senere til Sydfrankrig, Paris og Norditalien hvor han som ivrig gæst på museerne studerede den europæiske tegnekunst. Selv om de politiske helsider i Blæksprutten hører til noget af det ypperste Herluf Jensenius har tegnet er det dog i avisen hans virke kom til at ligge. Han står ubestridt som Alfred Schmidts arvtager og har videreført den elskværdige opfattelse af den godmodige, næsten hyggelige dansker, hvad der i de senere år kom til udtryk i serien Af en lille Mands Dagbog hvor den reflekterende københavnske folkepensionist gør sig sine egne stilfærdige overvejelser om dagens ofte aktuelle begivenheder. Det samme godmodige lune kom daglig til udtryk i hans tegninger til Viggo Barfoeds (Ærbødigst) digte i Berlingske Tidende, et samarbejde der begyndte 1934.

Men det godmodige ved hans streg udelukkede dog langtfra satiren, blot var denne uden ondskabsfuld brod. Ofte dækkede han med sit lune dansk levevis og tankegang, så hans tegninger vil blive stående som et tidstypisk dokument. Også ude i avisens spalter så man tegninger af Jensenius (Jus). I hans bedste tegninger fra teatret havde han held til at give udtryk for en hel aftens kunstneriske indtryk. I få streger giver han sin opfattelse der kan svinge mellem den danske hygge og det djævelske troldspejl. "En meget dansk teatergænger beretter os med lune om dansk teater" (Frederik Schyberg). Som bogillustrator har han navnlig følt sig fristet af H. C. Andersen. Allerede 1932 illustrerede han Klokken og 1935 Skyggen, de to eventyr der blev afgørende for ham som illustrator af Andersens eventyr. 1936 tildelte akademiet ham Eckersberg-medaljen for hans illustrationer til Skyggen. Uden altid at dække dybderne i Andersens digtning er mange af hans tegninger snarere at opfatte som en humørfyldt kommentar til Andersens eventyr, men hvor han ofte gengiver et meget rammende og bedsteborgerligt billede af tiden. Også her gælder det at han i humorens lyssyn kommer Andersen nærmest. Herluf Jensenius var i langt højere grad humorist end satiriker. I den lille bog En tegner skriver, 1948, har han selv redegjort for sine betragtninger når han satte sig til arbejdet. – Ingenio et arti 1947.