Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Bendix

Oprindelig forfatter LRoB

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Bendix, 19.1.1898-10.12.1984, tegner. Født i Kbh. (Helligånds), begravet på Garnisons kirkegård. B. sattes efter realeksamen i manufakturlære og arbejdede samtidig med modetegning. Han fik under et kort ophold i Paris, afbrudt af 1. verdenskrigs udbrud, snuset til kunstnermiljøet på Montparnasse og opholdt sig 1918–19 i London og Paris, hvor besøg på forskellige kunstskoler gav ham en sporadisk uddannelse. Hans egentlige kunstneriske udvikling er dog i langt højere grad baseret på hans årvågne indtryk af livet og kunsten oplevet på talløse rejser over det meste af verden (bl.a. Italien 1928, Algier 1928, Sydamerika 1929, USSR 1930, USA 1939 og 1941–45). Det tilbagevendende mål for hans efter 1945 stadigt mere bredtfavnende rejsetrang har dog været Paris, centret for den af ham højt beundrede galliske kultur. De to faste punkter i B.s daglige virke har været Social-Demokraten (1922–49 med afbrydelse af det nødtvungne ophold i USA 1941–45) og Politiken siden 1950. Han har begge steder været en meget flittig medarbejder som tegner og, især i de senere år, også som journalist. Herudover har han været engageret i utallige gøremål, hvoraf nogle, som fx. redaktørposten på Aandehullet (1933–34) og formandsposten i Ligaen for tolerance (1948–58) afspejler hans stærkt antifascistiske indstilling, således som den kom til orde i 1930'erne og -40'erne i den kulturradikale kreds omkring Poul Henningsen og Otto Gelsted. På det mere faglige plan har han været aktiv som medlem af Grønningen siden 1928 (æresmedlem 1976) og 1949–60 formand for og siden æresmedlem af foreningen danske bladtegnere. Hans indsats her var en medvirkende årsag til at han tildeltes medaljen Ingenio et arti. Han har været bidragyder til en lang række publikationer, spændende fra Blæksprutten og Tegnerier til mere seriøse bog- og mappeværker som Casanovas erindringer og Apulejus' Det gyldne æsel. Han er som tegner og grafiker repræsenteret på Kobberstiksamlingen og adskillige inden- og udenlandske museer, ligesom hans arbejder har været vist på et meget stort antal udstillinger, således gentagne gange i Kunstforeningen i Kbh., på Nasjonalgalleriet i Oslo (1974), på Nordjyllands kunstmuseum (1969 og 1978) samt på Kunstindustrimuseet i Kbh. (1973), en udstilling der gav stødet til den store tegningssamling Krop og Kontrafejer, med introduktion af Erik Lassen (1974, heri også bibliografi). I årene frem mod 1950 var to af B.s foretrukne emnekredse den hvasse politiske satire og den sensuelt betonede hyldest til kvinden som kønsvæsen. I de senere år er tegninger fra kunstens, teatrets og ballettens verden blevet mere fremherskende. Han røber i disse ofte under ugunstige forhold hastigt nedfældede rids en betydelig grafisk kultur og en træfsikker karakteriseringsevne – skarp, på grænsen af det karikerende, men afvæbnende ved sit gode humør og elskværdige menneskelighed. Den samme journalistiske træfsikkerhed præger hans skribentvirksomhed der er uløseligt forbundet med hans tegninger. (Hvad jeg skrev, det tegnede jeg.) Han tegner og causerer sig gennem verden uden at lade sin letløbende form belaste urimeligt af kendsgerningerne. Takket være sin charme og sin uanfægtede evne til allestedsnærværende at gå gennem lukkede døre er han kommet på talefod med samtidens storheder, især på billedkunstens område, og har i talrige interview-essays givet fornøjelige rids af deres personlighed (fx i Verdensberømmelse på åstedet, 1954, Hjemme hos-, 1954 og Passiar på Parnasset, 1961). Hans brogede rejseindtryk, ikke mindst fra USA er fastholdt i Paradisiske Døgn, 1930, Med Ryggen til Europa, 1939 (introduktion af vennen Johs. V. Jensen) og Afsked med Frihedsgudinden, 1946. Sit indholdsrige liv har han skildret i de fire anekdotemættede erindringsbøger. I ikke ringe grad koketterende med en selvoptagethed, der dog ingenlunde er blottet for selvironi, befæster han her sit image som den gaminagtige, flanerende kosmopolit, som bevæger sig lige hjemmevant på Champs-Elysées, Fifth Avenue og Strøget i Kbh. og som gennem årene usvækket har bevaret receptiviteten og livsappetitten.

Familie

Forældre: grosserer, kgl. hofmanufakturhandler Louis B. (1860–1923) og Wilhelmine (Minna) Petersen (1866–1925). Gift 2.3.1925 i Kbh. (b.v.) med Karen Sophie Petersen, født 27.11.1900 i Esbjerg, død 16.3.1993, d. af maskinmester Johan P. (1870– 1924) og Kirstine Andersen (1872–1922).

Udnævnelser

R. 1958. Ingenio et arti 1973.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen (udst. 1931), tegn. af Erik Werner (udst. 1968). Tegn. af Otto Christensen og selvportr. Mal. af Axel P. Jensen (udst. 1968). Mal. af Karl Larsen (udst. 1974). Buste af Helge Holmskov (udst. 1975). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i H. B.: Krop og kontrafejer, 1974. – H. B.: Troskyldigt forår, 1967; Urolig sommer, 1970; Spraglet efterår, 1973; Lun vinter, 1975. En bog om H.B., 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Rostrup Bøyesen: Hans Bendix i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286710