Gerda Ploug Sarp, ved dåben Gerda Sørensen, 8.12.1881-16.5.1968, tegner. Født i Kbh. (Matth.), død i Ballerup. S. begyndte som fjortenårig at tegne julekort til Levison, kom ind på Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder og gjorde som tyveårig en studierejse til Belgien, Paris og Tyskland. Fra tegneskolen dimitteredes hun til kunstakademiet hvis klasser hun gennemgik efterår 1903 til forår 1907 uden dog af tage afgang. Hun leverede til stadighed illustrationer til bøger og ugeblade (bl.a. Illustreret Tidende), udstillede farvelagte tegninger til et eventyr på Kunstnernes efterårsudstilling 1907, men gik over til dagbladsvirksomhed da hun 1909 knyttedes til den Ferslewske presse (Dagbladet, Dagens Nyheder). Derefter var hun ved Riget 1910–12, vendte tilbage til det Ferslewske hus (Nationaltidende) og ansattes endelig 1915 ved Berlingske Tidende hvor hun siden havde en fremskudt position som en af bladets hovedmedarbejdere. Inden for dagbladstegningen har hun særlig dyrket portrættet og det fornemme og vanskelige speciale teatertegningen. En enkelt gang har hun også direkte arbejdet for teatret, idet hun 1926 tegnede kostumerne til H. C. Andersens Ole Lukøje på Scalateatret. I øvrigt beherskede hun med lige stor dygtighed alle de opgaver som bladet bød hende, ikke mindst illustreringen af søndags-udgavens novellestof. Ved siden af dagbladsgerningen malede hun også en del, mest barneportrætter, nu og da tillige interiører og landskabelige motiver som hun udstillede på et par særudstillinger, hun havde sammen med sin mand hos Vald. Kleis, Vesterbrogade, jan.-febr. 1919 og i Den frie udstilling jan.-febr. 1936. Men først og fremmest har hun illustreret en anselig række bøger. Hendes hovedværker er F. Paludan-Müllers Adam Homo, 1928 og H. C. Andersens Lykke-Peer, 1929 og Digte, 1930. – Som tegner og illustrator placerede S. sig solidt i det borgerlige hovedstads-miljø der til en vis grad fortsatte traditionerne fra den nationalliberale borgerlige empiretid. Hun ramte præcis den nimbus af kultiveret intelligens og selvbehagelig dannelse som var dette miljøs ideal, hun var en behændig kompositør og arrangør af figurscener og beherskede det ydre apparat med stor stilsikkerhed. Man kan sige, at hun ligger på linje med Carl Thomsen og Alfred Schmidt både ved sit sympatiske lune, sit smidige fortælletalent og i sin teknik, den brede anvendelse af tuschtoner. Repræsenteret på Teatermuseet. Oktober 1944 blev hun og hendes mand arresteret af Gestapo der forgæves eftersøgte en af ægteparrets venner og de tilbragte resten af krigstiden i Frøslevlejren. Herom skrev og tegnede hun bogen Kvinder i Bur. – 1936 var S. på rejse til England for Tuborgfondets legat, 1938 modtog hun Tagea Brandts legat og rejste da i Sydeuropa og Nordafrika.

Familie

Forældre: cand.jur., fuldmægtig under magistraten Johan Daniel Sørensen (1844–1922) og Lovise Theresia Ploug (1844–1923). Navneforandring 12.5.1916. Gift 7.10.1910 i Kbh. (Matth.) med maler Otto S., født 6.6.1885 på Frbg., død 14.11.1945 i Hellerup, s. af kommunelærer, senere skoleinspektør Peter Frederik Sørensen (1852–1913) og Marie Christine Vilhelmine Behrens (1856–1939).

Ikonografi

Tegn. af Axel Nygaard bl.a. 1909. Foto.

Bibliografi

G. P. S. i Berl. tid. 3.6.1945. Samme: Kvinder i bur. Løse blade fra et fast opholdssted, 1945. – Haagen Falken-fleth i Journalisten 15.6.1912. Sådan tegner vi. Tekst og tegn. af 55 kendte kunstnere, 1945 182–85. Kat. for retrospektiv udstill., Den Frie udstill.s bygn. 1961. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl. tid. 20.5.1968. Palle Pio i Berl. aften s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig