Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fritz Jürgensen

Oprindelig forfatter GoHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fritz Jürgensen, Georg Urban Frederik Jürgensen, 25.10.1818-24.3.1863, tegner. Fritz Jürgensen voksede op i et solidt og borgerligt hjem der ikke var uden velstand. Men trods en sorgløs opvækst afslører hans breve og dagbøger kun alt for tidligt hans hang til tungsind, en tvivlsom arv fra moderen. Hun stammede fra et akademisk miljø og var en kontrast til sin vindskibelige mand der med dygtighed varetog sit embede som hofurmager og generalinspektør for den offentlige tidmåling i København. En mand af format og borgerlig velstand, og i hvis stuer der ofte færdedes ansete og indflydelsesrige gæster.

Efter endt skolegang i Vestre Borgerdydskolen på Christianshavn blev Fritz Jürgensen sat i urmagerlære for at føre det ansete firma videre. Allerede i skoletiden havde han afsløret kunstneriske evner der dog blev avet af den strenge far der nok skulle afstikke sønnens livsbane. Men hele tiden drømte han om at være maler – og han fik lov til en Italiensrejse inden han 1835 blev sat i urmagerlære hos fætteren, urmager Louis Jürgensen. I forbindelse med læretiden rejste han til urmagerbyen Le Locle hvor han i ensomheden led af hjemve, og det småborgerlige schweiziske miljø forstærkede kun hans lurende melankoli. Han fordrev sin fritid med småskriverier – til dels versificerede – som han illustrerede med humoristiske tegninger. Fra Schweiz rejste han til Paris og senere til London og videre hjem over Altona 1841. Allerede inden bortrejsen havde han forlovet sig med sin barndoms legekammerat, kusinen Lise Dichman, og ved hjemkomsten giftede de sig, men inden brylluppet døde moderen og kun et halvt år efter også faderen. Han stod nu med ansvaret for den ansete forretning og da han dernæst mistede hustruen efter kun et års ægteskab og sad tilbage med en nyfødt datter, som han kaldte Lise, nedsænkedes han i den dybeste melankoli. Han blev sygelig, selvransagende og mistede snart interessen for sit håndværk og gradvis søgte han trøst i alkohol som han i sine breve og dagbogsoptegnelser i begyndelsen nok gjorde lidt værre end der var grund til. Selv fandt han at intet er så banalt som flasken der gennem århundreder har trøstet dem der følte at de ikke slog til. Som påvist af Ib Ostenfeld var grunden til hans alkoholmisbrug den dybe melankoli som han periodevis led under. Fritz Jürgensen var langtfra nogen svirebror. Han søgte ene og alene trøst i alkoholen. 1847 tog han på en baderejse for at genvinde sit helbred, og han overdrog urmagerforretningen til urmager Hertig og agtede kun i fremtiden at trække urene op i de kongelige palæer da han stadig følte at hans helbred og navnlig hans humør var mere end ustabilt. Fra nu er han kun opfyldt af at male. "Jeg har indgaaet en Aftale med Vorherre, at han skal lade mig male eet eneste Billede saa godt at det kan vidne om at jeg var berettiget til at male".

I begyndelsen af 1850'erne boede han i lange perioder hos maleren Jørgen Roed der viste den ensomme megen godhed og opmuntrede ham, og en del af Fritz Jürgensens malerier stammer fra opholdet hos Roed, selv om det pinte ham når andre talte om "friskheden" i Roeds billeder. Han følte sig såret og søgte mere og mere trøst i alkohol. Han vovede af den grund ikke at gifte sig igen, selv om han var heftigt forelsket i søsterens veninde Jette Funch. Men også fortvivlede økonomiske forhold stillede sig hindrende i vejen for et nyt ægteskab. 1852 lod han sig indlægge hos professor F. Trier på Frederiks hospital. Hensigten var en afvænningskur, men det mere end tre måneder lange ophold bragte ikke den ønskede bedring. Alligevel rejste han dog til Schweiz og malede landskabsstudier og vendte forfrisket hjem i håb om at kunne sælge sine billeder så han kunne stifte hjem og gifte sig med Jette. Men det blev ved tanken, og han forblev ugift. Det blev hans sidste udenlandsrejse. Om vinteren boede Fritz Jürgensen i København, om sommeren i Humlebæk hos digteren H. V. Kaalund der i modsætning til Jørgen Roed slet ikke havde sans for sin pensionær. Han talte nedsættende om hans billeder. Han befandt han sig bedre på Farum kro hvor han traf maleren Godfred Christensen der førte ham ind i en gemytlig kreds af kunstnere.

Annonce

Det er dog langtfra som maler Fritz Jürgensen lever for eftertiden. Nok var han en næsten dilettantisk tegner, men samspillet med hans tekster, selv om det vel nærmest var ment som en harmløs underholdning for hans familie og venner, har givet dem en livskraft så de for mange står som et næsten nationalt klenodie, og hans tekster er ligefrem blevet en del af den danske ordsprogsskat. "I denne Sag kan der siges meget pro et contra", "Gud bevares. Jeg bøjer mig for Vandyck – men enhver har sine Fortrin". En fin iagttager af samtidens borgerlige København. Det er de stuer vi kender fra Hostrups komedier og fra Eckersbergs billeder, og han befolker rummene med folk der tænker som han. Den melankolske der får natpottens indhold ned over sin skaldede isse – den undertrykte der søger at hævde sig overfor embedsvældet: "Mit Navn er Thomsen". Hans humor er harmløs og uden politisk sigte, men ofte melankolsk som han selv. "Graven min Ven, er min eneste Trøst". – Da det blev nødvendigt at skaffe Fritz Jürgensen en indtægt, lykkedes det hans venner at samle tegninger til litografering, og 40 tegninger udkom 1860 og 20 året efter, men selv var han ikke tilfreds med resultatet. Stregerne er forkert optrukne og originalerne står ofte friskere, hvad der kan ses i ansigtets minespil.

Mange vil mene at man husker Fritz Jürgensen for replikkens skyld. Det er kun delvis rigtigt. Som hos de fleste vittighedstegnere er tekst og tegning ofte uløseligt knyttet til hinanden. Fra 1843 stammer Gyssebogen som han tegnede til sin søstersøn, Frederik Nees. "Fa'r, er det Verdenshavet? Nej, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal". Og fra 1862 er Carl Ryders ABC (ny udg. 1968), tegnet til ungdomsvennen Fritz Ryders søn. Mange af Fritz Jürgensens figurer er utvivlsomt faderens gæster. Syrlige herrer med et vrantent drag om munden udtaler deres uforgribelige mening. Men han skånede heller ikke sig selv eller søsteren Sophie, i hvis mund han lagde replikker der citeres den dag i dag. En selvoptagen, tragisk og sørgmunter skikkelse der fødtes til at være urmager og døde som urmager.

Familie

Fritz Jürgensen blev født i København (Helligg.), døde sst. (Frbg.) og er begravet sst. (Ass.). Forældre: hofurmager Frederik (Fritz) Jürgensen (1787–1843) og Vilhelmine Rebekka Dichman (1793–1842). Gift 14.12.1842 i Svendborg med Marie Elisabeth (Lise) Dichman, født 12.11.1818 i Dragør, død 26.12.1843 i København (Helligg.), datter af strandforvalter i Dragør, senere toldinspektør i Svendborg Frederik Christian Dichman (1788–1872) og Sophie Frederikke Qvistgaard (1796–1847).

Ikonografi

Mal. af A. Schiøtt, 1848. Selvportr. i akvarel (Fr.borg), tegn. (Kgl. bibl.), mal. (Fr.borg) og flere mal., bl.a. 1855. Flere mal. af N. F. Habbe (bl.a. Fr.borg).

Bibliografi

Fritz Jürgensen: 40 tegninger, 1860 (4. opl. 1888). 20 tegninger, 1861 (3. opl. 1875). 24 efterl. tegninger, 1868 (2. opl. 1875). 84 tegninger, ved P. Hansen, 1878 (nyt opl. 1888). Tegninger, udg. Vilh. Andersen, 1919 (ny udg. 1940). Gyssebogen, 1920 (ny udg. 1959). 89 tegninger og Gyssebogen, ved Godfred Hartmann, 1969 (nyt opl. 1978). Madam Mugs, 1976. – F. J.: Dagbøger og breve, udg. Cl. Bjerring, 1964 = Hasselbalchs kultur-bibl. CCXXIX. – F. J. og hans tegn., ved Nic. Bøgh, 1897. W. Schwartz: Danske bogill. fra Vald. Andersen til Salto, 1973 80–91. Ib Ostenfeld i Pers.hist. t., 1980 69–99. Dagbøger og breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Godfred Hartmann: Fritz Jürgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292343