Asmus Carstens, Asmus Jakob Carstens, 10.5.1754-25.5.1798, tegner, maler. Født nær ved landsbyen St. Jürgen ved Slesvig, død i Rom, begravet sst. på den protestantiske kgd. ved Cestiuspyramiden. Allerede som barn viste C. både interesse og evner for at tegne, men efter forgæves forsøg på at skaffe ham en tilfredsstillende læreplads hos en maler blev han 1771 af sine formyndere anbragt som lærling hos en vinhandler i Eckernforde. Læretiden her hindrede dog ikke C. i fortsat at dyrke sine kunstneriske interesser, og han supplerede de praktiske erfaringer med kunstteoretiske studier. Hans kunstsyn formedes i disse år ikke mindst ved læsningen af den Winckelmanninspirerede Daniel Webbs "An Inquiry into the Beauties of Painting" (tysk udgave 1771). Så snart han havde nået myndighedsalderen opsagde C. imidlertid sin lærekontrakt og rejste 1776 til Kbh. for at videreuddanne sig som maler. I den første tid her modtog han privatundervisning hos portræt- og marinemaleren Paul Ipsen. Samtidig lykkedes det ham at få tilladelse til at studere i den kgl. malerisamling og antiksalen på Charlottenborg. Mødet med den antikke skulptur gjorde et overvældende indtryk på C. som-han senere har berettet for sin biograf C. L. Fernow, men i stedet for at tegne efter afstøbningerne søgte han gennem talrige besøg visuelt at indprente sig figurernes formsprog. Akademiets tegneundervisning forholdt han sig stærkt kritisk overfor og fulgte den kun regelmæssigt i en kortere periode. Bortset fra Andreas Weidenhaupts anatomiforelæsninger valgte han på egen hånd at indlære sig de nødvendigste tekniske færdigheder. Ønsket om at vinde Romerprisen tilskyndede ham dog, tillige med en opfordring fra Carl Frederik Stanley der havde vist interesse for tegningen Balders Død efter Ewald, for en kort tid til at følge Nicolai Abildgaards undervisning i modelklassen. 1780 kom det imidlertid til et endeligt brud med akademiet der bortviste C. efter at han i skuffelse over ikke at have opnået guldmedaljen ved akademiudstillingen nægtede at acceptere den tildelte lille sølvmedalje. Herefter videreførte han sine selvstudier og fordybede sig desuden i både antikkens (Homer, Aischylos) og samtidens litteratur (Milton, Klopstock, Macphersons Ossiandigtning, Ewald). Hans litterære interesser afspejlede sig ikke alene i hans tegningers motivvalg men kom også tydeligt til udtryk i en anonymt udsendt digtsamling Oden und Elegien, von Jakob fra 1783. De få bevarede tidlige studier fra Københavnertiden røber en eklektisk holdning i valg af stilistiske forbilleder. Optagetheden af antikkens kunst og Rafael spiller naturligt nok en fremtrædende rolle, men enkelte tegninger og malerier viser samtidig, at han også studerede 1600-tallets nederlandske kunst (Judith, 1779, Hannover) og fransk rokoko (Selvportræt som Fløjtespiller, 1777, Ny Carlsberg glyptotek). Desuden udførte han talrige portrætter for at finansiere sit ophold i København og den eftertragtede Italiensrejse. 1783 indledte C. sin udenlandsrejse sammen med sin yngre bror Frederik Christian C. og billedhuggeren J. J. Busch. Via Lübeck, Nürnberg og Augsburg nåede de to brødre Norditalien, hvor C. i Mantova fordybede sig i Giulio Romanos fresker i Palazzo del Té. En akut pengemangel tvang dem imidlertid til at afbryde rejsen i Milano og vende om. Efter en kort tid i Zurich, hvor begge udførte portrættegninger til Lavaters værker om menneskets fysiognomi, slog C. sig vinteren 1783 ned i Lübeck. På samme måde som tidligere skaffede han sig sit udkomme ved at arbejde som portrættegner; bevarede portrætter (Lübeck, St. Annen-Museum) viser et nært slægtskab med Paul Ipsens værker. Det var dog afgørende for C. i første række at blive anerkendt som historiemaler.

Imidlertid synes han ikke at have modtaget egentlige bestillingsopgaver indenfor dette område, selvom en række studietegninger og akvareller med mytologiske og allegoriske motiver formentlig er udført med henblik på rumudsmykninger (akvareludkast til loftsmaleri, Lübeck, St. Annen-Museum; De 4 Aarstider, Dresden, De 4 Verdensdele, 1784 og De 4 Elementer (kopi), begge sidstnævnte i Weimar, Stattliche Museen). Af stor betydning for C. var det livslange venskab han i Lübeck indledte med Carl Ludwig Fernow der efter kunstnerens død skrev den første omfattende biografi om ham. I håbet om at forbedre sine muligheder rejste C 1788 til Berlin, efter i forvejen at have indsendt maleriet De 4 Elementer til akademiet. Ved akademiudstillingen det følgende år vakte han både opmærksomhed og interesse med bl.a. det monumentale Michelangeloinspirerede "De onde Engles Fald" og blev 1790 tilbudt et professorat ved akademiet. Samtidig lykkedes det ham at opnå forskellige udsmykningsopgaver. 1789-90 udførte han loftsmalerier til dronningens gemak på slottet i Berlin. 1790 fik han lejlighed til som sin hidtil største opgave at udsmykke festsalen i det Dorvilleske hus med en mytologisk billed-cyklus (nu ødelagt). I samarbejde med arkitekten J. C. Genelli udførte C. desuden et udkast til en, dog aldrig realiseret, nytterstatue af Frederik den Store. Herudover tegnede han en række bogillustrationer, bl.a. K. Ph. Moritz' Götterlehre, 19.1.1792 lykkedes det endelig C. at opnå et toårigt rejsestipendium til et Italiensophold, og september s. å. nåede han Milano og Firenze og sit egentlige mål, Rom.

I Rom fordybede C. sig intenst i studiet af antikkens kunst, Rafael og Michelangelo og udfoldede en større produktivitet end nogen sinde før. Dog fik han ikke mulighed for at realisere sine projekter til monumentaludsmykninger. Et tilbud til akademiet i Berlin om efter sin hjemkomst at male et helt galleri hvor nationen kunne bibringes en følelse for det skønne blev således aldrig realiseret. En drøm om at udsmykke en knap 4,5 m høj væg ligesom Michelangelos Dommedag for at opnå udødelighed som denne måtte på samme måde opgives. 1795 afholdt C. i P. Batonis atelier en udstilling der både vakte begejstring og debat. Blandt de udstillede værker var Lysets Fødsel, baseret på et fønikisk sagn og Natten med sine Børn efter Hesiod der begge afspejler hans optagethed af kosmologiske myter. Desuden vistes Tiden og Rummet hvor C. havde søgt at give billedlig form til de to centrale begreber fra Kants "Kritik der reinen Vernunft". Romopholdets afgørende betydning for ham fik ham flere gange til at anmode om stipendiets forlængelse og, da det ikke længere kunne tilstedes, om en frigørelse for sine forpligtelser over for akademiet. Det endelige brud med akademiet fik dog en unødig voldsom karakter, ikke mindst som følge af C.s selvbevidste og egensindige natur. Fra de sidste år i Rom stammer en lang række illustrationer til Argonautersagnet (kobberstiksaml.) og tegningen Guldalderen (Thorvaldsens mus.). Foråret 1798 døde C. efter længere tids sygdom af tuberkulose.

Hovedparten af C.s efterladte værker består af tegninger, herafen række kartoner til monumentalmalerier (kobberstiksaml.; Thorvaldsens mus.; Kunsthalle, Hamburg; Nationalgalerie, Berlin; Staatliche Museen, Weimar; Billedgalleriet, Bergen; Nasjonalgalleriet, Oslo). C.s tegninger blev ofte kopieret og spørgsmålet kopioriginal må derfor ikke sjældent overvejes. Oliemaleriet spillede en underordnet rolle og kun enkelte eksempler er bevaret (bl.a. i St. mus.). C. udførte desuden skulpturer (Atropos. gipsafstøbning efter lermodel, Weimar). - Vurderingen af C. har været meget skiftende. Dominerende i ældre, navnlig tysk, kunstlitteratur var dog en uforbeholden anerkendelse af ham som en kunstner der nok savnede uddannelse og for så vidt var svag i "udførelsen", men som ved sine kompositioners storladne holdning og deres præg af fantasi og kraftfuldt temperament betød det endelige omslag, ikke alene fra det ældre 1700-tals kunst, men også fra den overgangsstil og eklekticisme der betegnes med et navn som A. R. Mengs. I nyere tid fremhæves C. trods sin ringe kunstneriske produktion som en betydningsfuld eksponent for nyklassicismens idealer, og samtidig understreges hans centrale rolle som inspirator og eksempel i Rom for kredsen af yngre kunstnere, heriblandt især for J. A. Koch og Thorvaldsen. D Selvportr., tegn. (Kunsthalle, Hamburg, Glyptoteket), et selvportr. i træsnit 1780 efter tegn. af F. Schwartz. Radering af J. Koch, 1799, gengivet i træsnit. Tegn. af Paul Ipsen (Gottorp). Stik af H. Lips, 1806, efter tegn. af C. L. Fernow, samme gengivet i stik af W. Müller og i træsnit bl.a. af W. Obermann, 1863. Tegn. (Kgl. bibl.). Relief af Th. Stein, 1879 (Odense og Nordjyllands kunstmuseer). Statue af samme, 1880 (Odense mus., 1894 ved glyptoteket, Kbh.). Statuette (Nordjyllands kunstmus.). Buste af samme 1890 (glyptoteket). - Monument på graven.

Familie

Forældre: mølleejer Hans C. (1721-62, gift 1. gang 1747 med Katharine Elisabeth Nissen, død 1750) og Christine Dorothea Petersen (1726-69, gift 2. gang 1765 med møller Jürgen Muhl, født .1731). Ugift.

Bibliografi

Værkfortegnelse. F. v. Alten: Versuch e. Verz..der Werke A. J. C.s, Oldenburg 1866.

Udg. Les argonautes, dess. par A. J. C, grav. par Jos. Koch, Rom 1799. Zeichnungen von A. J. C, gest. und hrsg. von W. Müller, Text von Chr. Schuchardt, Weimar Lpz. 1849-63. A. C: Werke in Stichen von W. Müller, hrsg. H. Riegel, I-HI, Lpz. 1869-84.

Lit. Schlesw. Kunstbeiträge, Schleswig 1792. C. L. Fernow: Leben des Kunstlers C, Lpz. 1806 (ny udg. ved H. Riegel, Hannover 1867). F. v. Alten: A. J. C, Schleswig 1865. T. Pauly: C, Berlin 1876. A. Sach: A. J. C.s Jugend- und Lehrjahre, Halle 1881. H. Lücke: A. J. C, Lpz. 1882. E. Hannover i Tilskueren, 1913 957-73 1075-97. A. F. Heine: A. J. C, Strasbourg 1928. A. Kamphausen: A. J. C, Neumünster 1941. R. Zeitler: Klassizismus und Utopia, Sth. 1954 129-44. L. Martius: Schlesw.-holst. Malerei des 19. Jahrh.s, Neümünster 1956. H. von Einem: A. J. C, Die Nacht mit ihren Kindern, Köln 1958. E. Schlee i Nordelbingen XXVIII-XXIX, Heide in Holstein 1960 131-46. M. Hasse i Niederdeutsche Beiträge zur Kunstgesch. V, Berlin, München 1967 321-28. W. Hartmann: Die Wiederentdeckung Dantes in der deutschen Kunst, Berlin 1969. J. B. Hartmann i Thorvaldsen. Untersuchungen zu seinem Werk und zur Kunst seiner Zeit, Köln 1977 139-45.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig