Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adolf Hallman

Oprindelig forfatter GoHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Adolf Hallman, Adolf Reinhold Hallman, 1.3.1893-3.1.1968, tegner. Født i Göteborg, død i Rom, begravet sst. (Cimitero Acattolico). H. debuterede allerede som 15-årig som revolutionær tegner i Göteborg, og få år efter besøgte han Valands malerskole sammesteds. Han havde kun ét ønske: at blive maler. Han blev det aldrig. Som ærkefødt skandinav og senere i livet kosmopolit flyttede han til Kristiania, som det dengang hed, og blev elev hos Henrik Sørensen. Men trods et uroligt sind blev han hængende i Norden i sin første ungdom. 1916 blev han medarbejder ved Tidens Tegn og Dagbladet i Oslo, og fra 1918-19 ved Ragnvald Blix' satiriske blad Exlex der blev finansieret af unge norske skibsredere, indtil fragtraterne faldt og Exlex måtte gå ind. Men i København havde man fået øje på H. Politiken havde med sit nystartede søndags-tillæg, Magasinet, brug for de bedste tegnere, og redaktør Viggo Cavling så rigtigt da han knyttede H., Aage Sikker Hansen, Arne Ungermann og den noget yngre Ib Andersen til avisen, og Magasinet blev med sine firfarvetryk lidt af en bladteknisk sensation, idet det var en æressag for trykkerne at fremstille det fineste søndagstillæg. H.s mange rejser havde gjort ham til en kosmopolitisk tegner i internationalt format, uden at han derfor forfaldt til en udvendig manér.

Han færdedes lige hjemmevant i New York som i Paris, London og København, og han formåede med enkle streger og store farvemættede flader at fastholde en stemning hvad enten det var fra en boulevard i Paris eller fra en badeanstalt ved Øresunds kyster. Der er noget udpræget maskulint ved hans kunst, ja, den kan næsten virke lidt brutal, men som Andreas Vinding engang har sagt om H., så aner vi at "hånden har skælvet et nu i erindringen om noget fjernt og kært, et minde han ikke udleverer, men som lever i stemninger, der vel er parisiske men set gennem et svensk temperament". I tegningerne fra begyndelsen af trediverne kunne de to kolleger, Sikker Hansen og H., minde om hinanden. Måske er det tilfældigt. Sikker Hansen demonstrerede næsten udfordrende med sin tyngde i massive kvinder og fugtmættede dyblilla pløjemarker sin danskhed, hvor H. gav de samme sujetter en langt lettere og mere kosmopolitisk iklædning. Med egen tekst og tegninger har H. udgivet: På Boulevard Europa, 1929, Paris under 4 årstider, 1930, Express till och från Paris, 1932, Litteratur i Maria Galante, 1936 og Köpenhamn, 1945. Blandt hans øvrige bogillustrationer kan nævnes Øvre Richter-Frichs Boken om tobak, 1934, Bertil Malmbergs Åke och hans värld, 1935 (dansk udg. 1937), Johs. Edfelts Poetisk bilderbok, 1937, Hjalmar Söderbergs Förvillelser, 1938 og Maupassants Boule de Suif, 1941, 1944 Canterville Spøgelset af Oscar Wilde, 1945 Théophile Gautiers Mademoiselle de Maupin og 1946 Voltaires Candide. H. har udstillet både i Oslo, Stockholm, København (Kunstboden i Hyskenstræde marts 1928) og Paris. H. rejste til Amerika 1944 hvor han boede nogle år. Selv om hans kunst skulle have store chancer i den eksklusive ugepresse blev opholdet i USA en skuffelse for ham. Han var europæer og længtes efter Paris som han elskede. De senere år levede han dog i Rom hvor han fra sin store taghave i Via Margutta kunne se ud over hele den gamle by, og her døde han.

Familie

Forældre: arbejder Carl Fredrik H. (1857-1939) og Dorothea Bengtsson (1854– 1931). Gift 11.5.1933 i Stockholm (b.v.) med Edith Ludwig, født 28.7.1905 i Ringsted, d. af direktør for A/S Triton, Dansk slagterimaskin-industri Johannes L. (født 1878) og Karen Marie Lauersen (født 1878).

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer, 1928, og af Carl Jensen, 1932.

Bibliografi

A. H.: Tala i egen sak, Sth. 1965 (erindringer). Interview i Ekstrabl. 16.1.1939. – Mogens Lorentzen i Politiken 2.3.1928. Andreas Vinding sst. 9.3.s.å. Chr. Houmark i B.T. 13.3.s.å. Tom Kristensen i Politikens mag. 14.2.1932. Ivo Holmqvist i Bokvännen, Stk. 1968 62f 112 (m. bibliografi). Ole Vinding i Information 4.1.1968. Hakon Stephensen i Politiken s.d. Samme i Bogvennen, 1974 33-46.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Godfred Hartmann: Adolf Hallman i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290511