Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Troels Lund

Oprindelige forfattere KNeii og TKrogh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Troels Lund, 5.4.1802-5.5.1867, teatermaler. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). L. fik sin uddannelse på akademiet hvis sølvmedaljer han vandt. Efter flere gange forgæves at have bejlet til guldmedaljen blev han så nedtrykt at faderen til opmuntring lod ham rejse udenlands. Det var egentlig hans mening at blive historiemaler, men - rimeligvis efter G. F. Hetschs råd - besluttede han sig til at dyrke teatermaleriet, og navnlig den ene side af det, arkitekturfaget. Man anerkendte nu hans evner, og 1829 fik han kgl. understøttelse for to år til en rejse til Italien, en understøttelse der yderligere fornyedes to år til. Han fik mulighed for at arbejde under de bedste teatermalere i samtiden, i München Simon Quaglio, i Wien Joseph Platzer og i Milano Alessandro Sanquirico. Til sidst var han i to år elev hos den berømteste af dem alle, Pierre-Luc-Charles Cicéri, på operaen i Paris. En dekoration til Tryllefløjten han havde sendt hjem vandt behag, og da han 1833 vendte tilbage til Kbh. havde han heldet med sig. 1835 blev han medlem af akademiet, karakteristisk nok på en dekoration til balletten Valdemar der blev forevist akademiet på selve teatret. Efter at han i nogle sæsoner med held havde arbejdet ved teatret, fik han 1842 sammen med den talentfulde C. F. Christensen, hvis fag var landskabsmaleriet, fast ansættelse som maler af arkitekturdekorationer. Hans ansættelse der først og fremmest skyldtes Jonas Collin lod på at han tillige "naar Direktionen ønskede det, skulde assistere ved Theatermaskineriets Anordning". De to unge malere erstattede på en smuk måde den højt skattede A. Wallick, under hvis overopsyn de havde malet deres første dekorationer, og de virkede nu sammen til 1863 hvor L. blev afskediget. Ganske vist anså man ikke L. for at være fuldt så talentfuld som Christensen, men man anerkendte hans dygtighed, hans "Forstaaelse og Kjendskab til theatralsk Virkning". Han havde navnlig til at begynde med store successer med dekorationer som en gotisk riddersal i Valdemar, en tysk middelaldergade i Jødinden og Viborg domkirke og Riberhus slotsgård i Erik Menveds Barndom. Sammen med "Stadsconducteur" Henrik Grosch skabte L. Christiania theater 1835. Han var især aktiv med teatermaskineriet, fortæpper og bestanden af 12 standarddekorationer. Også på andre områder gjorde L. sig gældende; han var bl.a. fra 1849 medlem af borgerrepræsentationen.

Familie

Forældre: grosserer, direktør ved fattigvæsenet Ole Troelsen L. (1767 el. 68-1843) og Karen Monberg (1774-1815). Gift 23.7.1842 i Kbh. (Helligg.) med Sophie Petrine Andersen, født 13.2.1817 i Kbh. (Garn.), død 23.10.1897 på Frbg., d. af kancellist, senere ekspeditionssekretær i generalstabens bureau, justitsråd Andreas Christian A. (1787-1841) og Christiane Frederikke Saxtorph (1793-1848).

Udnævnelser

Tit. professor 1863. R. 1847.

Annonce

Ikonografi

Mal. af D. C. Blunck, 1832, og af Jørgen Roed s.å.; akvarel af sidstnævnte 1833. Mal. af C. A. Jensen, 1836 (St. mus.). Tegn. af Constantin Hansen (Kgl. bibl.). Malet selvportr. Litografi 1868 efter foto.

Bibliografi

Th. Overskou: Den danske skueplads V-VI, 1864-76. Henriette Lund: Erindr. fra hjemmet, 1909. Danm. i fest og glæde, red. Jul. Clausen og T. Krogh IV, 1935 297-301. Øyvind Anker: Den danske teatermaleren T. L. og Chria. theater, Oslo 1962 = Teaterhist. selsk. skr. III. - Papirer i Kgl. teaters bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Klaus Neiiendam, Torben Krogh: Troels Lund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293771