Helge Refn, Helge Erik Lund Refn, 5.11.1908-10.5.1985, teatermaler. Født i Kbh. Navneforandring til Refn 1929. R. blev student fra Sorø 1927. Han var ansat et år i Danish Bacon Co., London, men tog derefter ophold i Paris hvor han fik undervisning på den kubistiske maler Fernand Légers skole hvor hans farvers styrke og klarhed, som egnede sig for teatret, bragte ham i forbindelse med Louis Jouvet der ledede Theatre Pigalle som R. tilknyttedes 1929–31. R.s første erfaringer som teatermaler blev her præget af det litterære franske teater (Jean Giraudoux, Jules Romains) og den moderne teaterteknik, hvilket blev bestemmende for hans opfattelse af teaterrummets form og for scenens lys og farve.

Om teatrets rum udførte R. et modelforslag der udstilledes på Kunstnernes efterårsudstilling 1935 og på verdensudstillingen i Paris 1937, hvor det tildeltes Diplome d'Honneur og fik betydelig omtale. R.s model, der vendte sig mod barokkens hofteaterform, har det elisabethanske teaters fremspringende, faste forscene der runder sig ud i den antikke arenateaterform hvor publikum på lige vilkår har intim kontakt med scenen. På scenen rendyrkede R. maleriet i "den kubistiske leg" ud fra enkle figurer efter Cezannes' teori. "Kulissen" erstattedes af "scenebilledet" der rensedes for den "påståelige virkeligheds snakkesalige detaljer" – de flade sætstykker blev til plastiske former – symbolisme og konkretisme forenedes i fx det ene vindue som skaber stuen, og det træ som er skoven. Enkelhed og renhed blev kendetegnende for såvel R.s former som farver, og mens de symbolske former bliver grundlag for fantasien kan hans klare farver samle en verden under scenens lys eller åbne grænserne for scenens rum.

Som teatermaler debuterede R. i Danmark med Nordahl Griegs Vor ære og vor magt på Det kgl. teater 1936 med det slående symbol at børssøjlerne kunne sænkes som kanonløb, og han har derefter både på indenlandske og udenlandske scener udarbejdet dekoration og kostumer til næsten hundrede forestillinger inden for skuespillets, operaens og ballettens såvel klassiske som moderne repertoire. I Danmark prægede han afgørende nytænkningen i 1940- og 50erne. Stil- og konstruktionsmæssig sammenhæng mellem klassiske grundvilkår og nye impulser i operascenografien har måske været hans største indsats i 1960- og 70erne.

Da R. sammen med Sven Johansen udstillede dekorationsskitser på Grønningen 1948 Var det første gang teatermalere deltog i en ordinær kunstudstilling. Det blev gentaget 1950 og 1951 (modtog Eckersbergmedaljen), og 1953 blev R. medlem af Grønningen. Han har desuden bl.a. udstillet i Kunstforeningen 1955 og Kunstindustrimuseet 1972 samt i udlandet. – Endnu et felt for R.s farvetypiske virksomhed er bogomslagene, plakaterne og de store fortæpper, herunder verdens på det tidspunkt formentlig største fortæppe (1953) i Ålborghallen med en hvilgnde Harlekin under nathimlen. Af plakater uden for teaterområdet skal især nævnes dem til Italiens-hjælpen i efteråret 1951, Stockholmsoperaens jubilæum 1973, Tivoli 1974 og DSB-plakaterne 1979. Et omfattende arbejde på dette område udgøres af udsmykningen af DSBs færge Kronprins Frederik (indviet 1980) hvor R. i vældigt retrospekt har samlet sine yndlingsfigurer og -farver på over tohundrede kvadratmeter vægflader. R. er næppe revolutionær, men han har været banebrydende fornyer af klassiske værdier og har afgørende medvirket til teatermaleriets gennembrud i Danmark som en selvstændig og individuel kunstart der sætter tonen i en forestillings hele udtryk.

Familie

Forældre: amtsvejinspektør, cand.polyt. Hans Emil Rasmussen (1880–1939) navneforandring til Refn 1929) og Ella Pauline Charlotte Amalie Lund (1880–1959). Gift 28.7.1935 i Angelstad, Småland, med Maj Ingegerd Munck af Rosenschöld, født 3.6.1910 i Ljungby, d. af häradshövding Nils Adolf Eberhard M. af R. (1869–1935) og grevinde Elisabeth (Elsa) Frölich (1871–1953).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Helge Refn 72, Kunstindustrimuseet, 1972. – Interviews i Berl. tid. 29.1.1950. J. F. Nørbæk i Brugskunst XLIII, 1972 132–35. De grafiske fag LXXI, 1975 160–64 og Politiken 5.3.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig