Wolffgang Heimbach, Wolffgang Haimbach ca. 1615-.1678, maler. Født i Ovelgönne i Oldenburg. Allerede tidligt begyndte H. at male, og hans første kendte signerede billede er fra 1636 (Bryllup, Bremen Kunsthalle). S.å. flyttede han til Bremen hvor der findes et par store portrætter fra hans hånd (Fockmuseet) og kom derefter på store rejser. Som ganske ung antages han at have været i Nederlandene hvor de Dirk Halsske og Buytewechske selskabsbilleder og især B. v. d. Bassens og Willem Duysters malerier har påvirket ham. Derefter synes hans vej at være gået til Tyskland. Et maleri af et natligt taffel fra 1640 (Wien) vidner om hans allerede tidlige interesse for de særlige virkninger ved kunstig belysning. Kort efter dukkede H. op i Italien hvor han hurtigt fik fodfæste i Rom i de højklerikale kredse. 1645 malede han Innocens X's billede (kunstmuseet, Kbh.), og billeder i Doria-Pamfilis palæ og hos Borgheserne viser at hans virksomhed fandt påskønnelse. Han arbejdede også for Ferdinand II af Toscana. 1650 var han hos Octavio Piccolomini i Nachod i Bohmen, og han har leveret billeder til kongen af Ungarn, kejser Ferdinand IV. Det lange ophold i de katolske lande synes at have gjort ham til katolik, i hvert fald en overgang, hvilket kan forklare at han ved sin hjemkomst efter ophold i Bruxelles og Holland ikke fandt den ventede velvillige modtagelse hos sin fyrste, greven af Oldenburg. I sommeren 1652 var han dog et halvt års tid i dennes tjeneste. N.å. dukkede han op i Kbh. hvor Frederik III tilstod ham løn, og han kan spores her i landet indtil 1662 da han tog sin afsked og vendte tilbage til sin fødeby. Han havde atter ansættelse et par år hos greven af Oldenburg og besøgte 1667 igen Kbh. 1670–72 var han hofmaler hos fyrstbiskop Christoff Bernhard von Galen i Münster. Dødsdato og -sted er ukendt. Det sidst daterede maleri er fra 1678.

H. var døvstum, og da han kunne male var han således et fænomen og behandledes som sådan ved hofferne. Men han vandt også stor anseelse i samtiden for sin alsidige produktion af såvel genremalerier som portrætter, landskaber, stilleben og religiøse billeder. Karakteristisk for H. er den minutiøst gennemarbejdede og detaljerede skildring af motivet. En foretrukken emnekreds er "natstykket" med en kunstfærdig gengivelse af lys og skygge; et eksempel på hans evne til følsomt at karakterisere det dæmpede kærtelys og dets spil på genstandenes overflader er Slotsskriveren. Mht. figurgengivelsen, personkarakteristikken og billedopbygningen kan han dog forekomme stiv og ubehjælpsom. H.s værker røber en afhængighed af nederlandske, franske og italienske forbilleder der undertiden er slavisk kopieret. Med deres præcise, samvittighedsfulde registrering af hverdagsscenerier fra 1600-tallets borgerlige miljø har H.s folkelivsbilleder samtidig en betydelig kulturhistorisk værdi. Af hans malerier her i landet kan nævnes Posten er kommet, 1651 (Kunstmuseet), Venus, Slotsskriveren, 1653, Vagtstuen (Rosenborg) og Aftenpassiaren, 1655 (Amalienborg); desuden findes genrebilleder af ham på museerne i Dublin, Oldenburg, Hamburg, Nürnberg, Haus Assen og Gotha. Hans historiske hovedfremstilling er billedet af arvehyldingen 1660 (Rosenborg), fuldendt 1666 i Oldenburg. På Rosenborg findes dels billedet af Frederik III knælende (1659) og af dronning Sophie Amalie som bondepige (et lignende på Fr.borg), af det oldenburgske grevepar med grevens uægte søn (1667), enkeltbilleder af greveparret, af billedskæreren Jacob Jensen Nordmand (1654), af Christian V som barn og en kopi af Christian IV's søn hertug Ulrik. På Fr.borg findes billeder af Chr. Rantzau og af U. F. Gyldenløve (1661); på Steensgaard på Langeland hænger portrætter af feltmarskal Hans Schack og hustru, på museerne i Kassel og Braunschweig billeder af dronning Christina af Sverige, på Blankenburg af Christian V samt på National Gallery i London en københavnsk købmand (1662). Endvidere findes en tegning af et landskab med figurer dateret 1636 i kobberstiksamlingen.

Familie

Forældre: kornskriver Wolf H. fra Thüringen (død tidligst 1664). Ugift.

Ikonografi

Selvportræt på arvehyldningsbilledet, 1666 (Rosenborg), stukket af H. M. Preisler. Tegn. af Chr. Hornemann (Kgl.bibl.) gengiver formentlig et selvportræt.

Bibliografi

Gertrud Göttsche: W. H., Berlin 1935 = Forschungen zur deutschen Kunstgesch. XV (m. værkfortegn.). V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., udg. L. Bobé I, 1935 123f. Th. Rensing i Westfalen XXV, Münster 1940 174–77. R. Fritz sst. XL, 1962 315–32. H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holl. Malerei des 17. Jahrh.s, Haarlem 1942. G. Lindahl i Konstrevy XXXIII, Sth. 1957 134–38 168.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig