Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victor Haagen-Müller

Oprindelige forfattere BjJoe og PUtt
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Victor Haagen-Müller, Christian Victor Kragballe Haagen-Müller, 1.11.1894-24.10.1959, maler. Født i Albæk, Hjørring amt, død i Tisvildeleje, begravet Tibirke kgd. H.-M. blev student 1913 fra Sorø, læste et par år til jurist, men brød af for at blive maler. Faderen var 1913 blevet forflyttet til Vejby i Nordsjælland hvor H.-M. siden havde sit hjem; fra 1927 i Kædemosehuset, Tibirkelunde. Han fik ingen skoleuddannelse som maler og viste i flere af sine tidligste arbejder en vis berøring med kubismen og navnlig påvirkning af William Scharff. I årene før 1920 udførte han store, heroiske kompositioner Baccanalet, Samson og Dalila m.fl., arbejder der senere er tilintetgjort. Han udstillede på Kunstnernes efterårsudstilling 1916–17, 1919–24, 1926–27 og 1929, på Grønningen som gæst fra 1929 og som medlem fra 1933. I sine tidligst kendte figurbilleder (Landbyens Digter, 1922, Frugtsælgeren, 1923 m.fl.) har han i lige høj grad lagt vægt på en psykologisk og malerisk opfattelse, en bestræbelse der er ført videre i hans portrætter (Maxim Gorki, 1927, malet i Sorrento hvor den berømte forfatter indvilligede i at sidde model for ham, digteren Per Lange, 1931, og Paul V. Rubow, 1943); han malede ofte samme portrætmodel gang på gang og stræbte at nå en fra den øjeblikkelige og måske tilfældige opfattelse befriet, koncentreret karakteristik, ligesom han i sin landskabskunst undgik det rent umiddelbare indtryk for, på grundlag af et grundigere naturstudium, at nå en større syntese. Siden 1934 har han udvidet sin landskabelige emnekreds, fra Brantebjerg, Arresø m.v., til Anholt som Harald Kiddes bog Helten havde givet lyst til at besøge, og hvis sandørkener han har skildret i en række karakterfulde arbejder. Den sidste del af H.s værk optages især af stilleben og landskaber fra Nordsjælland og Skagen samt af vuer fra Rom, præget af farveglæde og en frigjort malemåde. – H.-M. rejste meget, til dels på akademistipendier (Berlin og Dresden 1926, Paris og byer i Belgien 1923, Italien og Wien 1926–27, Spanien, Paris, Holland, Belgien 1932, London, Holland, Belgien 1935, Paris 1937 og -38, Grækenland og Tyrkiet 1947 og Rom flere gange i 1950erne). Han gav sig på disse rejser tid til at lade indtrykkene nedfælde sig; blandt de store malere fra fortiden hvis værker han ivrigt studerede har han fremhævet den ældre Brueghel. – H.-M. har haft flere separatudstillinger i Danmark, udstillede i Riga 1943 og var repræsenteret på Biennalen 1943. Mindeudstillinger i Hjørring kunstmuseum 1965, Sammenslutningen af danske kunstforeninger 1966 og Nordjyllands kunstmuseum, Ålborg 1974. – Der findes arbejder af H.-M. i kunstmuseet og museerne i Ålborg, Århus, Horsens, Maribo, Randers, Sorø og Vejen, desuden et arbejde i Ystad museum (gave fra hofjægermester G. A. Hagemann) og et i Arkiv for dekorativ kunst, Lund. De fleste af provinsmuseernes erhvervelser er gaver fra Ny Carlsbergfondet der også har ydet støtte til H.-M.s dekorationsarbejder, således to vægbilleder i skolehjemmet Godhavn, Tisvilde (1930–31), syv i alumnatet Vænget, Sorø akademis skole (1934–35) og fire i centralsygehuset, Hillerød (1942–44). I kobberstiksamlingen er han repræsenteret med kridttegninger m.m. Han modtog Neuhausens præmie 1923 (for Frugtsælgeren), Emma Bærentzens legat 1932, Carlsons præmie 1935 og Eckersbergs medalje 1941 (for Aften over Ørkenen, Anholt). Tildelt Ny Carlsbergfondets store rejselegat 1947 og Det anckerske legat 1954. Medlem af akademirådet fra 1955.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst provst i Vejby og Tibirke, Viktor Emanuel Lauritz H.-M. (1864–1943; navneforandring fra Muller, Haagen 1904) og Elisa Caroline Andreasen (1870–1960). Gift 8.10.1926 i Vejby med maler Arnoldine Henriette Maria Skibsted, født 30.4.1901 på Frbg., d. af assistent i overretten, senere kontorchef i Kbh.s byret Henrik Valdemar S. (1862–1940) og Karen Boisen (1871–1956).

Ikonografi

Mal. af W. Scharff, 1922. Tegn. af Carl Jensen, 1943, samt af Otto Christensen. Selvportræt. Foto.

Annonce

Bibliografi

V. H.-M.: Et udvalg af billeder m. tekst af Erik Zahle, 1939 = Vor tids kunst XXIX. – Ernst Mentze i Berl. tid. 25.10.1959. Bertel Engelstoft i Politiken s.d. Leo Estvad i Berl. aften 28.10.1959. Gottfred Eickhoff og Marie Haagen-Müller i Informationsavis fra Nordjyllands kunstmuseum, 1974 nr. 22.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Jørnæs, Poul Uttenreitter: Victor Haagen-Müller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290424