Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valdemar Irminger

Oprindelig forfatter MeBod

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Valdemar Irminger, Valdemar Heinrich Nicolaus Irminger, 29.12.1850-10.2.1938, maler. Valdemar Irminger tog præliminæreksamen fra Efterslægtsselskabets skole og undervistes derefter en tid i tegning hos J.L. Lund. Fra teknisk skole kom han 1867 ind på akademiet som han atter forlod med afgang 1873. To år senere debuterede han på Charlottenborg og udstillede siden regelmæssigt her. Desuden var han gennem mange år en central figur i Foreningen for national kunsts udstillinger.

1888 tildelte akademiet ham årsmedaljen første gang for Motiv fra Børnehospitalet ved Refsnæs, anden gang næste år for Fra et Børnehospital, og han blev hermed medlem af plenarforsamlingen. Endvidere modtog han 1899 Serdin Hansens præmie for genremaleri for Den lille Pige skal sige Godnat. Valdemar Irminger opholdt sig i Italien 1884–87 med det Stoltenbergske legat, og 1902 med det Anckerske og har også siden besøgt Italien.

Valdemar Irmingers produktion har gennem årene været stærkt afvekslende, idet han periodevis har søgt og dyrket bestemte, ret forskelligartede motiver. I sine første malerår var han overvejende dyrmaler i gammeldags forstand. Han gjorde studier og tegninger i marken (og mange af hans dyretegninger er smukke), men billederne blev malet færdig hjemme i atelieret og fik derved en noget mørk og brunlig tone, som fx ses i En brun Hoppe med sit Føl der 1879 indbragte ham den Neuhausenske præmie. Omkring dette år slog han imidlertid ind på en ny emnekreds, nemlig soldaterlivet, og i de følgende fire-fem år udførte han en række skildringer af soldaternes færden i fredstid under manøvrerne, og ligesom i hans dyrebilleder blev også her det genreagtige i skildringen fremtrædende. Fra 1884 afgav Italiensopholdet stof til en række billeder af befolkningen samt dyrebilleder (navnlig med geder), og fra denne tid stammer også hans første fantasikompositioner fra oldtidens arenaer hvor menneskers kamp med løver og andre vilde dyr er skildret med megen effekt.

Annonce

Det var dog først ved hjemkomsten 1887 da Valdemar Irminger slog ind på skildringen af børnenes liv på kysthospitalet ved Refsnæs, at han fandt et område hvor han helt kunne give udtryk for sin personlige følsomhed. Ved at tage sådanne emner op til behandling viste han sig i slægt med samtidens socialt indstillede malerkunst, men vigtigere end dette var det at disse billeder, som er malet i fri luft med lyse farver, tillige betød en fornyelse i hans maleriske syn. De må i rent kunstnerisk henseende betragtes som hørende til hans bedste arbejder.

Valdemar Irmingers udvikling førte ham stadig mod den intimere menneskeskildring, og hans kunst blev i 90'erne stærkt præget af tidens litterære og romantiske strømninger. Navnlig kendt fra denne periode er billeder som En Tilgivelse, 1892 (kunstmuseet) hvor en døende kvinde tilgivende lægger hånden på den knælende mands hoved. Ofte har han valgt nattens stilhed og højtidelige stemning som motiv, fx i Over Midnat, 1894, Børnene siger Godnat til deres Stjerner, 1898 (begge kunstmuseet) og Paa Bryllupsrejse, 1899 hvor de nygifte står i den åbne balkondør og ser op mod stjernerne, og i disse billeder viser han megen inderlighed og lyrisk evne.

Valdemar Irmingers kunst kan forklares som en modificeret naturalisme, idet han vel skylder naturalismen sin udtryksform, men i sine billeder stræber ud over den rene virkelighedsskildring. Han er først og fremmest lyriker, og det værdifulde i hans kunst er den varme medfølelse, hvormed han opfatter og skildrer sine medmennesker. Undertiden føres han dog ud i den rene sentimentalitet. Fra tid til anden har han søgt at udløse sine stemninger i digte, og 1930 udsendte han i anledning af sin 80-årige fødselsdag digtsamlingen Smaavers (og 1938 udkom Efterladte Smaavers).

Valdemar Irminger har udført en lang række portrætter, af hvilke her kan nævnes Vilhelm Thomsen, 1880, Harald Høffding, 1883, Otto Benzon, 1903, Oberst P.F. Rist, 1907 og 1921, Professor A.H.F.C. Goos, 1915, dobbeltportrættet af Professor Nyrop og Hustru, 1916, Georg Brandes, 1917, Harald Bing, 1918 og Overkirurg Ludvig Kraft, 1922. Endvidere til udstillingskomiteen på Charlottenborg Thorvald Niss, 1903 og H.O. Brasen, 1919 og til Fr.borg Oberst Frederik Læssøe, 1912, Professor Otto Bache, 1912 og Grosserer Holger Petersen, 1914. Foruden i kunstmuseet og i Hirschsprungs samling er Valdemar Irminger repræsenteret i museerne i Ålborg, Århus, Maribo, Odense og Randers. Han har virket ved akademiets kvindeskole som lærer fra 1906 og som professor 1908–20, sad i akademirådet 1902–20, var medlem af Charlottenborgs udstillingskomité 1905–08 og af galleriets indkøbskomité 1911–17.

Familie

Valdemar Irminger blev født i København (Garn.), død på Frederiksberg, urne samme sted (Søndermark). Forældre: major, senere oberst J.H.G. Irminger (1798–1854) og Agnete Maria Kaalund (1815–96). Gift 20.7.1908 i Stenløse med billedhugger Ingeborg Plockross (Irminger, Ingeborg Plockross), født 18.6.1872 på Frederiksberg (Frels.), død 25.10.1962 i København (Markus), datter af grosserer Johannes Frederik Plockross (1821–96) og Cathrine Frederikke Tietgen (1833–91). – Bror til Johan Irminger.

Udnævnelser

R. 1915. DM. 1925.

Ikonografi

Selvportræt 1882, 1884, buste 1887, 1890 (Kbh.s bymus.), 1897, 1901, 1902, 1905, 1906, 1909, 1920–21, 1925. Mal. af Carl Thomsen, 1876 (Fr.borg). Afbildet på tegn. af P. S. Krøyer af modelskolen, 1882. Mal. af V. Johansen, 1884. Træsnit af C. Poulsen, 1884. Buste af L. Tuxen, 1885, bronze 1901. Mal. af Oscar Björck, 1886 (Fr.borg), af F. Schwartz ca. 1888 og af V. Johansen, 1896. Afbildet på mal. af samme 1899 (St. mus.), på mal. Fem kunstnere af Jul. Paulsen, 1902, studie hertil, på mal. af samme Mellem kunstnere, 1903 (Sth. nationalmus.), på sammes mal. 1906–08 af akademirådsmøde 1904 (St. mus.). Radering af Henrik Lund, 1907. Karikatur af R. Christiansen, 1908. Mal. af Jul. Paulsen, 1911 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Buste af Ingeborg Plockross Irminger, 1919 (O-dense mus.; St. mus.), buste af samme udst. 1924 og 1929. Tegn. af M. Therkildsen. Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

H. C[hr] C[hristensen:] Fortegn. over malerier og studier af Valdemar Irminger i 50 år, 1917. Katalog for udstill. i Kunstforen. 1931. – S. Michaelis i Ny jord III, 1889 438f. N. V. Dorph i Ord och bild VI, Sth. 1897 326–28. C. A. Been og E. Hannover: Danm.s malerkunst II, 1903 100. Fr. Beckett i Kunstens hist. i Danm., 1907 399. Dansk kunst, udg. Foren. for national kunst, nr. 1 3 7 11 13 14 17 25 27 28, 1913–26. Rik. Magnussen i Gads da. mag. XIV, 1920 824–26. [Alex. Fugl] i Samleren III, 1926 3. Sig. Schultz: Dansk genremaleri, 1928 24. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932. Chr. F. Beck: Maleren prof. Valdemar Irminger, 1949 = Danske kunstnere II. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Valdemar Irminger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291836