Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Toussaint Gelton

Oprindelige forfattere BBoeg og OAndrup
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Toussaint Gelton, formentlig født i Flandern, begr. 13.10.1680 i Kbh. (Holmens), maler. G.s kopier efter Poelenburgs portrætter omtales ca. 1650 i Holland, og 1655-61 nævnes han selv som medlem af Lukasgildet i Amsterdam, 1656– 59 af malerlavet i Haag. Det var dog, som hans senere produktion viser, især hos Elsheimer-efterlignerne, navnlig C. Poelenburg, i Utrecht og Leiden at han modtog påvirkning. Fra 1650ernes slutning har han haft forbindelse med det danske og svenske hof. Okt. 1657-maj 1659 havde han atelier på Kbh.s slot hvor han regelmæssigt forsynedes med lys. 1658 opholdt G. sig ti uger i Göteborg, hidkaldt af Karl X Gustav der havde arbejde til "Den Königl. Dehnischen Contrafeyer" (portrætter af Karl X Gustav og Maria Eufrosyne, begge sign. 1658, Stockholms Nationalmuseum). Fire små portrætter af Frederik IIIs børn (Rosenborg) der tilskrives ham kan også stamme fra dette første ophold i Norden. 1661 omtales han som Frederik IIIs kunstågent og hofmaler, bosat i Amsterdam. 1663 var han atter i Norden, 1667-68 i. Amsterdam, skal snart derefter igen være draget til Danmark, efter den Weinwichske tradition indkaldt af Ulrik Frederik Gyldenløve; hans virksomhed her i denne periode kendes dog ikke. 1673 var han i Amsterdam, og fra 1674 til sin død optræder han i de danske kammerregnskaber, dels som leverandør af skilderier og af marekatte og adskillige fugle, dels som lønnet hofkontrafejer. Også Sophie Amalie anvendte ham. Fra 1674 fik han årsløn (600 rdl.). S.å. fik han pas til Tyskland hvor han skulle male kongens slægtninge; rejsen synes at være trukket ud; men 1675 var han i Dresden, 1676 i Cassel, 1677 i Heidelberg og Amsterdam; fra 1677 boede han i Kbh. I hans bo købte kongen portrætter for 900 rdl. På Fr.borg brændte 1859 billeder af Vilhelmine Ernestine, 1677 (et andet samtidigt portræt på Rosenborg), af prins Jørgen, 1679 (et fra 1680 på Gripsholm), af Ulrikke Eleonore, 1680, Karl XI, Frederikke Amalie, 1680 og Christian Albrecht. På kunstkammeret nævnes desuden portrætter af Frederik III (et sådant nu på Fr.borg), af Sophie Amalie og af det sachsiske og heidelbergske kurfyrstepar. Endvidere skal af endnu eksisterende portrætter nævnes prins Jørgen (Fr.borg, Stockholms Nationalimuseum) og dronning Charlotte Amalie (Stockholms Nationalmuseum). – G. virkede ikke blot som portrætmaler. Skuffende efterligner han Poelenburgs arkadiske landskaber med nymfer (Statens museum, Rosenfeld), guder og gudinder (Juno, Minerva og Venus på Statens museum, Antiope sst.) eller bibelske figurer (Tobias og englen sst., Bodfærdige Magdalene). Ganske i G. Dous manér er Grubleren og Døden (sst.); efter F. Mieris er Pigen med Blomsterpotten (Schwerin), efter Schalcken Læsende Dreng med Kærte, 1663 (Stockholms Nationalmuseum), efter A. Ostade eller Jan Steen bondebilleder i Fitzwilliam Museet i Cambridge og i flere svenske samlinger, og i Roelant Saverys manér er akvarellerne i kobberstiksamlingen af Noahs Ark. På Vanås hænger Kristus paa Korset. På Rosenborg befandt sig desuden en serie nu tabte billeder med motiver fra den skånske krig. G.s arbejder, der overvejende er kabinetsstykker i lille format, viser ham som en både alsidig og teknisk dygtig kunstner, men røber også en klar afhængighed af samtidens hollandske finmaleri. – G. var reformert; en særlig religiøs erfaring høstede han da han kom inden for den ejendommelige sværmer Antoinette Bourignons sfære. -Når Grubleren angives som G.s selvportræt beror det på en mistydning af en udtalelse af Karl Madsen ("sjæleligt selvportræt").

Familie

Formentlig ugift.

Bibliografi

Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918. -Karl Madsen i Kunstens hist. i Danm., 1901-07 97f. Oud-Holland XXIII, Amsterdam 1905 63-68. Aug. Hahr: Konst och konstnårer vid M. G. de la Gardies hof, Uppsala 1906 = Skr. udg. af Kgl. hum. vetenskapssamf. i Uppsala IX, 4. Ernst Lemberger: Die Bildnis-Miniatur in Skandinavien, Berlin 1912. G. Rasmussen i Kunstmuseets årsskr. 1916, 1917 133-42. H. Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holl. Malerei, Haarlem 1942. G. Boesen: Chr. Vs Rosenborgtapeter, 1949. Povl Eller: Kgl. portrætmalere i Danm. 1630-82, 1971.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte B. Johannsen, O. Andrup: Toussaint Gelton i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289968