Svend Hammershøi, 10.8.1873-27.2.1948, maler, keramiker. To ting har været bestemmende for Svend Hammershøis kunstneriske udvikling, den ældre bror Vilhelms indflydelse og det stærke indtryk, han som fjortenårig modtog af den danske keramik på den nordiske udstilling i København 1888. Hans uddannelse blev malerens – han kom på Teknisk skole 1889 under H. Grønvold, gik på akademiet febr. 1890-jan. 1892 (hos C.N. Overgaard og F. Vermehren), sluttede sig så til Kristian Zahrtmanns skole hvor han malede model 1892-97 "med stort Held og megen Dygtighed" (Zahrtmann). Desuden havde han sin debut på en udstilling hos Valdemar Kleis, Vesterbrogade, 1892, og deltog i Zahrtmann-elevernes udstilling okt. 1893, Kunstnernes studieskoles udstilling 1896.

Men Svend Hammershøi var fra begyndelsen mest interesseret i keramik. Allerede 1888 tegnede han fade og udførte dem på Kjøbenhavns Lervarefabrik (Tauber Jensen) i Valby. Det fik stor betydning for ham at han 1890 lærte Thorvald Bindesbøll at kende og kom til at arbejde sammen med ham, dels som hjælper, dels selvstændigt, på fabrikken i Valby (der nu tilhørte Eifrig) fra 1891 til ca. 1904-05 (med en enkelt afbrydelse 1894-96). Desuden udførte han en del arbejder hos Herman A. Kähler i Næstved 1893-94 og ca. 1904-06. Forsøg med porcellæn på Den kgl. Porcelainsfabrik 1891-94 slog ikke an, genoptoges med større held hos Bing & Grøndahl 1898-1900. Bindesbølls død 1908 bevirkede, at han for en tid tabte lysten til at beskæftige sig med keramik. – Efter århundredskiftet havde Svend Hammershøi imidlertid i stigende grad vendt sig mod naturstudiet, væsentlig i landskabelige motiver med store nøgne træer eller med grønne løvmasser og hovedsagelig i tegning og akvarel. Denne periode af hans virksomhed var fyldigt repræsenteret på akvarel-udstillingen 1911 (Malende kunstneres sammenslutning). Det lykkedes ham efterhånden tillige at vinde herredømme over oliefarven, og efter et besøg i England på dronning Alexandras legat 1910, med længere ophold i Oxford, kastede han sig for alvor over arkitekturbilledet under den særlige form der er blevet karakteristisk for ham, og hvor de gamle bygninger ses i forbindelse med træer og i diset luft. Under årligt tilbagevendende Englandsophold (kun afbrudt i krigsårene 1914-19) har han malet arkitekturbilleder fra Oxford og Wells. Hjemme hentede han motiver fra Kronborg, Vordingborg (Gåsetårnet), Rosenborg og huse i det gamle Kbh. Selv om broderen her nok havde givet ham retningslinjen, har Svend Hammershøi sit eget ansigt. Særlig ved sin separatudstilling hos Kleis 1919 viste han at han fremfor nogen er de nøgne træers og tågens maler. Få har som han studeret den danske tåge i dens forskellige former, lige fra den lette dis til det våde, halvt uigennemsigtige slør. På samme måde har han vundet sin egen særprægede stil over sin keramik som han genoptog hos Kähler 1911. Uden hensyn til smagsidealernes forandringer fastholdt han sin personlige linje og udviklede sin evne til at lade rig profilering og kraftig ornamentik vokse organisk ud af en stor og rolig form i krukken. På begge områder havde han succes med en separatudstilling i Royal Institute of British Architects i London okt. 1929.

I tidens løb har Svend Hammershøi også leveret udkast og modeller til sølv (Holger Kyster, Kolding; hofjuvelerer Michelsen), bogbind (Anker Kyster), forgyldte rammer (Kleis) samt glas (Holmegaard); udgav 1918 Thorvald Bindesbølls keramiske Arbejder og1946 Thorvald Bindesbøll in memoriam. Han har udstillet på Den frie udstilling 1895-1909 (parthaver 1901), Charlottenborg forårsudstilling siden 1910, fik guldmedalje for dekorativ kunst på verdensudstillingen i Paris 1925; af hans mange særudstillinger skal nævnes: Kunstforeningen jan. 1910 og 1924, febr. 1926, Kunstindustrimuseet nov. 1916. Akademiet tildelte ham Sødrings opmuntringspræmie 1910 for Lindetræer set fra Frbg. Slot, årsmedaljen (Eckersbergs medalje) første gang 1912 for Taarnet paa Koldinghus og anden gang 1913 for Gaardinteriør. St. John's College, Oxford. Thorvaldsenmedaljen 1944. Svend Hammershøi havde sæde i akademirådet fra 1917 og var medlem af udstillingskomiteen ved Charlottenborg 1926-31. Arbejder af ham i kunstmuseet, Kunstindustrimuseet, museet på Koldinghus, Næstved museum, Randers og Maribo museer, Nasjonalgalleriet i Oslo, Musée du Sèvres i Paris.

Familie

Svend Hammershøi blev født på Frederiksberg og døde sst., urne på Solbjerg kgd. Forældre: grosserer Christian Peter Hammershøi (1828-93) og Frederikke Amalie Rentzmann (1838-1914). Ugift. – Bror til Vilhelm Hammershøi.

Udnævnelser

R. 1925. DM. 1931.

Ikonografi

Tegnet som barn af V. Hammershøi (Kgl. bibl.), mal. af Schønheyder Møller. Mange tegn. og mal. af V. Hammershøi, bl.a. 1881, 1882, 1884, 1898 (Hirschsprung), 1901 og 1904, afbildet på sammes skitse og mal. af fem kunstnere, 1901 (hhv. St. mus. og Thielska galleriet, Sth.) samt Aften i stuen og Møntsamleren, begge 1904. Mal. af L. Find, 1891, tegn. af samme, 1900 (Fr.borg), karikatur af samme (sst.) og af Alfred Schmidt, 1902 (sst.). Mal. af Johs. Ottesen, 1904. Buste af Hjalmar Kleis, 1916. Mal. af S. Wandel (Koldinghus), afbildet på gruppe af samme (Århus kunstmus.). To tegn. af J. Henriques, 1922. Tegn. af Otto Christensen, 1943 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Udg. Træer og bygninger. 12 reproduktioner efter malerier af S.H., [1918]. S.H.s billeder fra Oxford og Wells, m. tekst af Rikard Magnussen, 1936 = Danske kunstnere III. S.H., m. tekst af Kai Flor, 1939 = Danske kunstnere XXVIII.

Kilder. Interview i Berl. tid. 30.9.1929.

Lit. E. Hannover i Politiken 22.4.1895. V. Wanscher i Kunstbl. 1909-10 350f. N. Lützhøft i Skønvirke II, 1916 153-60. Th. Oppermann i Berl. tid. 22.11.1917, 21.3.1919 og 16.2.1926. Verden og vi 21.3.1919. Sigurd Schultz i III. tid. 30.3. s.å. Nyt t. for kunstindustri, 1929 31f. Merete Christensen [Bodelsen] sst. 65-72. Kaj Borchsenius sst. 1933 133-35. Jens Thirslund i Samleren II, 1929 43-47. P. C. Konody i Observer 6.10.1929. Samme på dansk i Berl. tid. 10.10.1929. C. A. Bodelsen i Tilskueren, 1930 I 98-107. Jens Thirslund: Kählerkeramik gennem 100 år, 1939. Keramik, red. Johs. Andersen og Viggo Sten Møller, 1946 282-86. Erik Lassen og Mogens Schlüter: Dansk glas 1925-1975, 1975 12-15.

Papirer, dagbøger og breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig