Stefan Viggo Pedersen, 26.12.1891-19.5.1965, maler. Født i Kbh. (Jac), død på Frbg., begravet i Hillerød. P.s slægt tæller flere generationer af kunstnere, og det fik betydning for ham at vokse op i et malerhjem hvor faderen havde tilknytning til grundtvigianske kredse, og hvor brødrene J. og N. Skovgaard var familiens nære venner. Senere blandt samtidige kunstnerkammerater fik navnlig Ivar Rosenberg, J. A. Jerichau og Povl Jerndorff betydning. P. begyndte på Teknisk skole og besøgte derefter akademiet 1910-14 og havde her L. Tuxen, Viggo Johansen og P. Rostrup Bøyesen til lærere. 1910 var han på en studierejse i Paris og Holland og rejste 1922 i Tyskland og 1923, 1925 og 1927 i Italien, de to sidstnævnte gange med akademiets stipendier. 1914 debuterede han på Kunstnernes efterårsudstilling (hvor han desuden udstillede 1915, 1917-19), var 1915-16 repræsenteret på Charlottenborg, men tilhørte derpå efter en separatudstilling sammen med Harald Hansen og Andreas Friis (1916) nogle år Den frie udstilling (1917-22). Efter 1922 udstillede han jævnligt på Charlottenborg og var 1944 medstifter af udstillingen Den uafhængige som dog kun fik en kort levetid. – I sine unge dage malede P. overvejende figur- og landskabsbilleder, men i de senere år samlede hans interesse sig væsentlig om monumentalmaleriet, og der er blevet budt ham betydelige opgaver på dette område. Af større arbejder kan nævnes: alterbilleder til Stevns frimenighedskirke (Forkyndelsen for Hyrderne, forarbejdet hertil belønnedes 1925 med Eckersbergmedaljen), samt til kirkerne i Eskilstrup, Bjerring, Skodborg og Skibet. Desuden udsmykningen af festsalen i Borups højskole, fortæppet til den nye scene i Stærekassen og nogle større malerier (Korsfæstelsen og Kristus og Synderinden) i Mariakirken i Istedgade. Under indflydelse af italiensk renæssancekunst søgte P. i disse store billeder at skabe hvad han selv kaldte "det fulde maleri". Han sætter ofte mennesker i forhold til arkitektur, og det stærkt dramatiske i udtrykket understøttes af hans arbejden med farvestyrken og formen som i udsmykningen af bryllupssalen på Frbg. rådhus. Sideløbende med monumentalmaleriet arbejdede han stadig med det direkte studium af virkeligheden i portrætter og landskaber med motiver fra Italien, Hillerød eller Kbh. (Sydhavnen). P. var medlem af bestyrelsen for Den danske radérforening, og 1940-62 docent i anatomi på akademiet. Repræsenteret på Randers museum, Kunstindustrimuseet (keramik) samt museet i Prag (raderinger).

Familie

Forældre: maler Viggo P. (1854-1926) og Elisabeth B. M. Borup (1860-1905). Gift 1. gang 17.6.1919 i Kbh. (Andreas) med maler Gertrud Helene Klem, født 17.4.1888 i Hellebæk, d. af fabrikbestyrer, senere klædefabrikant Frederik Christian K. (1855-1937) og Helene Amalie Nicolaus (1863-1928). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3.11.1934 på Frbg. med Elfriede (Fritzi) Emilie Strambach, født 7.7.1907 i Tribingi i Herzegovina, død 19.12.1981 på Frbg., d. af oberst i ingeniørkorpset Frantz Josef S. (1863-1930) og Karoline Löw (1869-1930).

Ikonografi

Tegnet selvportræt 1908, malede 1912, 1919 og 1920 m.fl. Raderet selvportræt. Mal. af Sara Hentze. Foto.

Bibliografi

Kat. for udstill. på Den frie, 1916 (s.m. Andreas Friis og Harald Hansen), i Arnbaks kunsthandel, 1937 og Vejle museum, 1964. – Daniel Hvidt i Samleren XIV, 1937 57f. Sv. Rindholt i Samleren XVII, 1940 137-43. Niels Th. Mortensen: Maleren S. V. P., 1944. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig