Sigurd Swane

Sigurd Swane, 16.6.1879-9.4.1973, maler, forfatter. Født på Frbg, død i Piejerup, Grevinge sg., begravet Grevinge kgd. S. skulle have været student, men sygdom hindrede ham i at indstille sig til eksamen. Da han ved denne tid bestemte sig til at blive maler, gik han ind på Teknisk skole under H. Grønvold og kom herfra til akademiet som han søgte okt. 1899 til april 1903, og derefter på Zahrtmanns skole vintrene 1904–06. Efter at have deltaget i et par mindre udstillinger debuterede han på Charlottenborg forårsudstilling 1903 med et interiør (Randers museum). S.å. fik han lejlighed til at se Eremitage-museet i St. Petersborg (Leningrad) på en tur med et skib og til at gøre en rejse til Danzig (Gdańsk), Dresden og Berlin. En ny, friere, koloristisk betonet, malerisk opfattelse var dengang i frembrud herhjemme. Akademiets undervisning følte S. og den jævnaldrende generation utilfredsstillende, selv om S. dog havde udbytte af F. Vermehrens anvisninger, men det blev afgørende for S. at han på akademiet traf Harald Giersing og sluttede sig til ham i nært venskab. Det fik særlig betydning da han på Giersings tilskyndelse tog til Paris febr. 1907. Han blev der i tre måender. Sammen så de impressionisterne og de malere der byggede videre på impressionismen. Impulserne fra Paris virkede som en frigørelse for S. En tid antog han pointillismens teknik i en tillempet form (skovbilleder 1907–08), og farven blev fra nu af den herskende faktor i hans maleri. Han tog skridtet fuldt ud, nåede op til en farvepragt af helt digterisk skønhed (kompositionerne Jacobs Drøm 1911 og 1911–12). Både hans kolorit og malemåde vakte protest. Da kunstmuseet 1910 købte hans følsomme portræt af en ung dame (1909) der koloristisk var en studie i grønt og gult, kom S. for en tid frem i kampens forreste linje, men side om side med Giersing blev han derigennem en af de vigtigste pionerer for de følgende decenniers maleriske udvikling, for farvens gennembrud i dansk kunst, og han fastslog denne position med sin privatudstilling i Den frie udstilling nov. 1912. Fra disse år stammer adskillige af S.s betydeligste billeder, foruden de nævnte nogle forstadsmotiver (Udsigt over Villahaver, Charlottenlund, Sol over Haver, Ordrup, begge 1912) hvor lys og farve mødes i en strålende glans som hos få danske malere, og en række portrætter (et andet portræt af en ung dame fra 1910, Leo Swanes i Oslo Nasjonalgalleri 1908, Harald Kiddes 1909) der viste den særlige begavelse for portrætmaleri han havde i kraft af sin karaktersans og menneskelige indfølingsevne. Den overvejende betoning af farven og den nøje forening af lys og farve som S. i sine ypperste billeder nåede op til, blev han ikke stående ved.

Den veg senere noget for en mere utvungen impressionistisk opfattelse af lyset og en ganske vist koloristisk betonet, men dog mere naturalistisk landskabelig stemningslyrik. Stort set kan det siges at han stadig fastholdt sin maleriske opfattelse i en flittig produktion. Landskaber, skovpartier og blomsterbilleder indtog vel den største plads, men det er et spørgsmål om hans vægtigste og mest karakteristiske arbejder ikke lå inden for figurmaleriet. Det gælder næppe så meget de frie kompostioner (Danaë, 1916, Niobe, Komposition med tre Figurer, 1917, Blodsporet, 1922, Jacobs Drøm, 1932–37) som dem, hvor et portrætligt moment gør sig gældende og har givet ham en tilknytning til virkeligheden (de ældre billeder Fire Malerinder, 1912, Moder med sit Barn ved Brystet, 1914 i kunstmuseet; senere fx I Gyngen, 1921), eller hans interiører med figurer, et område hvor hans intime karaktersans og koloristiske iagttagelse særlig har kunnet forenes (Hjemmeskole, 1921, Avisen læses, 1922, Lektielæsning, 1923–31). I årenes løb malede han også en anselig række fortrinlige portrætter, faderens 1921, Otto Gelsted, 1937, Knud Hjortø, 1925 (et i Odense museum), Carl Nielsen, 1931 (Fyns kunstmuseum), Anna Ancher, 1931 (Skagens museum), Henrik Pontoppidan (bedst det i Dansk forfatterforening, 1933), selvportræt 1932, hustruens portræt 1933. I 1910'erne og 20'erne var S. koloristisk påvirket af de norske kunstnere Edvard Munch og Ludvig Karsten. Han malede i disse år en del figurmotiver, noget han senere skulle forlade til fordel for landskaber. I midten af 30'erne erhvervede han en gård i Plejerup i Odsherred og kom herved i kontakt med det danske landskab. Under sine talrige og ofte langvarige ophold i Spanien og Portugal udførte S. lysfyldte, farverige landskaber, selv efter en hjerneblødning 1964. I de sidste år af sit liv malede han næsten udelukkende blomsterbilleder, nogle sene mesterværker, om hvilke Bente Skovgaard har sagt: "... hans hånd holdt op med at ryste, idet penslen blev sat til lærredet, og han så farver og sammenhængt, ingen før havde set eller skildret helt på samme måde. Disse billeder er mærkeligt bevægende og trøsterige for os. Der ligger en intens indre skønhed bag den ydre". Ved siden af maleriet har S. udøvet en ret omfattende skribentvirksomhed. Harald Kidde interesserede sig for hans digte og skaffede dem optagelse i Illustreret Tidende og Tilskueren så tidligt som ved århundredskiftet. Senere udgav S. digtsamlingerne Skyer, 1912, Templet, 1918, Tiden, 1925, Sange i Ørkenen, 1926, Under skiftende Himmel, 1929 og Syndens Blomster (en oversættelse af Charles Baudelaires Les fleurs du mal), 1921 (2. udg. 1963), Mens Aarene gik, 1942 og Udenfor Vejen, 1945. Desuden skrev han kunstkritiske artikler til dagblade (bl.a. en række meget omtalte kronikker om Göteborg-udstillingen 1923 i Dagens Nyheder 2., 9., 16., 23.9. og 2.10. s.å.), behandlede lejlighedsvis også andre emner, især naturfredningsspørgsmål, og han udgav 1923 Skolesag og Statsstyre, Klassejævning og Fred, 1925 pjecen Kai Nielsens Kunst. En Omvurdering, 1939 monografien Maleren Kristian Kongsbøll og 1942 Maleren Jens Hansen-Aarslev (s.m. Aug. F. Schmidt). 1946 udkom Rejseminder, erindringer fra S.s mange udenlandsture. S.s senere rejser gik 1913 til Tyskland (Kassel, München, hjem over Prag, Dresden, Berlin), 1927 i tre måneder til Italien (Rom, Firenze, Siena), 1929 lige så lang tid til Spanien (Madrid, Toledo). 1947–48 var han i Portugal og på De kanariske øer og 1950–56 og 1962–67 opholdt han sig i lange perioder i Spanien og Portugal. S. deltog i Charlottenborg forårsudstilling 1903–06, 1908–09, 1922–23, 1925–26, 1929–30, Den frie udstilling 1910–14 (parthaver 1913), Kunstnernes efterårsudstilling fem gange 1905–20 og sluttede sig 1915 til Grønningen hvor han siden udstillede hvert år indtil 1969, da han blev medlem af Den frie. Af hans mange egne udstillinger (den første hos Winkel & Magnussen sept. 1908) var de i Den frie udstilling nov. 1912 og dec. 1939 og i Kunstforeningen sept.-okt. 1931 de betydeligste. I 1950'erne udstillede han ofte sammen med sin familie. Rejsebilleder blev vist i Kunstforeningen 1948, og retrospektive udstillinger arrangeredes i Århus 1950 og i Kunstforeningen 1967. 1974 var der en mindeophængning på Den frie og 1979 en udstilling i Statens museum for kunst. Herhjemme deltog han i Ung dansk kunst dec. 1910, tog initiativet til og gennemførte Moderne dansk malerkunst på Charlottenborg okt. 1925, og i øvrigt har han siden 1910 været med ved de fleste større opvisninger af dansk kunst hjemme og ude (bl.a. unionalerne). Kunstakademiet tildelte ham Eckersbergs medalje 1919 for Lasse med Flip og Thorvaldsens medalje 1940 for Jacobs Drøm. Efteråret 1919 virkede han et par måneder som assistent ved dets malerskole. 1920 valgtes han ind i dets plenarforsamling, og 1924–28 var han medlem af akademirådet. Billeder af ham findes i kunstmuseet, museerne i Århus, Ålborg, Skagen, Randers, Horsens, Ribe, Esbjerg, Tønder, Odense, Fåborg, Maribo, samt på Fr.borg, endvidere i Nationalmuseum i Stockholm, Göteborgs kunstmuseum og Nasjonalgalleriet i Oslo.