Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Lund

Oprindelig forfatter EKSass

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Søren Lund, Søren Jørgensen Lund, 12.12.1852-13.2.1933, maler. Skønt af bondeslægt bestemte Søren Lund sig tidligt for at blive kunstner. For dog at have et borgerligt erhverv blev han sat i malerlære hos malermester Syrak Hansen i Fåborg. Herfra rejste han i oktober 1873 til København hvor han ernærede sig som malersvend, samtidig med at han gik på Teknisk skole om aftenen. Oktober 1874 kom han ind på kunstakademiet hvor han blandt de gamle Eckersbergelever, der dengang ledede undervisningen, navnlig følte sig tiltrukket af Adolf Kittendorff, Niels Simonsen og Jørgen Roed. Da han havde forladt akademiet april 1882, besøgte han samme vinter L. Tuxens lige oprettede malerskole. I foråret 1891 foretog han en studierejse til Holland, Belgien og Paris for selv at stifte bekendtskab med de ny strømninger som han havde fået smag for på Tuxens skole. 1904 var han i Italien på Larssens legat.

Lund udstillede første gang på forårsudstillingen ved Charlottenborg 1879 og siden næsten hvert år lige til sin død 1933. Desuden har han udstillet på Kunstnernes efterårsudstilling 1904, 1907-11, 1922 og 1929 og i Göteborg 1881, på verdensudstillingen i Paris 1889, i Chicago 1893, i Malmö 1914 og Forumudstillingen 1929. I november 1912 afholdt han en særudstilling hos Chr. Larsen på Højbro Plads. Fra november 1889 virkede han som lærer ved Det tekniske selskabs malerskole om vinteren; men i sommerhalvåret rejste han rundt i Danmark og fandt motiver til sine malerier. Fra 1912 malede han hvert forår i Dyrehaven. Lund malede naturalistiske landskaber med dyr, dog med et stænk af den impressionisme i gengivelsen, han i sine unge dage havde stiftet bekendtskab med hos Tuxen og i Paris.

Store personlige sorger, tabet af to unge hustruer og siden af en voksen søn og datter, formørkede til tider hans sind og indvirkede på hans farver der blev tungere og mørkere. Han begyndte tidligt at radere og dyrkede denne kunstart hele livet igennem jævnsides med maleriet. Hans bedste blad er Det gamle Øg og Døden der rummer en dyb melankolsk symbolik. Han har bl.a. illustreret Svend Fleuron: Kalv og Dyrehaven. Med sin solide og sanddru kunst har Søren Lund vundet stor popularitet. Arbejder af ham ejes af Fåborg og Odense museer og kobberstiksamlingen.

Annonce

Familie

Født i Horne ved Fåborg, død på Frederiksberg, begravet i København (Vestre).

Forældre: sognefoged Jørgen Sørensen (1816-93) og Ane Hansdatter (1815-95). Gift 1. gang 12.5.1881 i København (Garn.) med Marie Jensine Jeppesen, født 31.10.1846 i København (Trin.), død 26.10.1882 i Horne, d. af høker Niels Peter Jeppesen (1809-81) og Maren Kirstine Jørgensen (1815-66). Gift 2. gang 30.10.1891 på Frederiksberg (valgmenighedens bedesal) med Ane Cathrine Elisabeth Lindberg, født 31.7.1870 i Gentofte (Vartov), død 10.9.1895 i Kerteminde, d. af valgmenighedspræst Niels Lindberg (1829-86) og Clara C. Monrad (1838-1922).

Ikonografi

Mal. af L.A. Ring, 1883. Afbildet på Rasmus Christiansens mal. af Krøyers skole, 1886. Radering af Axel Hou, 1898. Raderinger af Cilius Andersen 1904, 1907 og 1909. Malet studie af P. Hansen til sammes mal. 1911 af museumsindvielsen 1910 (Fåborg mus.). To raderinger af Ernst Hansen, 1920. Mal. af Erik Jensen 1929 og udst. 1931. Mal. af C.F. Aagaard. Tegnet selvportr. Foto.

Bibliografi

The studio, London 1902 (sommernr.). Sig. Müller: Nordens billedkunst, 1905. Faaborg museums kat., 1910. Th. Faaborg i Nationaltid. 5.5.1916. C[arl] Jørgensen] i Kat. over Lunds efterl. arbejder, sept. 1933 7-20. Herrn. Madsen: Den fynske malerkunst, 1935. Fritz Syberg: De unge år, 1943 37-42. - Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Kai Sass: Søren Lund i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293770