Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Hjorth Nielsen

Oprindelig forfatter HeBram
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Søren Hjorth Nielsen, 2.8.1901-7.7.1983, maler, grafiker. Født i Svostrup ved Silkeborg, død i Tempelhuse, Ågerup sg., Merløse hrd., begravet i Svovstrup. Efter et år på Teknisk skole i Silkeborg blev H. 1921 optaget på kunstakademiet i Kbh. hvor malerprofessoren Ejnar Nielsen især fik betydning for ham ved sin strenge arbejdsmoral. Hos Ejnar Nielsen så han også billeder af Karl Isakson og specielt Ludvig Karsten hvis frie, dramatiske penselforing satte sit præg på hans billeder fra de yngre år. Foruden på malerskolen arbejdede han på den nyoprettede grafiske skole på akademiet, og maleri og grafik har fortsat optaget ham i lige høj grad med en udpræget malerisk behandling af de grafiske teknikker han især har benyttet: træsnit, litografi og radering med forkærlighed for tørnålsteknikken. Hertil slutter sig hans tegninger hvor han også har anvendt farvekridt. Hans tidlige arbejde inden for både maleri, grafik og tegning er i emnevalg præget af hans miljø, dels akademiet med portrætter af kammerater, dels Vesterbro som især er skildret med styrke, fx interiører fra værtshuse. Han malede også billeder fra Sydhavnen, Enghave plads m.m., og udsigten fra sine vinduer i Oehlenschlægersgade. Senere blev det søerne ved Fredensbro, Gammel strand og Tempelhuse ved Bramsnæsvig. Motiverne i de tidlige år strakte sig fra fx en stor religiøs komposition fra 1925 til fx Volddronningen og hendes galan fra 1929. Han dyrkede fortsat menneskeskildringen med dystre aspekter, men desuden portrætter af familie og venner og enkelte bestillingsportrætter (fx fru Fonnesbech Sandberg i Malmö museum), dog har med årene bybilleder og landskaber fået hans største interesse i forbindelse med en udvikling fra de yngre års fürioso til en mere afklaret, næsten klassisk ro uden at derfor hans sans for lysets bevægelighed er mindsket. Han holder af de store flader, de lange spændte horisonter, de stramme rette linjer og motiver, fx gavltrekanter der gentages som et musikalsk tema. H. har også illustreret skønlitteratur, fx digte af Hans Bjerregaard (1938 og -41). En udgave af Tom Kristensen Hærværk, 1979, er blevet forsynet med gengivelser af et udvalg af hans ældre tegninger der i alt fald i henseende til motiv adskiller sig fra teksten.

Billeder af H. findes på mange af landets kunstmuseer og i Malmö, Göteborg og Ystad. En stor samling af hans grafik og tegninger i Den kgl. kobberstiksamling og af grafik på museet i Silkeborg. Større separatudstillinger af hans arbejder er afholdt af Kunstforeningen i Kbh. 1942 og 1973, i Silkeborg kunstmuseum 1958 og 1976, i Rostock 1969, i Den kgl. kobberstiksamling 1972, i Paris (Maison du Danemark), 1977, Kastrupgård 1978 og Esbjerg 1979. H. har bestridt talrige tillidshverv og beklædte posten som professor ved kunstakademiet 1957–71. Han er medstifter af Decembristerne 1928 og har udstillet på Den frie udstilling fra 1931. Han er æresmedlem af Grafisk kunstnersamfund 1958 og af kunstakademiet 1978, som tildelte ham Eckersbergmedaljen 1940 og Thorvaldsenmedaljen 1972. I 1979 modtog H. den svenske Prins Eugenmedalje.

Familie

Forældre: husmand, senere gårdejer i Kragelund Niels Mathiasen Nielsen (1869–1927) og Kirstine Hjorth (1871–1907). Gift 1. gang 1933 med Merete Bull, født 1911, d. af den norske forfatter Olaf Jacob Martin Luther B. (1883–1933) og Thora Bakkerud. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1.1.1941 i Vester Åby med kunsthistoriker Inger Wilhelmine Maren Nielsen, født 5.11.1911 i Vester Åby, død 26.12.1995, d. af maskinfabrikant, direktør Marius Johan N. (1880–1943) og Christine Jørgensen (1881–1945).

Annonce

Udnævnelser

R. 1954. R.1 1964.

Ikonografi

Talrige selvportr., i mal. hvert år 1923–31, radering 1925 og 1926, flere 1929, 1930, litografi 1927 og 1929. Litografi af M. Zieler, 1927. Mal. af M. Kaalund-Jørgensen, 1928. Radering af J. H. S. Jensen, 1929. Træsnit af Aage Gitz Johansen, 1929. Tegn. af John Christensen, 1936. Litografi af Torben Jensen, 1939. Radering af Victor Brockdorff. Tegn. af Otto Christensen og af Ivan Opffer, 1969. Foto. Buste af V. Kvedéris udst. 1937.

Bibliografi

Udg. S. H. N. Et udvalg af billeder m. tekst af S. Bille-Holst, 1937 = Danske kunstnere XII. H. N. Med tekst af Jan Zibrandtsen, 1955 = Vor tids kunst LI. Vor tids grafik, 1958 nr. 2. S. H. N. Ved Leo Estvad, 1961 = Danske grafikere III. S. H. N. Tegninger 1925–45, red. H.

H. Lerfeldt og Kn. Holten, 1972 (m. værkfortegn.). S. H. N. Grafik og tegn. i Silkeborg mus., red. Troels Andersen, 1976.

Kilder. Interviews i B.T. 18.11.1929 og 8.12.1954, Silkeborg avis 16.9.1949 og 20.12.1951. Berl. aften 20.7.1961, Dagens nyheder 30.7.1961 og Århus stiftstid. 1.8.1976. Lit. Leo Estvad i Kunsten idag, Oslo 1968 nr. 4, hft. LXXXVI 24–43. Mikael Wiwel i Information 16.5.1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Bramsen: Søren Hjorth Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291314