Remmert Piettersz, Remmert Peeters, Remmert Petersen, ca. 1575-28.7.1649, maler. Død i Kbh. (Nic. k.). Blandt de malere som Christian IV beskæftigede i den første periode af sin regering indtager P. en særlig plads, fordi han er den der længst boede her i landet og fordi han skrev rent dansk og var stærkt knyttet til danske kunstnerkredse. Hans herkomst er usikker. Forsøg på at sætte ham i forbindelse med Stavangermaleren Peter Reimers fra Neustadt er ikke holdbare. At dømme efter den måde han skrev sit navn på kan han have været hollænder og måske være kommet til landet som svend for Gerrit Cornelisz eller Johan van Wijck. Men navneformen Piettersz kan muligvis blot have signaleret at P. var uddannet i Nederlandene. Han etablerede sig i Kbh. hvor hans mor drev en ølbod og solgte medikamenter, endog til hoffets behov, og P.s stilling var den velhavende borgers. Allerede 1601 arbejder han for kongens bror prins Ulrik og fra 1603 for kongen, bl.a. stafferer han faner og leverer med van Wijck plader med rigsvåbenet til kongens rustvogne. Hans arbejde gennem de følgende næsten halvt hundrede år er ellers at male portrætter af kongefamilien. Blandt hans tidlige billeder af Christian IV dannede portrættet med de udstående lokker fra ca. 1608 gennem årtier grundlaget for fremmede kobberstikkeres fremstillinger af kongen og hans portræt af dronning Anna Cathrine blev det officielt fastslåede som han stadig måtte gentage til kongens brug, lige ned til 40erne (på Fr.borg). Ligeledes malede han enkedronning Sophie og gentog også i det uendelige dette billede, såvel som hendes gemals kong Frederik II's (signeret eksemplar tilhørende Gripsholm, dep. Malmöhus). Fra regnskaber ved man desuden at han 1612-20 malede de tre prinser. 1626 sendte han regning på et maleri af prins Christian i fuld størrelse. I de senere år, efter at Pieter Isaacsz og Jacob van Doort, Karel van Mander og Abraham Wuchters var trådt i forbindelse med kongen gled P. i baggrunden; han beskæftigedes kun med kopier; et signeret portræt af kongen, udført "ad vivum" ca. 1635 (Fr.borg, tidl. hos Corfitz Ulfeldts efterkommere i Bøhmen) er malet med landskabsbaggrund som det blev almindeligt fra 1630'erne, men røber tydeligt P.s usikkerhed ved den uvante form. P. var også beskæftiget med privat arbejde. På Gl. Køgegård hænger et signeret billede af Christen Skeels (1603-59) hustru Berete Rud fra 1633 og på Gl. Estrup et af Jørgen Skeels (1578-1631) hustru Jytte Brock fra 1634; ligeledes findes der på Arreskov et signeret portræt fra 1637 af Otte Skeel. Fire store helfigursportrætter af Peter Reedtz og hans familie (Fr.borg, tidl. Hørby kirke) skal endvidere have båret hans signatur. På grundlag af disse billeder er en række andre portrætter henført til ham, fx Christen Skeel på Fr.borg, men det har endnu ikke været muligt helt at afgrænse hans produktion fra de provinsmaleres som stod i forbindelse med ham (Anthonij Clement i Odense, Johan Jørgensen i Århus og Randers). 1627 fik han betaling af Holger Rosenkrantz (1574-1642) for Otte Gøyes portræt. P.s kunst er umiskendeligt af hollandsk oprindelse; han var konservativ i sin portrætstil, men formåede dog især i kvindebillederne at lægge en egenartet mild karakteristik og ynde som unægtelig virker overraskende, hvis man alene baserer sin dom om ham på de håndværksagtige kopier og skabelonmæssige repræsentationsportrætter fra hans senere tid.

Familie

gift Kathrine Mathiasdatter, begr. 18.5.1676 i Kbh. (Nic. k.), d. af apoteker Mathias Kalckhoffeue (død 1614) og Margrethe Giertzdatter (død 1620)

Bibliografi

Fr. Beckett i Kunstmuseets årsskr. XXII, 1935 I-II. Samme: Kr. IV og malerkunsten, 1937. O. Andrup i Danm.s malerkunst, red. Erik Zahle, 1937 (4. udg. 1956). Povl Eller: Kgl. portrætmalere i Danm. 1630-82, 1971. Danm.s kirker, Holbæk amt I, 1979ff 514-16.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig