Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Povl Jerndorff

Oprindelig forfatter SiSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Povl Jerndorff, 31.12.1885-8.11.1933, maler. Født i Kbh. (Frbg.), død sst., begravet sst. (Vestre). J. blev sat i malerlære og dimitteredes fra Harald Foss' tegneskole til akademiet som han søgte okt. 1904-forår 1910, bl.a. under Viggo Johansen. 1907 opholdt han sig tre måneder i Italien. Senere modtog han flere store rejsestipendier fra akademiet der desuden tildelte ham årsmedaljen (Eckersbergs medalje) 1914 for Loke og Sigyn. Han udstillede på Charlottenborg forårsudstilling 1911–15, 1917–18, i Den frie udstilling 1920–22; separatudstillinger i Den frie udstilling febr. 1919 og okt. 1931, i Kunstforeningen 1934. – J. var tredje generation af malere i samme slægt. Han og hans kammerater fra akademiet (Georg Jacobsen, J. A. Jerichau, Stefan Viggo Pedersen m.fl.) blev i deres unge år tiltrukne af det store figurmaleri og de kompositionelle problemer som beskæftigede renæssancen og barokken og blev nært knyttede til barokkens figurstil. Det gælder især J. Vist nok gennem kubismen førtes han en overgang ind på spekulationer over en konstruktiv opbygning af billedkompositionen som han ikke magtede, og som for en tid slog ham ud. Men da han vendte tilbage viste det sig at de havde frigjort hans fantasi. Med stor sikkerhed tumlede han figurstudier over mytiske motiver. Hans anslag havde barokkens fart og voldsomhed og dens umættelige trang til monumental form. Lys og farve modellerede formen op til en symfoni af plastik og bevægelse. Hans patos rakte ud over de rent kunstneriske momenter. Motiverne fornemmedes som udløsning af følelser der under inspirationens pres hævedes op i et alment plan, og som gav hans billeder en udpræget personlig klangfarve. I en række små landskabsstudier fandt man samtidig tonen fra faderens folkeviseillustrationer – de viste på fineste måde hans evne til at monumentalisere naturindtrykket så at man føler den harmoni og hvile som naturen kan skænke den kontemplative fordybelse. Desværre døde han just som man kunne vente sig en udfoldelse af hans evner og indfrielse af de forhåbninger der havde været stillet til ham fra første færd.

Familie

Forældre: maler August J. (1846–1906) og Betty M. C. V. Matthison-Hansen (1856–1940). Gift 1. gang 15.5.1914 i Kbh. (b.v.) med maler Lisbet (Lissen) Ewald, født 30.11.1890 i Vordingborg, død 5.3.1957 i Kbh., d. af forfatter Carl E. (1856–1908) og Betty Ponsaing (1859–1943). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1.2.1930 i Kbh. (b.v.) med Gudrun Elisabeth Margrethe Sommer Rasmussen, født 4.12.1901 i Kbh. (Jacobs), død 12.4.1979 på Frbg., d. af maskinmester Rasmus Frederik R. (1869–1918) og Karen Olivia Margrethe Rasmussen (1869–1956).

Ikonografi

Selvportræt malet 1940.

Annonce

Bibliografi

P. J. 15 billeder efter malerier og tegn., ved H. Chr. Christensen, 1918. – Kai Flor i Berl. tid. 6.10.1931 og 9.11.1933. Sig. Schultz i Dagens nyheder 6.10.1931 og 10.11.1933. G. Nygaard i Ekstrabl. 9.11.1933. Stefan Viggo Pedersen i Politiken 10.11.1933. Niels Th. Mortensen: Dansk billedkunst, 1939 282f. Sv. Rindholt i Samleren, 1940 137–43.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Povl Jerndorff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292148