Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Als

Oprindelige forfattere BBoeg og OAndrup
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peder Als, 16.5.1726-8.7.1776, maler. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Frue), begravet sst. (Frue k.). A. kom tidligt i lære hos Pilo hvis stil han grundig tilegnede sig og fandt samtidig meget arbejde som portrætmaler både i adelige kredse og ved hoffet. Frederik V hyldes af videnskab og kunst, ca. 1746–50 (Rosenborg), portrætter af en række dannebrogsriddere, 1750–53 (Fr.borg, Gisselfeld, Gyldensteen), af to augustenborgske prinser, 1750, 1753 (Fr.borg) samt af dronning Louise, 1752 (Bayreuth). Da akademiet stiftedes kom han ind som elev og blev den første som vandt den store guldmedalje 1755 med emnet Loths udgang af Sodoma. Dette motiv havde A. allerede tidligere behandlet i et maleri der 1743 solgtes til hoffet. 1756 malede han Frederik V som Ordensherre i romansk Dragt til kongen selv. (Bregentved; tegnet skitse sst.) Hans portrætter har på denne tid megen lighed med Pilos; billederne er malet med kraftige, pastose penselstrøg og undertiden med en forkærlighed for stærke farver der kan fremkalde et uroligt og broget helhedsindtryk. Portrætterne er omhyggeligt gennemarbejdede i detaljerne, men når dog sjældent dybere i personkarakteristikken. A. var nu selvskreven til det store rejsestipendium på seks år. Tiden skulle tilbringes dels i Rom, dels i Paris. A. drog 1756 gennem Tyskland til Rom hvor han efter ordre skulle træde i forbindelse med det franske akademi; det blev dog Winckelmann-eleven, sachseren Anton Raphael Mengs som kom til at påvirke ham mest; han arbejdede i dennes atelier og udførte et meget rost portræt af Winckelmann. For øvrigt hjemsendte han som bevis på sin flid en række kopier efter Raphael (midterpartiet af "Skolen i Athen") og andre af renæssancens malere, og han satte engang de gammeldags akademimedlemmer i en alvorlig forskrækkelse ved at tilstille dem en kopi efter et historiemaleri af Mengs ("Semiramis"), hvad der indbragte ham et forsigtigt tilhold om at arbejde efter de ældste og mest berømte mestre. Fra Rom hjemsendte han også en egenhændig komposition: Augustus besøger Kleopatra efter Antonius' død. Under Romopholdet blev der foretaget en udflugt til Napoli, og her studerede han de antikke malerier i Herculanum. Han fik gentagne gange tilhold om at afbryde Romopholdet for at gå til Paris og besvarede dem ved ansøgninger om udsættelse og pengetilskud, hvad man meget modvilligt gik med til. Først 1761 afrejste han til Paris. Romopholdet og forbindelsen med Mengs havde ganske ændret A.s kunstneriske syn. Han tilstræbte nu ro, større enkelhed og monumentalitet og en mere naturlig farve; hans personskildringer fik større dybde og alvor. (Mandelberg 1758 og Wiedewelt på Fr.borg, sammes billede på Kunstakademiet 1766). Sept. 1761 kom A. til Paris hvor han tilbragte et år sammen med Harsdorff, billedhuggeren C. F. Stanley og landskabsmaleren J. P. Lund der også nød akademiets stipendium. Han studerede åbenbart flittigt idet hans senere arbejder viser tydelig kendskab til malere som Aved og i nogen grad Chardin og Tocqué. April 1762 udløb stipendietiden, og A. fik ordre til at vende hjem men trak tiden ud, så han først i dec. nåede Kbh. I marts 1763 agreeredes han ved akademiet som portrætskildrer men først i aug. 1764 blev medlemsarbejderne, J. M. Preislers og N.-H. Jardins portrætter, færdige, og A. valgtes da enstemmigt til medlem. Han havde på det tidspunkt allerede fået arbejde for dronningen og blev på kongens fødselsdag 31.3.1763 udnævnt til hofskildrer. 1766 blev han professor ved modelskolen og fik lejlighed på Charlottenborg; der blev han til sin død. A. beskæftigedes meget af hoffet, restaurerede malerier, ledede ophængningen af billeder, fx i riddersalen på Fr.borg, han ville samle en række portrætter af akademiets medlemmer på Charlottenborg og gjorde skridt dertil.

A. har talrige gange portrætteret kongehusets medlemmer. 1765 udførte han en pastel af Christian VII (Jægerspris); året efter betaltes han for en miniature af kongen, og samtidig må han have udført kongens helfigursportræt (brændt 1794) til riddersalen på Chr.borg. Bevarede helfigursportrætter af kongen, iført kroningsdragt findes dog på Fr.borg (bestilt 1767 til det engelske hof, senere ophængt i audiensgemakket på Chr.borg) og på Eremitagen, Leningrad (bestilt 1773 til det russiske hof); begge fuldførtes af A.s elev G. W. Åkerfelt. Af dronning Caroline Mathilde udførte A. 1767 et brystbillede i pastel (Jægerspris). Fra 1771 stammer helfigursportrættet af dronningen der klædt i sit regiments uniform indvier de nye faner (Rastorf), og fra samme tid er en række skitser til et aldrig fuldført dobbeltportræt af Caroline Mathilde og kronprinsen i et interiør (Kobberstiksamlingen). Portrætter af dronningen findes desuden på Fr. borg, Rosenborg, i Teatermuseet, samt i privateje. Inden for den danske kunsthistorie spiller A. en rolle som en af de første der brød rokokoens vælde og banede vejen for de nyklassicistiske strømninger. Han skal også, efter samtidens opfattelse, have været en af dem der fik Pilo fjernet. J. H. E. Bernstorff, hvis portræt han malede, roser ham som en af Europas største kunstnere. A.s værker vidner om talent og dygtighed for både tegning og figurkomposition; han havde i høj grad taget ved lære af hvad han havde set i udlandet; i opstillingen minder hans portrætter ofte om arbejder af den samtidige ældre kunstnergeneration i Paris. Her hentede han også inspiration til den ligefremme skildring af personerne uden den tilvante appel i blik og mine til tilskueren og uden den momentane spiritualisering; den store forenkling af formerne og renoncering på detailkarakteristik er derimod udslag af studierne under Mengs. Den flydende, glatte male-måde, som A. tilegnede sig i Rom, kan dog i senere værker undertiden vige for en tilbagegriben til den tidligere periodes mere pastose behandling. Foruden oliemalerier udførte A. en lang række pasteller der i modsætning til oliemaleriernes dæmpede farvetoner er lyse, lette og vel sammenstemte i farverne.

Familie

Forældre: bogbinder, senere lakerer Caspar Johan Petersen A. (1686–1762) og Marie Margrethe Olsdatter Zeuthen (1692–1773). Ugift. -Bror til Iver A.

Annonce

Ikonografi

Portrættegn. af Cornelius Høyer, ca. 1770–72. (Kobberstiksaml.) Min. af W. A. Müller, 1773 (Kunstakademiet).

Bibliografi

B. C. Sandvig i Nye saml. til den da. hist., IV, 1795 3–23. Ude og hjemme, I, 1877–78 234f 247. Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Frederik V og Christian VII, 1906. Tidskr. for konstvetenskap, 1917 153. Chr. Elling: Rokokoens portrætmaleri i Danm., 1935 33–35 84 og fig. 42–45. Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danmark under 1700-tallet, 1940. Chr. Elling i Kulturminder, 1944 88–96. V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseets årsskr. XXXI-XXXII, 1944–45 161–90 192–94 197–201. Louis Bobé i Pers.hist.t.VI, 1945. Bjørn Kornerup i Hist.medd. om Kbh. 4.r.V, 1957 138–46 144f. I. Buhl: Portrætsamlingen i Roskilde adelige jomfrukloster, 1961 28 70 74. V. Thorlacius-Ussing: Reventlowmuseet Pederstrup, 1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte B. Johannsen, O. Andrup: Peder Als i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285875