Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf Hartmann

Oprindelig forfatter SiSch

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Oluf Hartmann, 16.2.1879-16.1.1910, maler. Oluf Hartmann dimitteredes af S. og G. Vermehren til kunstakademiet hvor han gik oktober 1896–april 1902 og bl.a. havde Frants Henningsen til lærer. Sommeren 1902 rejste han til Italien (Portofino og især Civita d'Antino) sammen med Kristian Zahrtmann og nogle af dennes elever (bl.a. S. Danneskiold-Samsøe). De tre følgende vintre var han elev på Zahrtmanns skole. I øvrigt foretog han flere studierejser: besøg ved Rembrandtudstillingen i Amstersam 1898, Italien, Frankrig og Belgien januar-juli 1900, Belgien to måneder foråret 1907, ophold i Paris tre måneder efteråret 1909. Oluf Hartmann udstillede på Charlottenborgs forårsudstilling 1905 og 1907, Den frie udstilling som gæst 1908, som medlem 1909, Kunstnernes efterårsudstilling 1909, Civita d'Antino udstillingen 1908. Efter hans død arrangeredes en mindeudstilling i Kunstforeningen marts 1910, og der blev udstillet arbejder af ham i Malmrj 1914, på de danske udstillinger hos Liljevalch i Stockholm 1919 og i Oslo 1931, Moderne dansk kunst 1925, Kunststævnet i Forum 1929, Interskandinavisk grafisk kunst i Helsingfors 1931.

Oluf Hartmanns kunst har en indesluttet karakter og har - bortset fra landskabsstudierne - ikke meget med indtryk fra omverdenen at gøre. Den er så langt overvejende digt og indbildning, billeder der former sig i fantasien, en tumlen med figurlige motiver og med emner hentet fra den almene overlevering. Mange af hans arbejder er kampscener (Striden om Patroklos' Lig), undertiden med et skær af underskudt og symbolsk betydning (Jakobs Kamp, Ixion). I behandlingen af plastisk form og rum og vel også af farven ses det klart at Oluf Hartmann er Zahrtmanns elev, og tillige gør indflydelse fra hans museumsstudier (Rembrandt, Goya) sig gældende både i den kunstneriske behandling og i de motiver der beskæftigede ham. For så vidt indtog han dermed samme standpunkt mellem gammelt og nyt som de lidt ældre Zahrtmannelever Herman Vedel, Sigurd Wandel,Vilhelm Tetens og til dels sine venner H. Schouboe og S. Danneskiold-Samsøe. Men hans formsans gik dybere, han ligesom byggede sine billeder op i tanken med en fornemmelse for abstrakte rumlige værdier der virker som en personlig evne hos ham. De jævnaldrende Harald Giersing og Sigurd Swane gik imidlertid andre veje, og Hartmann døde inden han nåede en afklaring. Hans efterladenskab består overvejende af udkast og studier, omfatter kun få afsluttede billeder (Jakobs Kamp, Tobias med Fisken), foruden en række raderinger der for størstedelen er at opfatte som studieblade. Et løfte om en begavelse af sjælden intensitet.
Efter Oluf Hartmanns død 1910 tog hans søskende initiativ til Oluf Hartmanns legat der tildeles unge kunstnere.

Familie

Oluf Hartmann blev født i Søllerød, døde i København og er begravet sammesteds (Holmens).
Forældre: komponist Emil. Hartmann (1836–98) og Bolette Puggaard (1844–1929). – Bror til J.P. Hartmann (1870–1948) og Bodil Neergaard.

Ikonografi

Selvportr., bl.a. mal. 1908. Tegn. af Fr. Andersen. Tegn. af Karen Bentzon (Kgl. bibl.). Foto. – Gravsten af Henrik Schouboe.

Bibliografi

Oluf Hartmann: Dix eaufortes. Notice biographique de Ernst Goldschmidt, Paris 1912. Oluf Hartmann, m. tekst af Leo Swane, 1934 = Vor tids kunst XV. Oluf Hartmann. Af Henrik Bramsen, 1964 = Danske grafikere V.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Oluf Hartmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290855