Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf Høst

Oprindelig forfatter Joha

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Oluf Høst, Oluf Kristian Alexander Høst, 18.3.1884-14.5.1966, maler. Efter konfirmationen stod Oluf Høst til søs et par år. Hjemkommet til Svaneke kom han i malerlære sammesteds. I sommeren 1905 aftjente han sin værnepligt i marinen. Samme års vinter gik han på malerskole hos Gustav Vermehren hvis undervisning han fulgte indtil han dimitteredes til kunstakademiet hvor han begyndte efteråret 1909. Hans akademitid kom kun til at vare halvanden måned, og han fortsatte sin undervisning på Kunstnernes studieskole under Johan Rohdes ledelse 1910–12 og senere (1915–17) på Harald Harald Giersings skole.

Han debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling 1909, og har siden med kortere eller længere afbrydelser udstillet sammesteds. På Charlottenborgs forårsudstilling udstillede han 1911–15, blev medlem af Den frie udstilling 1922 og udstillede der til 1953. Derudover har han deltaget i en række udstillinger i ind- og udland, således i unionalerne i Stockholm 1927, Oslo 1928 og Kbh. 1931; Brooklyn Museum i New York 1927, Berlin 1932; Biennalen i Venedig 1934, Amsterdam 1934, verdensudstillingen i Bruxelles 1935, separatudstillinger i Stockholm 1936, Kunstforeningen i Kbh. s.å. og Malmö 1939.

Oluf Høst er den eneste fødte bornholmer i den såkaldte Bornholmerskole der i første halvdel af dette århundrede har sin betydningsfulde plads i dansk kunst. Han kom ret sent i gang med at male, og det var først på Giersings skole, hvor han stiftede bekendtskab med den tyske ekspressionisme at han for alvor fandt en måde at udtrykke sig på der gik i samme retning som hans lyriske gemyt. Oluf Høsts tidligste malerier bærer ofte præg af en villet primitivitet og en skematisk brug af kolorit, koncentreret omkring kontrastfarver, og formelle virkemidler. Af afgørende betydning for hans kunstneriske udvikling var et langt ophold sammen med Karl Isakson i Gudhjem og på Christiansø 1921.

Annonce

På foranledning af Isakson rejste han samme års sommer til Berlin og Köln for at besøge to store udstillinger af Paul Cézannes og van Goghs værker. Disse to kunstnere kom sammen med hans dybe interesse for den svenske dyrmaler Bruno Liljefors til at danne grundlag for hans modnere arbejder. Ligesom han modtog stærke impulser fra Isakson skulle det nære venskab med Edvard Weie bringe ham nærmere hans ønske om at give udtryk for sin betagelse af naturen. Med sjælden konsekvens arbejdede Oluf Høst hele sit liv på at rendyrke sit stærkt personlige poetiske formsprog der ofte var udtrykt gennem de mest enkle virkelighedsformer, som fx udsynet gennem porten i en bondegårdslænge der var malet parallel med billedfladen. Denne bevidste skematisering af maleriets formelle virkemidler gav plads for skildringer af lysfænomener hvis ofte ekstreme intensitet førte ham frem til impressionismens ydergrænser, hvor en panteistisk naturmystik ind imellem tager overhånd.

1929 byggede han sit hus Norresân i Gudhjem. Lige frem til sin død 1966 blev dette hus og dets nærmeste omegn det centrale i hans motivverden. Livet igennem førte Oluf Høst dagbøger hvor han spontant nedskrev sine oplevelser og farveindtryk i naturen. Disse dagbogsnotater var enten beregnet på senere brug til eventuelle malerier, eller rent poetiske manifestationer af en sjælden sproglig præcision og fantasi. I de senere år er flere af hans dagbogsnotater udkommet i bogform.

Malerier i Malmö, Nationalmuseet i Stockholm, Konstmuseet i Göteborg, Nasjonalgalleriet i Oslo, Faste Galleri i Trondheim, Statens museum for kunst, Kbh., Århus kunstmuseum, Bornholms museum, Rønne; endvidere på museer i Esbjerg, Vejen, Vejle, Kolding, Randers, Ålborg og Maribo.

Oluf Høst fik tildelt Det Anckerske legat 1923, Eckersbergmedaljen 1933, Det Hartmannske legat 1939, Thorvaldsensmedaljen 1943 samt den svenske prins Eugenmedalje. 1955 blev Oluf Høst æresborger i Svaneke

Familie

Oluf Høst blev født i Svaneke, død i Gudhjem, begravet sst. (gl. kgd.). Forældre: herredsfuldmægtig, senere sagfører Niels Peter Nielsen Høst (1839–1912) og Augusta Thomine Anthon (1847–1918). Gift 5.4.1913 i Kbh. (Helligg.) med Hedvig Wiedemann, født 7.4.1887 i Kbh. (Trin.), død 24.1.1973 i Gudhjem, datter af viktualiehandler, senere fabrikant Andreas Johannes Wiedemann (1853–1926) og Anna Kirstine Jørgensen (1851–1920).

Udnævnelser

R. 1948. R1. 1954. K. 1961.

Ikonografi

Selvportrætter bl.a. mal. udst. 1912, akvarel, 1923 og litografi. Mal. af Albert Naur, udst. 1921. Tegn. af Ernst Clausen, udst. 1950. Akvarel af Helge Nielsen, 1955. Foto.

Bibliografi

Udg. Oluf Høst Et udvalg af billeder m. tekst af Otto Gelsted, 1934 = Vor tids kunst XIV. Oluf Høst. Tegninger og notater, ved Jacob Paludan, 1966. Oluf Høst 1971, 1971.

Kilder. Oluf Høst: Fra min logbog. Dagbogsoptegn., ved Poul Uttenreitter, 1954. Samme: Kjölvann. Dagbøger 1927–59 ved Henning Ipsen og Henning S. Møller, 1964. Samme: Fra Orion til Gudhjem, ved Henning S. Møller, 1967.

Lit. Sv. Rindholt: Tanker om Oluf Høst, 1949. Jørgen Sandvad og Otto Gelsted: Oluf Høst, 1960.

Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Hansen: Oluf Høst i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291755