Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Schwalbe

Oprindelige forfattere GKS og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ole Schwalbe, Ole Albert Christian Schwalbe, 23.7.1929-15.10.1990, maler. Ole Schwalbe var elev på Det kgl. opfostringshus 1940–44 og blev uddannet som litograf 1945–50. Han debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling 1945, var medlem af Linien 1958 og af Den frie fra 1961. Fra 1946 opholdt Ole Schwalbe sig i længere perioder i Paris og i 70erne i USA. Han deltog i udstillinger i Sverige, Norge, Finland, USA, Frankrig og Japan.

Ole Schwalbe var 1961–62 medlem af censurkomiteen for Kunstnernes efterårsudstilling og bestyrelsen for Den frie, komiteen for danske udstillinger i udlandet; 1966 lærer ved Den danske filmskole, 1970–73 præsident for Akademiet for de skjønne kunster, 1972-79 leder af kunstakademiets laboratorium for konstruktiv billeddannelse, 1974–79 rektor for kunstakademiets billedkunstskoler.

Af større udsmykningsopgaver kan nævnes: Oslobåden M/S Prinsesse Margrethe, 1956; Statsbibliotekets kantine, Århus, 1963; Herning handelsskole, 1967; Politikens forhal, 1969; Pressens hus og Brandbjerg højskole, 1970; kantine i Ingeniørfirmaet Johs. Jørgensen, 1971; forsamlingshuset i Sukkertoppen, 1972; I/S Datacentralen og Englandsbåden Dana Regina, 1974; den danske ambassade i London, 1977; M/F Prins Joachim, 1980; Nørreport station (ikke bevaret), 1981; indgangsdøre til Holstebro rådhus, 1981; fire gavlmalerier for Bikuben i Landgreven, København, 1985; Holstebro bibliotek, 1986; gavlmaleri i Brøndby, 1987. Endvidere udførte han skulpturen Kuglen, 1981 ligeledes til Holstebro rådhus. Ole Schwalbe solgte desuden til kunstmuseet, kobberstiksamlingen, Ny Carlsbergfondet og de fleste provinsmuseer samt til Moderna museet, Stockholm, Malmö museum m.fl. Som forfatter publicerede Ole Schwalbe: Fra kubisme til informel kunst, 1961, Se på kunst, 1968 og artikler bl.a. Arkitektur og Billedkunst i Arkitekten nr. 3, 1970 og Fragmenter: Stilskabende elementer i billedkunsten i Kunstakademiets Skoler Nytår 1971. Ole Schwalbe havde separatudstillinger i Trefoldigheden, 1954; Galerie Birch, 1961; Den Frie Udstillingsbygning, 1977.

Annonce

Som billedkunstner var Ole Schwalbe autodidakt. Hans arbejder er præget af klarhed, præcision og professionalisme. Som helt ung var han ekspressionist, men under påvirkning af malere som Malevitch, Mondrian og Herbin samt Georg Jacobsen ændrede han i 50ernes første år sit formsprog. Han begrænsede sin farve til sort/hvidt eller mørkviolet; siden kom rødt, gult og blåt til at dominere. Med stor virkning udnyttede han de forskellige farvers temperatur og vægt på fladen. Motiverne er elementære: cirkler, halvcirkler eller ovaler på en lille stilk, rette linjer der ofte danner et kors eller som lige netop ikke flugter samt firkanter, terninger eller kugler. Ofte er hans figurer negative, idet de dannes af mellemrummet mellem farvepassager eller forsænkninger i et relief. Trods konkretismens strenge selvtugt – han definerede selv den som "det område indenfor abstraktionen der bygger på intellekt og lovmæssighed" – er der liv og kræfter i de stramme former, ja, hans arbejder rummer endog en vis underfundig humor.

Fra 1960erne havde Ole Schwalbe mange og store dekorationsopgaver. Med følsomhed og respekt udnyttede han det eksisterende og integrerede gammelt og nyt. At hans kompositioner harmonerer med arkitektur siger sig selv, og han forstod i udpræget grad at gøre det bagved liggende murværks struktur til en del af sit motiv. På facaden til ambassaden i London udnyttede han således den rustikke fugning uden at hans relieffer derfor er konforme med kvadrenes mål. Men også i sine grafiske og malede opgaver byggede Ole Schwalbe ikke sjældent på samspillet mellem to selvstændige planer, hvor det ene ligger som en autonom struktur under det andet. I sine Romerske synonymer arbejdede han derimod med at sidestille illusionisme og abstraktion/fotografi og litografi; men det var sjældent han som ved dekorationen til storebæltsfærgen Prins Joachim direkte greb ind i det rumlige med en tredimensional fremstilling.

Det pædagogiske og kunstpolitiske er andre væsentlige aspekter af Ole Schwalbes virke – og få har været så velartikulerede som han. Klart og ukunstlet analyserede han 1900-årenes maleri for lægfolk og specialister, idet han med skarphed tog afstand fra det han kaldte "den lille lyriske foræring" i dansk kunst. Ved sin konsekvens og nøgternhed passede Ole Schwalbe ind i en europæisk sammenhæng, men hans humor og den snært af noget uforudsigeligt samt den poesi der kan være i hans farve gør ham meget dansk.

Ole Schwalbe tildeltes Oluf Hartmanns mindelegat 1965 og Thorvaldsen medaljen 1978.

Familie

Ole Schwalbe blev født i Brønshøj.

Forældre: repræsentant Johannes Olsen (1902–36) og Ella Schwalbe (1901–76). Gift 26.8.1950 på Frbg. med Else Ditlevsen, født 11.4.1916 i Silkeborg, d. af lærer Ditlev D. (1868–1931) og Margrethe Faarup (1878–1950).

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix, 1954 (Kgl.bibl.) ogudst. 1963. Foto.

Bibliografi

Interview i Information 14.11.1958. – Poul L. Andersen i Kunst IV, 1956–57 31–36. Meir Stein i Udstillingskat., Galleri Birch, 1957. Ejner Johansson i Udstillingskat. sst. 1961. Georg Jacobsen i Den Frie udstill.s kat. 1962.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gertrud Købke Sutton, Merete Harding: Ole Schwalbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297240